Den Kongelige Operas Solister om Livlægens besøg
Af Susser Feit 

Johan Reuter , Struensee

Nerven i Livlægens besøg...
opstår undervejs, i den ekstremt komplicerede kunstart, som opera er: De allerførste prøver, hvor vi oplever orkesteret, første gang vi flytter fra prøvesalen og ned på scenen, osv. osv. Hele denne magiske nerve der opstår, efterhånden som det hele kombineres til en helhed, et færdigt stykke.

Den største udfordring i Livlægens besøg …
var at overvinde min egen evindelige pessimisme, som jeg altid kæmper med undervejs i prøveforløbet. At turde tro på projektet, skønt jeg jo med min fornuft kunne se, at vi var rigtig godt i sving. Sådan har jeg det hver gang med helt nye og ukendte projekter – det er så fuldkommen forskelligt fra at arbejde med de store ”gamle” operaer, der bygger på så meget fælles tankegods, som en platform, der giver tryghed.

Elisabeth Jansson , Caroline Mathilde

Nerven i Livlægens besøg…
finder jeg i det faktum, at selve historien er sand og ikke en opdigtet sag. At det hele er sket i virkeligheden er virkelig inspirerende og giver forestillingen så meget intensitet.

Den største udfordring i Livlægens besøg …
er de vanvittig mange kostumeskift! Jeg skal ud og ind af syv af disse her kæmpe store kjoler og hele tre forskellige parykker – og det skal gå rigtig hurtigt!

Gert Henning-Jensen , Kong Chr. VII

Nerven i Livlægens besøg…
finder jeg i den meget facetterede personlighed, som den unge konge har: Ingen ved jo, hvorfor han reagerede, som han gjorde, og måske var hans vanvid og angst en naturlig og sund reaktion på at være opvokset i et kærlighedsløst miljø, uden nogen støtte, midt i et magtspil og med urimelige og truende krav hængende over hovedet. Måske var han på den måde, den mest normale ved det hof? Da jeg hørte vi skulle lave ”Livlægens Besøg”, håbede jeg inderligt på dette parti, for det er en drømmerolle med kæmpe udfordringer: Jeg vil så gerne, at folk føler med den unge konge, forstår ham, og ikke kun ser ham som en spændt fjeder af galskab. Sådan var han, nu og da, men det må aldrig blive ensidigt.

Den største udfordring i Livlægens besøg…
er at lave en troværdig og retfærdig karatérgengivning af Kong Chr. VII, så hans liv og skæbne bliver ordentligt belyst. Jeg vil ikke, at han kun fremstår som en lallende tosse!

Gitta-Maria Sjöberg , Enkedronning Juliane Marie

Nerven i Livlægens besøg…
finder jeg i min analyse af enkedronnings figur: Jeg taler med mennesker, der kender til hendes skæbne, jeg læser om hende, studerer malerier fra tiden og hendes portrætter i bøger: Hvem var hun og hvorfor blev hun den, hun blev? Jeg må ind under huden på hende, for at give hende liv på scenen!

Den største udfordring i Livlægens besøg ...
er at få enkedronningen menneskeliggjort, så hun ikke bliver ensidigt ond. Jeg prøver at finde noget sympatisk i hende, for at kunne fremstille hende ægte nuanceret, For det tror jeg, hun var.

Djina Mai-Mai , Støvlet Katrine

Nerven i Livlægens besøg …
er meget individuel. For mig er det sammenholdet. Vi er alle i samme båd. Vi har ventet og ventet og ventet på bænkene. Der opstår et fællesskab på de træbænke. Men nerven fra scenen er det kun publikum, der kan fornemme. Vi andre er for langt inde i det til at kunne se det udefra.

Den største udfordring i Livlægens besøg …
er, som altid når man har fået et lille parti, at det bliver fyldestgørende med de midler, man har fået til rådighed. Mere vil jeg helst ikke fortælle, for jeg vil gerne have, at folk selv oplever og lytter med deres hjerte.

Bengt-Ola Morgny , Enevold-Brandt

Nerven i Livlægens besøg …
er at vi skaber, mens vi udformer. Vi improviserer. Det tillader vores instruktør. Han ønsker det sådan, og han åbner døre og lader os selv byde ind med det, vi gerne vil. Andre instruktører har helt præcise og indiskutable meninger, men her udvikler vi os hele tiden. Instruktøren begrænser os ikke.

Den største udfordring i Livlægens besøg …
er alle de mange scener. Der er 28 forskellige scener, og der går altså et stykke tid, inden man lærer det. Der var også en del tekniske problemer med kulisserne, som vi skulle have løst.