Troldegalop næsten udsolgt
11.01.2012|Pressemeddelelse

Et folkesagn 
Repremiere | Operaen, Store Scene 
Torsdag 19. januar 2012 kl. 20.00 

Spilleperiode: 19. januar - 28. februar

Så er den anmelderroste og prisbelønnede nyopsætning af helaftensballetten Et folkesagn tilbage i Operaen. 

Forestillingen spillede for udsolgte huse ved premieren i foråret 2011, og det kommer den også til, når den har repremiere fra 19. januar. Der er nemlig kun ganske få billetter tilbage til Bournonvilles eventyrlige ballet, der i sidste sæson blev nyopsat af balletmester Nikolaj Hübbe og balletinstruktør Sorella Englund. Sammen med scenograf Mia Stensgaard kreerede Hübbe og Englund en ny version af den klassiske ballet, som begejstrede publikum såvel som anmeldere.

Et folkesagn blev desuden nomineret til tre Reumert-priser i 2011 og vandt de to (Årets Danseforestilling og Årets Danser), og i december 2011 modtog Nikolaj Hübbe og  Sorella Englund Årets Teaterkat (der uddeles af Foreningen af danske teaterjournalister) for deres nyopsætning af  Et folkesagn

Et folkesagn var også med på repertoiret på Den Kongelige Ballets store USA-turné i maj/juni 2011, hvor New York Times var begejstret. Læs anmeldelsen her

Læs mere om Et folkesagn her  

CASTING
Solodanserne Susanne Grinder og Marcin Kupinski danser hovedpartiet som Hilda og Junker Ove ved premieren og alternerer med korpsdanser Hilary Guswiler og solodanser Ulrik Birkkjær. Partier som Birthe danses på skift af Amy Watson, Alba Nadal og Camilla R. Holst.
Se hele castingen her  

FOTOS 
Foto i høj opløsning fra Et folkesagn her – under galleri:  

Video fra Et folkesagn her

Video til download i høj opløsning her 

Fakta om Et folkesagn 
• Ballet i 3 akter. 
• Et folkesagn er opført 576 gange på Det Kongelige Teater – senest 8. april 2011.
Premiere i denne opsætning 11. marts 2011 i Operaen.

Balletten Et folkesagn er en let forståelig handlingsballet med kærlighed som omdrejningspunkt. Her forelsker den unge mand Junker Ove sig i bjergpigen Hilda, der bor hos troldene, men i virkeligheden er et forbyttet menneske. Det forelskede par får naturligvis hinanden, men først er der troldegalop, hekserier, vanvid, jalousi og raseri, indtil de kan forenes i tredje akt til tonerne af Brudevalsen. 

Koreografi: August Bournonville
Iscenesættelse: Nikolaj Hübbe og Sorella Englund
Musik: N.W. Gade, I.P.E. Hartmann
Scenografi: Mia Stensgaard
Lysdesign: Mikki Kunttu
Dramaturg: Ole Nørlyng

PRESSEKONTAKT:
PR-ansvarlig for Den Kongelige Ballet
Camilla Høy-Jensen
camj@kglteater.dk
2551 7610

Kommende forestillinger
Se også ...