Nød den fine forestilling i aftes. Dejligt at sidde et par timer omgivet af ballet, flotte dragter, sceografi, lys, musik, glimtende stene... Åhh at være i eventyret for en stund.
Lad dette helt særlige forblive.
Har set mange forestillinger, men de store udstyrsstykker er det der gør en forskel. Kirsten (maler). ***** | Endnu engang en helt igennem fantastisk aften i Det Kongelige Teater. Alt var som det skulle være, lige fra stemningen i det gamle teater, som er en hel kulisse i sig selv, til musikken, kostumerne, scenografien og ikke mindst balletten. Og så blev det hele jo kun sjovere når Dronningen også var til stede. En helt igennem fantastisk og eventyrlig forestilling, en sand afslutningsforestilling for en af de største ballerinaer.
Noget der i sær også gør en glad, og glad for teateret er når scenografien og kostumerne er så smukke og eventyrlige som de var i denne Tornerose. Jeg husker da I opsatte samme stykke for år tilbage, denne står stadig som den flotteste ballet jeg nogen sinde har set. Men bliv ved med den flotte scenografi, og de flotte designs, med diverse smukke effekter! Det er altid en oplevelse i det gamle teater, bland smukke dansere og en fantastisk stemning!
Hvor var det er oplevelse. Alt går op i en højere enhed (musik, dans og opsætning). Vi var der sammen med en amerikansk studerende og hun var meget betaget af både forestillingen og af huset. Dette smukke eventyr af den verdensberømt og anerkendte balletdanser Christoffer Wheeldon er et de smukkeste jeg har set. Tchaikovsky tager man ikke fejl af, og med scenografi og kostumer af Jérôme Kaplan er det blevet det rene Disney juleeventyr :)
Men selvfølgelig skal der også være plads til lidt kritik. Der er nogen elementer i balletten hvor det bliver for langt. Det er ganske udmærket at alle danserne vil vise hvad de kan, men det bliver lidt langtrukket..... Det kan både være Tchaikovskys musik der skal kortes noget af, eller man kunne måske formidle musikken på en anden måde?
Men den ballet der så kommer ud af denne meget skønne musik, er fantastisk og sidde at kigge på :)
Med et væld af Entrechatter, Piruetter og flotte Positioner klare alle balletdanserne sig rigtigt flot.
Også de små søde børn fra balletskolen :D
Alt i alt et godt stykke for børn og barnlige sjæle.. eller hvis man bare er en glad balletgænger :) En kæmpe oplevelse at se Tornerose - dejlig musik - skøn dans og flotte kostymer. Det er utroligt hvad vores gamle scene formår at tekniske finurligheder, som de ude på Holmen lader lige og bare bruger en enkelt kulisse! Det at der ydermere er en stemning på Kgs. Nytorv, som ikke kan opnås på Holmen gør bare det hele bedre! Opsætning, kulisser, teknik, dansere og musik gør Tornerose på Kgs. Nytorv til en forestilling i topklasse/verdensklasse! Den var formidabel, Forrygende festlig fantastisk farverig fortryllende forrygende og så skal man huske finurlige Flemming (Ryberg). Så smukt så smukt!
Synd man ikke kan give 7 stjerner! Det var en helt fantastisk oplevelse for Flora på 5 år. Hun var klart den yngste blandt publikum, og jeg må indrømme, at jeg var overrasket over, hvor fantastisk hun var til at fange symbolikken og følelserne, der var på spil. Jeg fik små hviskende kommentarer som "se han er forelsket" og "han er lykkelig" i mit øre til de fortryllende dansescener. Og da forestilingen var slut, var hendes første kommentar "Jeg vil se Tornerose igen". De smukke kostumer, det helt fortryllende og overdådige univers talte lige til hendes sanser. Med eller uden børn er det en stor oplevelse at se Tornerose. Men har man et barn med hang til eventyr, romantik og glitrende skønhed - så kan Tornerose varmt anbefales. Masser af dans. Masser af medvirkende. Masser af nye klassiske kostumer i skønne farver. Et kompagni, der er i stand til at sætte vildt dygtige dansere på alle roller, tilsat en god årgang vellydende Tchaikovsky. En rigtig kongelig teateraften i de rette rammer på Gamle Scene. Tak for en eventyrlig flot aften på Gamle Scene. Nød at se danserne, de flotte kostumer og høre den smukke musik. Og så ud i forrygende snevejr bagefter. Ren julestemning. |