Den Kongelige Ballet til Paris
04.01.2012|Nyhed

Her til formiddag fløj Den Kongelige Ballet og børn fra Det Kongelige Teaters Balletskole til Paris, hvor de fra på fredag skal optræde seks gange på Pariseroperaens legendariske scene; Palais Garnier.

Læs mere om Pariseroperaen

Den Kongelige Ballet er inviteret af Pariseroperaen til at gæsteoptræde med Balletmester Nikolaj Hübbe og Sorella Englunds nyopsætning af August Bournonvilles klassiker Napoli

Balletmester Nikolaj Hübbe:
Jeg glæder mig til at indtage Paris med Den Kongelige Ballet og til at vise franskmændene Sorellas og mit bud på Bournonvilles Napoli. Det er altid en eventyrlig oplevelse at optræde i Paris’ smukke, gamle operahus; Palais Garnier, og jeg er dybt taknemmelig for, at vi er blevet inviteret på besøg.” 

Interessen for den danske gæsteoptræden har været stor i den franske hovedstad, og der er derfor kun ganske få billetter tilbage. 

Fredag vil også Hendes Majestæt Dronningen og Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen være til stede for at overvære premieren. 

Spilledatoer og casting
Fredag 6/1, 19.30 – cast 1
Lørdag 7/1, 14.30 – cast 2
Lørdag 7/1, 20.00 – cast 1
Søndag 8/1, 14.30 – cast 2
Mandag 9/1, 19.30 – cast 1
Tirsdag 10/1, 19.30 – cast 2

Cast 1
Teresina: Amy Watson
Gennaro: Alban Lendorf
Golfo: Jean-Lucien Massot

Cast 2
Teresina: Susanne Grinder
Gennaro: Ulrik Birkkjær
Golfo: Andrew Bowman

Kommende forestillinger
Se også ...