Svimlende flot – stærkt – er det rent visuelt, og musikken suger en ind, med sin snart inderligt melodisk strømmende passager, snart sfærisk messende harmoniklange som lutter vertikale tonesøjler.
| 'War Sum Up' er noget af det bedste undertegnede længe har set fra Hotel Pro Formas hånd. Et fantastisk stykke kunst, som både provokerer, sætter tanker i gang og fungerer rent fortællemæssigt. En sjældenhed, en perle, en unik oplevelse.
Her sejrer Dehlholm med sin suveræne billedfortælling. Med de elektroniske beats, smukke lysinstallationer, spændende historie og 12 unikke sangere, er forestillingen anderledes, nytænkende og værd at opleve. Specielt når lys, sang, musik, kostumer og optræden går op i en højere enhed, som det ofte sker i War Sum Up, oplever man præcis det, man er kommet for. |