Copenhagen Jazz Festivals hyldest til Duke Ellingtong (1899-1974), den højest profilerede, legendariske amerikanske jazzkomponist gennem tiderne, begynder med en visning af den anmelderroste dokumentarfilm ”A Duke Named Ellington”, der sætter ord og billeder på hans bemærkelsesværdige karriere med The Duke Ellington Orchestra.
Filmen er samtidig et portræt af Ellington, som levede som en offentlig personlighed gennem det meste af sit liv, men gjorde det med en skuespillers velformulerede karisma og elegance og en folkevalgts engagement. Filmen dokumenterer også hans fantastiske skiftende bands med jazzstjerner på deres karrieres højdepunkt; fra Ben Webster, Russell Procope, Barney Bigard og Cat Anderson til "Tricky Sam," Jimmy Blanton, Johnny Hodges og Cootie Williams.
I 1960 dedikerede Duke Ellington og faste sangskriver-partner Billy Strayhorn et helt album til en anden komponist, hvilket var bemærkelsesværdigt, idet det var første gang, og at den komponist, de dedikerede albummet til, var et omend større musikalsk navn; Peter Ilich Tchaikovsky.
Ellington og Strayhorn version af den elskede ”Nøddeknækkeren” er en transformation af melodier og stemning til jazzidiomet. For første gang bliver Ellingtons ”Nøddeknækker Suite” spillet live i Danmark, som udgør anden del af aftenen program i Skuespilhuset på Kvæsthusbroen. Det sker takket være arrangør Peter Jensen og det særdeles kyndige Ernie Wilkins' Almost Big Band med navne som Jesper Lundgaard, Per Goldsmith med flere. |
| |