Dancer in the Dark i DR2 1. juledag
21.12.2010|Pressemeddelelse
DR2 viser 1. juledag Det Kongelige Teaters opsætning af operaen Dancer in the Dark, som blev uropført ved en gallapremiere i Operaen i september måned med Den Kongelige Operas sopran Ylva Kihlberg i den altdominerende hovedrolle.

Inden operaen tages seerne med på en rejse gennem tilblivelsen af operaen. DR har fulgt Ylva Kihlberg i hendes arbejde med rollen som Selma, fra samarbejdet med komponisten Poul Ruders i de helt tidlige faser af operaens fødsel, i arbejdet med at indstudere den nye musik, i prøvearbejdet med instruktøren Kasper Holten og i de øjeblikke, hvor følelserne får frit løb – helt frem til gallapremieren i Operaen.

DR2 25. december 2010
Kl. 20.00 Fra fødsels til hængning – dokumentar om tilblivelsen af Dancer in the Dark
Kl. 20.50 Dancer in the Dark – opera af Poul Ruders fra Det Kongelige Teater

Hempel er eksklusiv forestillingssponsor på opsætningen af Dancer in the Dark.
Tilblivelsen af denne opera er endvidere støttet af Augustinusfonden i forbindelse med fondens generelle støtte til Den Kongelige Operas udvikling af ny musikdramatik.
Coproduktion med NorrlandsOperan, Umeå.
Dancer in the Dark er filmet af CubusFilm.

Læs mere om Dancer in the Dark og download pressefotos her

For aftale om interview/reportage kontakt venligst PR Ansvarlig Louise Pedersen på telefon 33696988/40530035 eller pr. e-mail lope@kglteater.dk

Med venlig hilsen
Presseafdelingen
Det Kongelige Teater
E: presse@kglteater.dk
T: 33696983

Kommende forestillinger
Se også ...