|
|  | 10.09.2010|Nyhed |
| I august sprang Johan Reuter ind for en syg kollega i rollen som Wotan i Bayreuths opførelse af Wagners Rhinguldet. Han fik hermed sin debut ved de hæderkronede Wagnerfestspil. Forude venter debut på Gran Teatre de Liceu i Barcelona, Bayerische Staatsoper i München og Metropolitan i New York.
Iréne Theorin har debuteret ved Salzburg Festspillene i det krævende titelparti i Richard Strauss’ Elektra. Forude venter engagementer i Washington (Amelia i Verdis Maskeballet), Tokyo (Isolde i Wagners Tristan og Isolde), Staatsoper i Berlin (Brünnhilde i Wagners Valkyrien).
Susanne Resmark har haft en travl sommer med rollen som Mère Marie i Poulencs Karmelitterindernes samtaler på Bayerische Staatsoper i München og Gertrude i Gounods Romeo og Julie ved Salzburg Festspillene. Forude ved hendes debut på Metropolitan i foråret 2011 (Ragonde i Rossinis Le comte Ory) samt rollen som Gertrude i Gounods Romeo og Julie på La Scala i Milano.
Stephen Milling, der lige er vendt hjem fra Seattle, hvor han i løbet af sommeren har sunget Kong Marke i Wagners Tristan og Isolde, debuterer til september på Bayerische Staatsoper i München i rollen som Sarastro i Mozarts Tryllefløjten.
|
|
|