Shakespeare er store dramaer på hundredvis af sider – men Shakespeare er også digte om kærlighedens væsen på kun 14 linjer. Nu skal hans korte kærlighedsdigte omsættes til musikalsk, legesygt og grænsesøgende teater. Den succesfulde instruktørkomet Elisa Kragerup, der allerede efter sit debutår kunne pynte kaminhylden med tre Reumert-statuetter, har gravet efter guld i Shakespeares værker og præsenterer nu en ”ny” side af den store dramatiker.
Elisa Kragerup er en del af Det Kongelige Teaters sceneeksperiment Det Røde Rum, der siden sommeren med minimalt budget, glødende ildhu og store kunstneriske ambitioner har leveret en række overraskende teatersucceser – senest med Rasmus Bjerg alene på scenen i Dostojevskijs Kældermennesket. Desuden har Elisa Kragerup uden for Det Kongelige Teaters regi med stor succes leget med Anne Linnets tekst- og musik-univers i teaterkoncerten Hvid Magi.
I den nye forestilling Sonetter – frit efter Shakespeares kærlighedsdigte, der har premiere på lørdag har Elisa Kragerup og Det Røde Rum iscenesat en række af mesterens bedste sonetter.
Publikum kan forvente Shakespeares ord serveret overraskende moderne i en sjælden sanselig, erotisk og nærværende teateroplevelse.
Sonetter – frit efter Shakespeares kærlighedsdigte er for den nysgerrige teaternovice, for den nørdede Shakespeareekspert og for alle, der har prøvet kærlighedens væsen på eget sind.
PREMIERE LØRDAG 21. JANUAR kl. 17:00
Iscenesættelse Elisa Kragerup
Scenografi Palle Steen Christensen
Medvirkende:
Helle Fagralid
Johanne Louise Schmidt
Maria Rossing
Peter Plaugborg
Thomas Hwan
Lysdesign Jonas Bøgh
Pressehenvendelser til:
David Pepe Birch
t: 25 51 79 82
m: dabi@kglteater.dk