TRIBUTES – Pulse er et audiovisuelt kunstværk i fire dele, der kan opleves hele sommeren ved Skuepilhuset.
Komponisten Simon Christensen, musikforlaget Edition•S og den amerikanske filmkunstner Bill Morrison har gennem de sidste to år arbejdet på at realisere projektet, der er skabt som en hyldest til fire amerikanske komponister; Charles Ives (1874-1954), Conlon Nancarrow (1912-1997), Steve Reich (f. 1936) og Trent Reznor (f. 1965). TRIBUTES – Pulse består af fire dele med temaerne Shifting (slightest change), Multiple (simultaneously different), Across (different directions) og Beat (moving synchronized) hver især svarende til den enkelte komponist.
Det unikke værk vil kunne opleves i en spejlboks specieldesignet af Montana og opstillet ved Det Kongelige Teaters Skuespilhus hele sommeren. Der er fri adgang til boksen fra 16. juni til 25. september fra kl. 11.00-20.00.
Ferniseringen på TRIBUTES – Pulse er torsdag den 16/6 kl. 20.00 med reception og introduktion til projektet. Samme aften vil man helt unikt kunne opleve kunstværket live på Skuespilhusets Store Scene, hvor Bill Morrison er til stede for at afvikle filmen, mens Simon Christensen sammen med musikerne Christina Åstrand og Peter Navarro-Alonso fremfører musikken live.
Snigpremiere er kl. 17 og verdenspremiere kl. 21. Efter sidste forestilling er alle gæster inviteret til fest på Skuespilhusets terrasse med DJ Linus E (fra DJ duoen Wobble Squad) og cocktails.
Om TRIBUTES – Pulse:
Gennem billede og lyd har Morrison og Christensen skabt et requiem for det 20. Århundrede – en vedholdende puls, en sammentrækning af hjertet.
Oprindeligt blev Christensens projekt Ideen om ”Pulsen” er udforsket både i musikken og filmen. Christensen studerede pulsens rolle i de 4 komponisters musik. Men pulsen er også udforsket som et tilbagevendende tema i livet, civilisationen og naturen. Ved hjælp af arkivfilm i opløsning fortæller Morrison en historie med resterne af forskellige fortællinger. Det forvitrede filmarkiv skaber en puls, hvori episoder af komprimerede billeder opstår. De 4 dele svarer til de 4 elementer, der omkranser mennesket – vand, jord, ild og luft. Første del viser øjeblikke af en kvindes liv. Anden del veksler mellem 2 grænsefortællinger, da bøflerne løb frit på sletterne. Tredje del undersøger industri og opløsningen af grænserne. Fjerde del udforsker flyvning, menneskets forsøg på at flygte til himmelen, og menneskets uundgåelige tilbagevenden til jorden.
Partnere: Det Kongelige Teater og Montana
Sponsoreret af: Statens Kunstråd, Dansk Komponist Forening og Koda
Musikken er udgivet af: Dacapo Records
Musikere: Kundi Bombo, Christina Åstrand; violin, Peter Navarro-Alonso; sopranino, soprano and tenor saxophones, Simon Christensen; percussion, zither and electronics