Efter måneders intensiv træning og en række veloverståede premiere er Den Kongelige Ballet helt klar til at tage på sin største USA-turné i 50 år.
Søndag 22. maj flyver balletten mod den amerikanske vestkyst, hvor turnéen danses i gang 24. maj i Orange County. Dernæst sættes kursen mod Berkeley, så Washington DC og til sidst New York, der betyder noget ganske særligt for balletmester Nikolaj Hübbe, som i 16 år var solodanser ved New York City Ballet og nu vender ’hjem’.
Orange County: 24.—29. maj 2011
Berkeley: 31. maj — 4. juni 2011
Washington D.C: 7.—12. juni 2011
New York: 14.—19. juni 2011
Læs mere om byerne, repertoiret, casting, download billeder, se trailere, læs om danserne og meget mere på pressesitet for USA turneen:
www.kglteater.dk/ustour11 Balletmester Nikolaj Hübbe:
“Med denne turné føler jeg, at ringen sluttes. De to steder, der betyder allermest for mig, bliver bragt sammen, og jeg er både ganske spændt og umådeligt stolt over at tage mit kompagni med til Amerika. Det er ekstremt sundt at vise sig selv og sin kunst for et nyt publikum og blive taget op til vurdering af nye øjne”.
Teaterchef Erik Jacobsen:
”Vi er meget taknemmelige over, at
A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har gjort det muligt for Den Kongelige Ballet at komme på turne til fire prestigefyldte scener i USA. Såvel med donationen til den nye
Napoli, som vi nu sender ud i verden, som med en generøs donation til at virkeliggøre hele turneen til USA, har Fonden muliggjort den største satsning for Den Kongelige Ballet i 50 år. Det har virkelig sat et mål for Balletmesteren og kompagniet om at levere den højest tænkelige kunstneriske kvalitet. Det har været en fornøjelse at følge forberedelserne og se den dedikation, som har præget det kunstneriske arbejde i det seneste par år. Sjældent har Den Kongelige Ballet haft så god en standing, og jeg er stolt over at sende den ud i verden til international bedømmelse. Med den fine modtagelse af
Et Folkesagn og vores
Balletaften er det med stor selvtillid, vi tager ud i verden”.
Gæstedansere Det er en stor glæde for Den Kongelige Ballet at kunne annoncere, at tidligere solodanser ved Den Kongelige Ballet Caroline Cavallo har sagt ja til at gæstedanse i
Sylfiden i San Francisco 31. maj og i New York 18. juni. Caroline Cavallo vil danse hovedpartiet sammen med solodanser Mads Blangstrup.
Og så har den danske solodanser ved Royal Ballet i London, Johan Kobborg, indvilget i at være balletlærer i
Enetime en enkelt aften 14. juni i New York. Han skal kvæle solist Alexandra Lo Sardo i Flemming Flindts klassiske ballet.
Kom med på turnéen … Følg med i hverdagen, turnélivet, opture og nedture på
turnébloggen:
Følg med på Den Kongelige Ballets
Twitter-profil:
Kontakt Presseansvarlig ved Den Kongelige Ballet, Camilla Høy-Jensen, er med på hele turnéen og kan kontaktes på
camj@kglteater.dk.
Hun kan assistere med fotos og info samt hjælpe med at arrangere interviews med turnedeltagerne undervejs.