Harpagon er besat af penge. Der er intet i verden, han elsker højere og ikke noget, han er mere bange for at miste. Han er mistroisk over for alle, der kommer ham nær, for han er sikker på, de kun er ude på at stjæle fra ham. Han har gravet formuen ned i haven og bildt alle ind, at han ikke har en krone. |
|
Derfor har han også bestemt, at hans børn skal giftes med velbeslåede om end temmelig aldrende bejlere. Nu er gode råd i bogstaveligste forstand dyre. De ulykkelige unge søger desperat hjælp hos en række personer, der hver på deres måde går efter guldet. |
|
Det var med Molières Den Gerrige, at Teatret i Lille Grønnegade åbnede i 1722. Her udfolder Molière alt, den klassiske maskekomedie kan trække. Molière skildrer sine karakterer nådesløst og alligevel med så stor kærlighed, at vi nemt genkender den enøjede Harpagon og næsten kan tilgive ham hans besættelse af penge. |