Fastelavn er traditionelt set 40 dages faste, hvor man siger farvel til kødet og goddag til askesen. Men hvorfor lide afsavn, når man kan mæske sig i fastelavnsboller, æbler på pind og eventyr? Ingen skal gå sultne fra en faste! Eventministeriet har inviteret Master Fatman til at samle et stjernehold af brasilianske danserinder, en sort prinsesse der ikke kan fløjte, en meget, meget, meget, meget dum mand, den eventyrlige, fantastiske, ekstravagante Carmen Miranda, to ret frække skeletter, Tjeneren som tørrede alt for meget af og Verdens sødeste pige. Sammen spiller, danser og fortæller de eventyret om de to børn, der aldrig fik lov til at være andet end de var. 

En eksplosion af fest og farver, tilsat magi, rytmer og varme fra Latinamerika. Og med lidt godt til ganen til børnene. Velegnet for børn fra 3 til 8 år. 

Spis brunch i Skuespilhuset med hele familien før eller efter Fantastalavn læs mere her.


Eventministeriet i Skuespilhuset står bag en række forestillinger med ultrakort prøvetid. Gennemsnitsprøvetiden på produktionerne er fire dage, og lys, lyd, rekvisitter og kostumer er markeringer, mens der spilles i de scenografier, der i forvejen befinder sig på scenen. Man kan kalde forestillingerne for iscenesatte readings eller et stadie i et prøveforløb. Fælles for forestillinger er, at de er langt mere improviserede og ufærdige end Det Kongelige Teaters ordinære forestillinger. Billetprisen og spilleperioden afspejler disse produktionsvilkår.

- Bikubenfonden støtter Eventministeriet

Medvirkende
Rolleliste
- Forbehold for ændringer
Afonso Correa
Eiki Vilhjalmsson
Herminia Vicente Mabunda
Luciano Carvalho
Martcio Bahiana
Master Fatman
Paulo Castro
Thya Santos
Galleri
Billedmaterialet kan alene anvendes af pressen til brug for teaterorientering eller i forbindelse med pr-aktiviteter for teatret. Enhver form for anvendelse af billedmateriale m.m. på teatrets hjemmeside i strid med ovennævnte sker helt og aldeles på brugerens eget ansvar.Billederne må således ikke anvendes kommercielt, herunder til pr- og/eller øvrig markedsføring af virksomheder medmindre skriftlig aftale foreligger. Ophavsretten tilhører Det Kongelige Teater samt den pågældende fotograf og forbliver uindskrænket. Det Kongelige Teaters fotos må ikke manipuleres, og det er endvidere ikke tilladt at videresælge billederne. Den pågældende fotograf skal altid krediteres i forbindelse med billedet.
Publikums oplevelser
Spilleperiode
Samtlige spilledatoer
Fra dags dato

 
<
December
>
M T O T F L S



Kommende forestillinger
Se også ...