Jeg nød balletten sammen med min 11-årige søn. Vi var enige om, at det var en fortryllende oplevelse. Magisk og dejlig. Desværre sad vi på pladser med begrænset udsyn, da vi fik bestilt billetterne lidt sent. Det betød, at vi ikke fik afslutningen med. Vi kunne simpelthen ikke se børnene blive trukket afsted, hvilket vi havde glædet os meget til. Det var ret skuffende. At vi skulle læne os frem for at se danserne undervejs i forestillingen, var helt fint med os - sådan er vilkårene jo, når man er sent ude. Men vi gik glip af den magiske afslutnig og det var noget af en bet. Det havde vi ikke kunne læse os til på hjemmesiden. Ellers en superflot opsætning med humor og dejlig atmosfære. ***** | En fantastisk upplevelse! Magiskt!
Otrolig scenografi! Jeg var der med hele min familie. Vi syntes det var superflot. Musikken var fin og jeg nød især "Dance of the sugar plum ferry" som jeg selv kan spille på klaver.
Vi har kun et ord for forestillingen: FANTASTISK. Vi har været i julestemning lige siden. Eventyrlig flot opsætning. Håber, at den kommer igen næste år, da vi gerne ser den igen. Flot faverig og glad nödeknäkker, dygtigt danset men bedst denne aften var den purunge maestro Alexander Prior og Det Kongelige Kapel, håber virkelig vi får ham at se og höre igen, bravo Kongelige Teater. Jeg er seks år og det var min første balletforestilling og jeg synes den var rigtig god. Jeg kunne også også godt lide musikken. Jeg kommer helt sikkert igen med min mormor. Aldrig er jeg gået fra Gamle Scene med en så tom følelse... det var kort sagt en skuffende oplevelse med enkelte lyspunkter.
Musikken kom slet ikke til sin ret, måske fordi man sad på 2. etage, men det har nu aldrig været et problem før. Flere gang blev det så dæmpet at musikken gik helt tabt, lydniveauet gik op og ned og timingen virkede ikke rigtig.
Første akt gik først rigtigt i gang efter marie lagde sig til at sove, dog på nær en fantastisk præstation af legetøjssoldaten til julefesten, som et af de store lyspunkter. Generelt virkede julefesten rodet. Scenografien og snefnuggene var dog endnu en af de opløftende oplevelser.
2. akt havde op og nedture. Blandt de flotteste præstationer var marcipanhyrdinderne med fin tåspidsteknik og blomsterne, mens den arabiske kaffe som en af de eneste fik tryllebundet os.
I andet akt var scenen underligt tom i modsætning til i 1. akt.
Jodie Thomas som sukkerfeen dansede da pænt, bevares, men det er hvad man forventer af en solist ved den kongelige ballet. Der var dog ingen udstråling og juleglæden nåede aldrig op på 2. etage.
Jeg har set mange balletter med den kongelige ballet og det har altid været en stor oplevelse, derfor er skuffelsen også, så meget mere udtalt. Desværre for vi havde glædet os... Nam nam, hvor får man lyst til slik når man i løbet af anden akt ser de små søde sager udfolde sig i deres helt egen dans og den store finale med Sukkerfeen og hendes kavaler til sidst. Hold da op! Stakkels mennesker der går i pausen siger jeg bare. Nøddeknækkeren har jeg set før, men denne gang var den virkelig oppe og ringe. Alexander Prior dirigerer Det Kongelige Kapel med sødme og charme. Meget matchende det der foregår på selve scenen. Men de spiller jo fantastisk lige meget hvad man gør. Det Kongelige Kapel skaber en fantastisk bølge af lækre toner som alle de flyvende dansere svæver på. Fantastisk aften! Tak. Det er første gang jeg ved første tone fra orkestergraven siger wow. Musik og scenografi og ikke at forglemme talenterne på scenen var smukt og magisk. Ligesom julen bør være. Det hele var så smukt så tårer gled frem over min kind ved slutningen af anden akt.
Havde mine tre døtre og mor med ind at se nøddeknækkeren i søndags. Den yngste var med for første gang, hun er netop blevet 5 og hun sad helt henført af musikken og scenen. Flotte kulisser! Vi andre nød det hele og det var sjovt at se alle de dygtige børn som var med. Mine store piger på 8 og 11 var dog mest til andet akt, hvor de voksne i den grad dansede meget smuk ballet. Vi sad på 2. balkon midtfor på 5. række, det var perfekt, vi havde ikke engang brug for barnesæde. Der var kun et minus: Vi syntes det var underligt, at så mange havde slikposer og andet med som de sad og knitrede med og knasede på, så det indimellem gik ud over oplevelsen af musikken - det er jo ikke biografen, vel!? Vi har også sparet sammen til billetterne siden sidste jul, hvor vi var af sted sammen for første gang, dengang tog vi en aftenforestilling, der var knapt så mange børn, så der var mere kgl. teater-stemning. den eneste negativt oplevelse var at børn som sad ved siden af spist og raslede med slik papir og mad.Er børn i Danmark så sulten så de kommer til Teater til at spise der?
Men i al helhed var det "magisk"fantastisk"!!!!Tusind tak!885 Jeg var inde og se stykket i går, og jeg synes det var fantastisk! Jeg har aldrig i mit liv set så flot scenografi! wooow! glæd jer!!
Alle børn i publikumsrækkerne sad stille fordi de var helt forgabte og indlevede sig i det smukke univers.
(p.s. ved ikke hvad der sker for ham der har givet stykket 2 stjerner - han må være pap i låget!).
Kh Julie denne forestilling er ganske enkel perfekt.
Flotte danseoptrin, meget, meget charmerende med de deltagende børn - en rigtig familieforestilling.
Også oplevelsesrig med børn som tilskuere, der gik sÅmeget op i forestillingen, at der skulle knyttes kommentarer til - en del af forestillingen! Et af børnene på bageste række rejste dig op og overtog dirigentens arbejde ;-) FLOT FLOT ’Farmor-dag’med barnebarnet William på 8 år.
Vi havde den smukkeste oplevelse, - ud over al forventning.
Juleballetten for hele familien i den nye opsætning af Nikolaj Hübbe, den farverige scenografi af Anthony Ward, var et unikt overflødighedshorn i eventyrlige farver. Præcis som et eventyr skal være, som introduktion for et barn i ballettens verden. Pjotr Tjajkovskijs musik var forførende i eventyret og i sin genkendelighed, og ren nydelse selv for et barn på 8, som sad stille og bevægede hovedet i takt til musikken. Med øjne så store som the kopper sugede han eventyrets helhedsoplevelse til sig, og selv pausen blev udnyttet til en snak, om kongelogen, den store lysekrone, og alle guld udsmykningerne.
At jeg efterfølgende blev opmærksom på at der havde været introduktion 45 min før hver forestilling, er så en ide’, som jeg kan tage med i mine overvejelser til næste gang.
Citat fra William medens han danser sidelæns hen ad fortovet: altså farmor- det har bare været, den super vildeste- fedeste dag.
En tak til Det Konge Teater, fordi I gjorde min drøm om en dejlig dag sammen med mit barnebarn til virkelighed.
Kedelig forestilling. Jeg havde tre børn med i aldren 6, 11, 15 år. Vi alle fire synes, det var kedeligt. Fint med balletbørn på scenen og helt i DKT's ånd, men de fyldte for meget. Dansemæssigt var det kedeligt, til gengæld have scenografi-afdelingen endelig fået lov til at folde sig ud. Dejligt at se. Kapellet havde en dårlig dag.
vi lander på en 2'er pga. scenografien. Alle kan glæde sig til at se nøddeknækkeren det er en hel fantastisk forestilling hvis jeg havde råd så jeg den igen. håber den kommer på dvd Når man går i teateret med 20 3. klasses børn, er man jo spændt på, om forestillingen fanger - det gjorde den! Dygtige dansere og en spændende scenografi gjorde aftenen til en succes. Tak for det! Min kæreste og jeg fik begge flere omgange hårrejsende kuldegysninger - af den gode slags. Scenografien, da juletræet voksede. Børnene, for deres entusiastiske skuespil. Danserne, for de flotteste linjer og ynde. Musikken, hele vejen igennem.
Vi svævede ud på Kongens Nytorv i så højt julehumør, at selv dansk december-regn og rusk føltes magisk. Tak for dansen. Havde en fantastisk dag sammen med barnebarnet(4½ år). Hun var fanget fra minut et til minut slut - og det var jeg også. Dygtige dansere og en flot opsætning. Efterfølgende megen snak om drømme - rotterne var jo livagtige... Det er blevet en juletradition for os at tage på det kgl. Teater og se Nøddeknækkeren med børnebørnene. Det har altid været en rigtig stor oplevelse for os alle - bortset fra i år. Danserne gjorde en fremragende indsats, orchestret var helt i top men den nye opsætning var en skuffelse.
Den manglede hele det sprudlende fyrværkeri af spændende oplevelser som de tidligere års forestilling af nøddeknækkeren indeholdt.
Forestillingen giver meget til øjet, og alle medvirkende bidrager på fremragende vis. Ikke mindst er orkestret helt i top.Men - denne nye opsætning slår historien ihjel, når musekongen afgår ved døden allerede i første akt.Herefter er der ikke længere et spændingsfelt mellem godt og ikke så godt, og alt bliver blot til candy-floss. Og romantikken, som skal finde sit klimaks i den store pas de deux, er ikke eksisterende, når det er sukker-feen, og ikke en personifikation af Clara, og dermed hendes længsler, der fremstilles. Alt i alt er det faktisk lidt kedeligt.
Forestillingen får dog tre stjerner p.gr. af alle medvirkendes fremragende indsats. |