Det Kongelige Teater - Nytårskoncert

Medvirkende

Henrik Koefoed

konferencier

Lise-Lotte Nielsen

solist

Rolleliste

- Forbehold for ændringer

-

Thomas Søndergård, dirigent

Henrik Koefoed, konferencier

Lise-Lotte Nielsen, solist

Det Kongelige Kapel

Program

20th Century Fox (Alfred Newman, 1933)
Indbegrebet af introen til en Hollywoodfilm. MGM har en brølende løve, Paramount en bjergtinde, Universal en jordklode og 20th Century Fox har trommer og et ordentlig trut i trompeten.

Raiders March fra Indiana Jones (John Williams, 1989)
John Williams er den suverænt mest populære moderne filmkomponist. Han har skabt musikken til de allerstørste kommercielle filmsucceser for især Steven Spielberg og George Lucas. Williams er temaets mester med hang til fanfarer. Enkle midler, stærke stemninger. I Indiana Jones har han skabt lyden af ukuelig optimisme og eventyrlyst.

Afgrunden – Gauchodans (Ravel: Alborada del Gracioso)
Asta Nielsen var Europas største kvindelige filmstjerne. Det var i stumfilmens guldalder. Asta Nielsen blev berømt for sin naturalistiske og ligefremme spillestil foruden en betagende kvindelighed. Den viser hun ikke mindst i et af stumfilmens mest berømte scener; Gauchodansen fra filmen Afgrunden, instrueret af August Blom, som hun senere giftede sig med. Gauchodansen bliver danset med en syvogtyve-årig Poul Reumert.

Smile (Charlie Chaplin, 1936)
Charles Spencer Chaplin var et geni. Ikke alene var han alle tiders største komiker, i ordets fineste forstand, han kunne også komponere. Chaplins musik kunne i særklasse udtrykke den porøse følsomhed, der var i hans film. En lyrisk begavelse, der i sær kommer til udtryk i musikken fra filmen Moderne Tider fra 1936. Teksten og titlen ’Smile’ kom først til i 1954 da John Turner og Geoffrey Parsons gjorde nummeret til en amerikansk standard med de berømte ord; ’Smile, though your heart is breaking…’

Out of Africa (John Barry, 1985)
John Barry er manden bag James Bond temaet og det musikalske univers, der i en menneskealder, definerede alle tiders største hemmelige agent. Han er også storladen, episk romantiker, som her i musikken fra filmen om Karen Blixen og hendes Afrika. John Barrys force er arrangementer med speciale i brug af messing og stænk af mol, som man også kan høre i dette tema. Lige under det romantiske lurer alvoren og farerne; både når det gælder James Bond og Karen Blixen.

Star Wars (John Williams, 1977)
Hvordan tager man noget så smalt som en relativt billigt produceret science fiction film og skaber storhed? Svaret er et symfoniorkester og John Williams, der med temaet og musikken til Star Wars, fik det første megahit for filmkomponister i nyere tid. John Williams er nomineret til ikke mindre end enogfyrre Oscars. Det er kun overgået af Walt Disney. Han har vundet fem.

Adagio fra Balletten Spartacus, orkester suite nr 2 (Aram Khachaturian, 1954)
Aram Khachaturian blev født i 1901 af Armenske forældre. I sit 74-årige liv som klassisk komponist i Sovjetunionen nåede han både stor anerkendelse, høje embeder, men også officiel fordømmelse i 1948 med det såkaldte Zhdanov dekret, der bl.a. kaldte Prokofiev, Schostakowitz og Khachaturian for anti-poplulister. Adagioen er oprindeligt musik til balletten Spartacus, men den er senere blevet kendt i andre sammenhænge. Den bliver brugt i filmen ’Hudsucker Proxy’ af brødrene Coen og for seere af svensk tv i 70erne, vil man måske genkende musikken som temaet til BBCs serie ’Onedin Linjen’. Khachaturians måske mest kendte værk er ’Sabeldansen’.

La Strada (Nina Rota, 1954)
Et helt andet lydbillede end de store symfoniske linjer sniger sig altid ind for Nina Rota, der i alle årene var hofkompinist for den italienske mesterinstruktør Frederick Fellini. En lyd af gøgl, karneval og skæve eksistenser. Filmen ’La Strada’ er flere gange blevet kaldt svanesangen for den filmretningen Italiensk Neorealisme. Rotas andre værker inkluderer musikken til filmene; ’La Dolce Vita, 8 ½ og Satyrican. Han modtog i 1974 en Oscar for musikken til filmen Godfather II. I sine yngre år komponerede Nina Rota operaer og balletter.

Pause

Also Sprach Zaratustra (Richard Strauss, 1896)
For mange vil denne musik for altid være musikken fra filmen ’2001: A Space Odessey’, instrueret af Stanley Kubrick. Kubricks brug af klassisk musik i en science fiction film var dybt originalt og var med til at placere filmen som et hovedværk i filmhistorien. Musikken er komponeret af tyske Richard Strauss som et ’lyddigt’ inspireret af Nietzhces filosofiske skriverier om samme Zaratustra.

Adventures on Earth fra E.T. (John Williams, 1982)
John Williams er på hjemmebane i det fantastiske, overnaturlige, barnlige univers, der lagde verden for sine fødder med filmen E.T. Der fandtes ikke en hjem i Danmark uden en lille E.T. figur af den ene eller anden slags. Folk sagde sætninger som; ”E.T. phone home”. Williams vandt en af sine fem Oscars for netop denne musik, foruden en Golden Glode, en BAFTA og alle mulige andre priser. E.T. blev en mest kommercielt succesfulde film nogensinde.

Schindlers List (John Williams, 1993)
John Williams viser en gribende ny side med musikken til Steven Spielbergs Holocaust film om Oscar Schindlers bedrifter. Schindler frelste mange hundrede polske jøder fra nazisterne ved at ansætte dem på sin fabrik. Også i denne komposition viser Williams sig som temaets mester, et tema til filmen spillet af Itzhak Perlmann. Da Williams blev spurgt af Steven Spielberg, skulle han angiveligt have sagt; ”Til denne her film har du brug for en bedre komponist end jeg”, hvortil Spielberg svarede; ”Det ved jeg godt, men de er alle sammen døde!”.

Forelsket I København (Bent Fabricius-Bjerre, 1960)
Danmark har fostret mange store filmkomponister; Kai Normann Andersen, Svend Gyldmark og så Bent Fabricius-Bjerre. Bent Fabricius-Bjerre har skrevet temaer, der nærmest har defineret den danske folkesjæl, som temaerne til tv-serierne ’Huset på Christianshavn’, ’Matador’ og alle tiders mest kendte danske filmtema ’Olsenbanden’. Bjerre viser sig også som en eminent ’songwriter’ med ’Forelsket i København’, der kan få enhver til at forelske sig i en svensker.

Souvenir
Showet, hvor hun med Henrik Koefoed som pianisten, genopvækker mindet om den henrivende New Yorker-millionøse, der mente, hun var vor tids Galli-Curci og derfor måtte henrykke Carnegie Hall med selvfinansierede sangaftener. Forestillingen er blevet en kanonsucces i Peter Schøders iscenesættelse på Vendsyssel Teater.

The Magnificent Seven (Elmer Bernstein, 1960)
Teamaet fra en sand western klassiker instrueret af John Sturges. Dog ikke mere klassisk end, at den er en genindspilning af Kurosawas ’De Syv Samuraier’, men sværd er udskiftet med pistoler og samuraierne med cowboys. Elmer Bernsteins musik til filmen er den rene, glorværdige lyd af de åbne vider og det vilde west. Musiken har aner tilbage til den store amerikanske komponist Aaron Copeland, som Bernstein i øvrigt spillede klaver for som dreng. Og nej, han er ikke i familie med Leonard, men de var venner og kaldte sig sommetider Bernstein West (Leonard) og Bernstein East (Elmer).

Sangen om den store Tromme fra Frk. Nitouche ( 1963)
Dansk film viser sig fra sin bedste side i Annelise Reenbergs ’Frk. Nitouche’ med en stjernebesætning af datidens største stjerner; Dirch Passer, Ebbe Langberg, Ove Sprøge, Else-Marie & Hans Kurt og ikke mindst Lone Hertz i titelrollen. Filmen er baseret på den franske vaudeville-operette ’Mam’Zelle Nitouche’ komponeret af Hervé i 1883 med libretto af Henri Meilhac og Albert Millaud. Både det franske udgangspunkt og datidens populære musikgenre med dens lethed, taktfasthed og legende udtryk, høres tydeligt i dette nummer. Et lydbillede man også kendte i England med den samtidige operette duo Gilbert & Sullivan.

The Dambusters March (Eric Coates, 1955)
En helt særlig genre indenfor filmmusik er krigsfilm. Temaerne er som oftest stærkt nationale, heroiske og festlige. ’The Dambusters’ var kælenavnet for eskadron 617, der uviklede en såkaldt ’hoppende bombe’ til brug for sprængning af tyske dæmninger under Anden Verdenskrig. Filmen ’The Dambusters’ fra 1955 er baseret på en sand historie og temaet høres stadig til militærparader og fodboldkampe i England.

Galleri

Foto | Galleri

Billedmaterialet kan alene anvendes af pressen til brug for teaterorientering eller i forbindelse med pr-aktiviteter for teatret. Enhver form for anvendelse af billedmateriale m.m. på teatrets hjemmeside i strid med ovennævnte sker helt og aldeles på brugerens eget ansvar.Billederne må således ikke anvendes kommercielt, herunder til pr- og/eller øvrig markedsføring af virksomheder medmindre skriftlig aftale foreligger. Ophavsretten tilhører Det Kongelige Teater samt den pågældende fotograf og forbliver uindskrænket. Det Kongelige Teaters fotos må ikke manipuleres, og det er endvidere ikke tilladt at videresælge billederne. Den pågældende fotograf skal altid krediteres i forbindelse med billedet.

Publikums oplevelser

Del din oplevelse >

Spilleperiode

Samtlige spilledatoer
Fra dags dato

December

M	T	O	T	F	L	S

Gamle Scene	Det Kongelige Kapel 2010 / 2011 forrige \| næste
Koncerter Nytårskoncert	Spilleperiode 31. dec. - 31. dec. 2010 Pris 150kr - 1110kr Varighed 2 timer 15 minutter inkl. pause Køb billet Tip en ven