"Det handler om mennesker – rigtige, levende mennesker af kød og blod, som begærer, længes, elsker, hader, tiltrækkes og frastødes – og går i døden for det.
Det er fedt!"
Intruktøren Peter Langdal om Tosca  

Puccinis enestående følelsesdrama om politichefen Scarpia, der misbruger sin magt for at komme i seng med den berømte operadiva, Floria Tosca. Hun forpurrer planen, men hans hævn rammer både hende og hendes elskede Cavaradossi med frygtelig kraft. Operaen er en fantastisk oplevelse, også hvis du aldrig har set opera før.

Peter Langdals succesforestilling har spillet for fulde huse i flere sæsoner, og i denne sæson kan den opleves med Gitta-Maria Sjöberg og Anne Margrethe Dahl i titelrollen som den temperamentsfulde diva, der bliver offer for sin egen voldsomme jalousi. 

Læs artiklen
Puccinis mesterværk
Læs artiklen Primadonna i anden potens
Læs artiklen Pavemagt og revolution
Læs interview med instruktøren Peter Langdal
Læs interview med scenografen Karin Betz

Introduktion til forestilllingen
Mød op i foyeren på 1. balkon 30 minutter før tæppet går, og få 10 minutters introduktion til aftenens forestilling. Gratis adgang.

Tosca synges på italiensk med danske overtekster.

Iscenesættelse: Peter Langdal | Scenografi og kostumedesign: Karin Betz | Lysdesign: Jesper Kongshaug
Medvirkende
Tosca
Tosca
Cavaradossi
Cavaradossi
Cavaradossi
Scarpia
Angelotti
Rolleliste
- Forbehold for ændringer
-
Download (PDF), komplet rollefordeling
Stuart Neill, Cavaradossi
Andrew Richards, Cavaradossi
Jean-Pierre Furlan, Cavaradossi
John Lundgren, Scarpia
Christopher Robertson, Scarpia
Anders Jakobsson, Sakristanen
Sten Byriel, Angelotti
Hans Lawaetz, Angelotti
Torleif Steinstø, Spoletta
Torben Demstrup, fangevogter
Galleri


Gitta-Maria Sjöberg synger Vissi d'arte
- fra CD'en "Verdi & Puccini Arias" udgivet på danacord.

Med Odense symfoniorkester, Matthias Aeschbacher.



Billedmaterialet kan alene anvendes af pressen til brug for teaterorientering eller i forbindelse med pr-aktiviteter for teatret. Enhver form for anvendelse af billedmateriale m.m. på teatrets hjemmeside i strid med ovennævnte sker helt og aldeles på brugerens eget ansvar.Billederne må således ikke anvendes kommercielt, herunder til pr- og/eller øvrig markedsføring af virksomheder medmindre skriftlig aftale foreligger. Ophavsretten tilhører Det Kongelige Teater samt den pågældende fotograf og forbliver uindskrænket. Det Kongelige Teaters fotos må ikke manipuleres, og det er endvidere ikke tilladt at videresælge billederne. Den pågældende fotograf skal altid krediteres i forbindelse med billedet.Billedmaterialet kan alene anvendes af pressen til brug for teaterorientering eller i forbindelse med pr-aktiviteter for teatret. Enhver form for anvendelse af billedmateriale m.m. på teatrets hjemmeside i strid med ovennævnte sker helt og aldeles på brugerens eget ansvar.Billederne må således ikke anvendes kommercielt, herunder til pr- og/eller øvrig markedsføring af virksomheder medmindre skriftlig aftale foreligger. Ophavsretten tilhører Det Kongelige Teater samt den pågældende fotograf og forbliver uindskrænket. Det Kongelige Teaters fotos må ikke manipuleres, og det er endvidere ikke tilladt at videresælge billederne. Den pågældende fotograf skal altid krediteres i forbindelse med billedet.Billedmaterialet kan alene anvendes af pressen til brug for teaterorientering eller i forbindelse med pr-aktiviteter for teatret. Enhver form for anvendelse af billedmateriale m.m. på teatrets hjemmeside i strid med ovennævnte sker helt og aldeles på brugerens eget ansvar.Billederne må således ikke anvendes kommercielt, herunder til pr- og/eller øvrig markedsføring af virksomheder medmindre skriftlig aftale foreligger. Ophavsretten tilhører Det Kongelige Teater samt den pågældende fotograf og forbliver uindskrænket. Det Kongelige Teaters fotos må ikke manipuleres, og det er endvidere ikke tilladt at videresælge billederne. Den pågældende fotograf skal altid krediteres i forbindelse med billedet.Billedmaterialet kan alene anvendes af pressen til brug for teaterorientering eller i forbindelse med pr-aktiviteter for teatret. Enhver form for anvendelse af billedmateriale m.m. på teatrets hjemmeside i strid med ovennævnte sker helt og aldeles på brugerens eget ansvar.Billederne må således ikke anvendes kommercielt, herunder til pr- og/eller øvrig markedsføring af virksomheder medmindre skriftlig aftale foreligger. Ophavsretten tilhører Det Kongelige Teater samt den pågældende fotograf og forbliver uindskrænket. Det Kongelige Teaters fotos må ikke manipuleres, og det er endvidere ikke tilladt at videresælge billederne. Den pågældende fotograf skal altid krediteres i forbindelse med billedet.Billedmaterialet kan alene anvendes af pressen til brug for teaterorientering eller i forbindelse med pr-aktiviteter for teatret. Enhver form for anvendelse af billedmateriale m.m. på teatrets hjemmeside i strid med ovennævnte sker helt og aldeles på brugerens eget ansvar.Billederne må således ikke anvendes kommercielt, herunder til pr- og/eller øvrig markedsføring af virksomheder medmindre skriftlig aftale foreligger. Ophavsretten tilhører Det Kongelige Teater samt den pågældende fotograf og forbliver uindskrænket. Det Kongelige Teaters fotos må ikke manipuleres, og det er endvidere ikke tilladt at videresælge billederne. Den pågældende fotograf skal altid krediteres i forbindelse med billedet.Billedmaterialet kan alene anvendes af pressen til brug for teaterorientering eller i forbindelse med pr-aktiviteter for teatret. Enhver form for anvendelse af billedmateriale m.m. på teatrets hjemmeside i strid med ovennævnte sker helt og aldeles på brugerens eget ansvar.Billederne må således ikke anvendes kommercielt, herunder til pr- og/eller øvrig markedsføring af virksomheder medmindre skriftlig aftale foreligger. Ophavsretten tilhører Det Kongelige Teater samt den pågældende fotograf og forbliver uindskrænket. Det Kongelige Teaters fotos må ikke manipuleres, og det er endvidere ikke tilladt at videresælge billederne. Den pågældende fotograf skal altid krediteres i forbindelse med billedet.Billedmaterialet kan alene anvendes af pressen til brug for teaterorientering eller i forbindelse med pr-aktiviteter for teatret. Enhver form for anvendelse af billedmateriale m.m. på teatrets hjemmeside i strid med ovennævnte sker helt og aldeles på brugerens eget ansvar.Billederne må således ikke anvendes kommercielt, herunder til pr- og/eller øvrig markedsføring af virksomheder medmindre skriftlig aftale foreligger. Ophavsretten tilhører Det Kongelige Teater samt den pågældende fotograf og forbliver uindskrænket. Det Kongelige Teaters fotos må ikke manipuleres, og det er endvidere ikke tilladt at videresælge billederne. Den pågældende fotograf skal altid krediteres i forbindelse med billedet.Billedmaterialet kan alene anvendes af pressen til brug for teaterorientering eller i forbindelse med pr-aktiviteter for teatret. Enhver form for anvendelse af billedmateriale m.m. på teatrets hjemmeside i strid med ovennævnte sker helt og aldeles på brugerens eget ansvar.Billederne må således ikke anvendes kommercielt, herunder til pr- og/eller øvrig markedsføring af virksomheder medmindre skriftlig aftale foreligger. Ophavsretten tilhører Det Kongelige Teater samt den pågældende fotograf og forbliver uindskrænket. Det Kongelige Teaters fotos må ikke manipuleres, og det er endvidere ikke tilladt at videresælge billederne. Den pågældende fotograf skal altid krediteres i forbindelse med billedet.
Pressen skrev
Tosca er en af de bedste thrillere, som Hitchcock ikke skrev.
Skrevet af: Arbejderen
20. september
Når det udføres så sublimt som i Operahuset er det rent guf.
Veloplagt Tosca
Skrevet af: Berlingske
12. september
Langdal har sammen med scenografen Karin Betz, lysdesigneren Jesper Kongshaug og Signe Krogh, der har lavet videografik, skabt en ”Tosca”, der både er dybt loyal over for forlægget og så tilpas respektløs, at den tør være sin egen. Historien om maleren Cavaradossi og hans elskede Tosca og konfrontationen med politichefen Scarpia i de turbulente tider i Rom år 1800 og om de alle tres voldsomme død til sidst, er – som alle gode historier – både tidsbunden og tidløs. I nærværende opsætning er den også begge dele, for der er kostumer, der signalerer operaens tid, men der er også en fantastisk, bevægelig, perspektiverende, skævtvinklet scenograf, og der er mange former for rødt, der gør den rent visuelle side af sagen til et spejl af det indre følelsesmæssige drama. Det fungerer ganske fremragende og skaber en dynamisk ramme for sangerne.
En helstøbt forestilling
Skrevet af: Kr. Dagblad
13. september
Det hele gik op i en højere enhed, Langdals notoriske touch for teater, Karin Betz' fantasifulde scenografi, og et imponerende lysdesign kreeret af Jesper Kongshaug.
Noget der ligner en fuldtræffer
Skrevet af: Lolland Falsters Folketidende
13. september
Med repremieren på Puccinis Tosca i skuespil- og musicaliscenesætteren Peter Langdals opsætning er vi til opera med stort O.
Handling

Rom, juni 1800. Napoleons hær er trængt ind i Italien og nærmer sig Rom, hvor dronningen af Napoli regerer. Situationen er sprængfarlig, og alle venter på udfaldet af slaget ved Marengo.

Første akt
I kirken Sant’Andrea della Valle
Den politiske fange, republikaneren Angelotti, er flygtet fra fængslet i Castel Sant’Angelo. Han er nu nået frem til kirken Sant’Andrea della Valle, hvor han gemmer sig i slægtskapellet. I samme kirke er hans ven kunstmaleren Mario Cavaradossi i færd med at male et billede af Maria Magdalene. Cavaradossi lover at hjælpe Angelotti, men de forstyrres af Cavaradossis kæreste, operasangeren Floria Tosca, der utålmodigt forlanger at blive lukket ind i kirken.

Angelotti skjuler sig igen i kapellet, og Tosca lukkes ind. Men da hun ser Cavaradossis maleri, gribes hun af en frygtelig jalousi. For det står klart, at en anden kvinde har stået model til det: Maria Magdalenes øjne er blå, ikke brune, som hendes egne. Cavaradossi forsikrer, at modellen er Angelottis søster, hvis udseende han på afstand og i al uskyldighed har ladet sig inspirere af, de gange hun har været i kirken for at bede. Tosca lader sig berolige og går.

Cavaradossi tilbyder Angelotti, at han kan gemme sig i hans villa. Men samtalen afbrydes af et kanonskud fra Castel Sant’Angelo; Angelottis flugt er blevet opdaget, og de må af sted.

Sakristanen kommer nu ind sammen med kordrengene. Han fortæller, at der går rygter om, at Napoleon har tabt slaget ved Marengo. Snart ankommer også politichefen Scarpia på udkig efter den undslupne fange. Scarpia har en mistanke om, at Cavaradossi kender Angelottis skjulested, så da Tosca dukker op, sørger han for at antænde hendes berygtede jalousi ved at antyde, at Cavaradossi har været hende utro med Angelottis søster. Og da hun fortvivlet styrter ud af kirken, giver han ordre til at skygge hende. Måske vil hun uafvidende føre politiet på sporet af Angelotti.

Anden akt
I Scarpias kontor i Palazzo Farnese
Planen lykkedes nu ikke i første omgang. Tosca var ganske vist taget ud til Cavaradossis villa, men dér havde man ikke kunnet finde Angelotti. Til gengæld fandt man Cavaradossi, og i mangel af bedre lod man så ham arrestere. Nu føres han ind til politichefen Scarpia.

Tosca er engageret til at optræde for gæsterne i et tilstødende lokale, og hun synger, samtidig med, at Scarpia forhører hendes elskede Cavaradossi med stadigt mere voldelige metoder.

Efter sin optræden konfronteres Tosca direkte med torturen af Cavaradossi. Hun bryder sammen og afslører, hvor Angelotti skjuler sig.

Det meldes nu, at Napoleon alligevel ikke har tabt slaget ved Marengo, men derimod vundet det; Cavaradossi jubler åbenlyst over denne nyhed, hvilket resulterer i, at han omgående bliver dømt til døden.

Han føres ud, og Tosca og Scarpia lades alene tilbage. Det viser sig at politichefens pris for Cavaradossis frihed er Toscas krop. Hun vægrer sig. Der kommer bud om, at politiet har fundet Angelotti på det sted, Tosca afslørede, men at han valgte at begå selvmord frem for at overgive sig.

Da de igen er blevet alene, går Tosca fuld af vrede og væmmelse ind på Scarpias handel. Han vil dog ikke frigive Cavaradossi uden videre, fangen skal først henrettes på skrømt med løst krudt, så ingen fatter mistanke. Og for at Tosca ikke skal tvivle på hans oprigtighed, giver han ordren, mens hun hører på det: ”Fangen skal henrettes ved skydning… simuleret!... som med grev Palmieri, forstår du?”, siger han til sin politispion Spoletta: ”Jeg forstår”, svarer han ”som med Palmieri”.

Spoletta går, og de er igen alene på kontoret. Scarpia underskriver det dokument, der skal give Tosca og Cavaradossi frit lejde ud af Rom, og han skal netop til at omfavne hende, da hun stikker en kniv i hjertet på ham. Scarpia falder død om såret af den kniv, han skulle have spist resten af sin middag med.

Tredje akt
På taget af Castel Sant’Angelo
Cavaradossi venter på sin henrettelse. Han er på desperationens rand. Aldrig har han elsket livet så højt som nu, hvor han skal dø. Der er en time endnu. Han skriver et afskedsbrev til Tosca, hvor han mindes alle de vidunderlige timer, de havde sammen.

Men pludselig dukker hun selv op, og fortæller ham om hele det dramatiske forløb, der netop har fundet sted. Og som den store scenekunstner, hun er, begynder hun at instruere ham i at falde død om, så det virker troværdigt, når han om lidt skal optræde som hovedperson i den fingerede henrettelse. Cavaradossi lover at gøre nøjagtig, som Tosca siger. Men ingen af dem har for alvor loddet dybden af Scarpias sadistiske sind, hans onde magt rækker ud over hans egen død …

Publikums oplevelser
Eneståene
Skrevet af: Olga
31. oktober, kl. 13:43
Jeg mener at man skal som klasse eller som voksen tage børne med ind og se den. jeg tror at børn ville syntes at den er fantastisk
Ægte drama!
Skrevet af: Brian Bo Jensen
09. oktober, kl. 11:00
Vi er nogle, der – trods vores unge alder – er så lykkelige at have oplevet den gamle, traditionsrige og scenografisk detaljerede opsætning af ”Tosca” på Gamle Scene, før den blev brændt; dens mål passede alligevel ikke med den nye scene, Operaen. Den hang bogstavelig talt også i laser, men alligevel lukker man under Peter Langdal, Karin Betz og Jesper Kongshaugs opsætning kortvarig øjnene og ser for sig det indre af en barokkirke, komplet med kapel, altre og helgenbilleder, man drømmer sig hen til en rigtig sal i Palazzo Farnese, hvor der kan åbnes et vindue og ikke bare blændes op for små scener bag et bobinet, og man savner i den grad en fornemmelse af svimmelhed, når Tosca kaster sig ud fra Engelsborg. På den anden side er Peter Langdals personinstruktion så eminent minutiøs og udleves til perfektion af sangerne, at man intet savner: Kærligheden og begæret, hadet og fortvivlelsen, sorgen og rådvildheden, raseriet og desperationen, ondskaben og trodsen, frygten og tilliden, alt er med, og man sidder som på nåle! Vi er nogle, der både er for unge og for uformuende til nogensinde at have oplevet Maria Callas på andet end film- og lydoptagelser. Men – herregud – Gitta-Maria Sjöberg ER Tosca, ganske som Callas var Tosca, så – ja – Sjöberg må jo være Callas?! Hun er i alt fald formidabel! Hvis man troede, denne strålende sol stod i zenit som Rusalka, så tog man fejl, for hun har tydeligvis endnu mere at byde på. Hendes Tosca slår om i følelsesregister på taktslaget, men stadig med en indlevelse, så man får tårer i øjnene, og man slår forlegent blikket ned, fordi man ved, hvordan det hele ender, når hun optimistisk triumferer mod slutningen. ”Aldrig så man Tosca bedre på scenen” – nej, men er dette ikke også virkeligheden? Der er intet bobinet mellem os og sangerne; John Lundgrens Scarpia er på den fatale knivsæg præcis, som Scarpia skal være: Gemen, indbildsk og ond. Med største selvfølgelighed stiller han sig roligt op og maner orkester og kor til jorden med sin røst af malm, og man frydes kortvarigt, da Tosca med ægte had udraderer dette skadedyr. Jean-Pierre Furlain har en kraftig, men grødet tenor. Det klæ’r imidlertid den torturerede og trodsige Cavaradossi godt, mens man har lidt svært ved at høre begejstringen for Toscas mørke blik i begyndelsen af første akt i denne skarpt krydrede, lidt nasale stemme. Vi er mange, der elsker opera, og som gerne henviser til Tosca, når vi vil forklare hvorfor. Det kunne være denne Tosca, der har den passion, der går lige i maven og slår luften ud af én, og den er alle fem stjerner værd! Vi er dog også mange, der ikke hopper med på den intellektuelt idealistiske vogn, der kører til de symboltunge opsætningers forjættede land. Symboler fungerer i litteratur, hvor ordene står stille og artigt på linierne, ikke i et drama! Det er muligt, at det oplyste hurlumhejhus, der udgør scenografien, skal afspejle karakterernes indre dilemmaer, men hvor er det plat og ualmindeligt kedeligt, at scenograf og lysdesigner således vil gøre opmærksom på sig selv, for dette indre drama er jo, hvad musikken (fornemt dirigeret af Giuliano Carella!) illustrerer for os! Hvem kunne drømme om at genindspille Hitchcocks thrillere i dag med den begrundelse, at de – fordi de foregår i 50’erne og 60’erne – ikke taler til et moderne publikum? Det ville jo være absurd, og gud, hvor man dog savner en stor, fed, opulent og detaljerig scenografi, der i sig selv tager pusten fra en, når tæppet går, men som derudover blot er kulisse og intet andet. Dét kan teatret nemlig også; hvorfor skulle det være de computeranimerede film, der har patent på det? Dramaet i denne Tosca er intakt, men kun takket være sangerne, Det kgl. Kapel og Peter Langdals fine personinstruktion.
Fantastiske Tosca
Skrevet af: Lars Geckler
08. oktober, kl. 23:44
Er lige kommet hjem (8/11) fra forestillingen Tosca - vi er jo helt høje endnu. Tak for en fantastisk oplevelse.
1. Gang til opera d. 27.09.
Skrevet af: Asbjørn Henriksen
06. oktober, kl. 01:03
Jeg har aldrig i mit 53 år lange liv været til opera live før, men sikken en oplevelse at se Tosca, og høre den smukke musik og sang, jeg sad fantaskisk på 2. balkon sæde 64 hvor man rigtig kunne nyde det smukke rum, se både dirigent og orkester, og selvfølig sangerne på senen. Det er ikke sidste gang jeg skal se og høre opera.
Fantastisk
Skrevet af: Susanne Beck Andersen
04. oktober, kl. 09:00
Jeg så forestillingen den 3. oktober jeg Andrew Richards som Mario og John Lundgren som Scarpia og det var helt en helt fantastisk oplevelse! Og scenografien var imponerende. Alt i alt en super oplevelse og håber vi kommer til at se/høre mere til Andrew Richards og John Lundgren i fremtiden!
Fantastisk oplevelse
Skrevet af: Inger Bonde Smidth
02. oktober, kl. 07:15
ALLE, som aldrig har oplevet en operaforestilling, bør give sig selv denne gave. Tosca er helt igennem vidunderlig - ikke mindst takket været Peter Langdals opsætning. Det er en fryd af de helt store. Tak til hele holdet, som arbejdede lørdag den 1. oktober kl. 12.
Tosca
Skrevet af: Jytte Kofoed
26. september, kl. 22:53
Jeg overværede forestillingen søndag den 25. september fra 2. balkon første række midt for en meget flot opsætning, dejlige sangere, MEN orkestret overdøvede sangerne mange gange, ikke John Lundgren og G-M Sjøberg, men Cavaradossi, der ikke havde så kraftig en stemme. Musikken må kunne nedtones en smule.

Skrevet af: Vilma
26. september, kl. 10:41
Smuk forestilling, men det overraskede mig at lyden var så dårlig på 2:e balkong. Ved lave toner oplevede jeg et brummande og skårrende lyd ligsom det gik rundgang under balkongen.
Magnifik operaupplevelse
Skrevet af: Mogens H Andersson
25. september, kl. 13:56
Du kan läsa mer om mitt intryck http://kulturbloggen.com/?p=41456

Skrevet af:
24. september, kl. 11:39
Intet mindre end sublimt
Skrevet af: Mette Jørgensen
15. september, kl. 10:57
Jeg så forestillingen den 14/9, og det er uden tvivl den smukkeste opera, jeg nogensinde har set. Rollerne Tosca, Mario og Scarpia blev sunget med en fantastisk indlevelsesevne, og dramaet var helt i top. Scenografien var aldeles storslået og udfyldte på det nærmeste en rolle i sig selv. Det var intet mindre end sublimt.
Spilleperiode
Samtlige spilledatoer
Fra dags dato

 
<
December
>
M T O T F L S



Kommende forestillinger
Se også ...