Det er ikke godt at vide, hvad der var kommet ud af det, hvis det havde været Philip Langridge, der - som først annonceret - havde iscenesat Operaens nye Butterfly, men man skulle tro, at en skuespiller - Lars Kaalund - skulle være en forsikring om at bevare dramaet indtakt. Derfor skuffer iscenesættelsen lidt, for selvom handlingen ikke druknes i absurde instruktør-indfald som tilfældet er med "Romeo og Julie", så er det udelukkende sangernes og musikkens fortjeneste, at der sidder en tåre i øjenkrogen ved tæppefald. Lars Kaalund bidrager ikke med noget. Anne Margrethe Dahl er en moden Butterfly; man tror ikke på, at hun er 15, når man hører hendes krydrede, kraftige timbre, så måske narrer hun i første akt, som hun selv svigtes i anden og tredje akt: Fuld af lune og charme bestiger hun det mærkelige stillads af europapaller, som scenografen Christian Friedländer har skabt, for at ægte den dumme og liderlige amerikaner, der er kommet på landlov i Nagasaki - uden atombomber. Trods forudanelserne om tragedien, da Cio-cio San forstødes af hele sin slægt, er første akt ren folkekomedie med fulderikker og symbolsk erotik, og det er geishaen, der her fanger Pinkerton i sit net, ikke omvendt. Så meget mere gribende bliver tragedien, da Butterfly lægger skælmeriet på hylden og lever for kærligheden alene, for nu er hendes ægtemand bare en ussel kujon, der ikke er ventetiden endsige døden værd, men her træder Anne Margrethe Dahls modne stemme i karakter. Hun føler, så man rykker frem på kanten af stolesædet, og hver muskel af hendes krop og ansigt spejler denne dybe, ægte kærlighed. Hun holder stålfast sin søn på afstand, da hun hjerteskærende synger, at "du skal aldrig kende sandheden", og hun er i sikker afstand fra hykleren Pinkerton (smukt sunget af Misha Didyk, omend hans diktion er ulden), da hun flagrer væk fra denne verden efter selv at have stukket nålen gennem sommerfuglens hjerte. Dét er smukt. En stor fornøjelse er det også at se Guido Paevatalu udfolde sit store vokale såvel som dramatiske talent. Her er han ikke klædt ud som klovn og holdt for nar af en uduelig iscenesætters påfund, her spiller han ægte og ærligt konsulen, der føler med Butterfly og hendes skæbne, men som intet kan stille op med sine rationelle råd og formaninger uden at blive vred, så det gibber i én. Det er en smuk, ærlig Butterfly, der sandsynligvis vil leve i mange år uden nogensinde at gå over i operahistorien for sin dramatik. **** | Min ægtefælle og mins første oplevelse i Operaen med gode venner - vi har tidligere set Madame Butterfly i Aalborghallen, men det her slår vist det meste sagt på jysk. Jeg så operaen lørdag den 2/4 kl. 12.00 fra 4 række midtfor. Imponerende performance af alle, fantastisk musik, super omgivelser, sangere...
Den sad lige i skabet. Bravo Bravo.
Glæder mig til at komme igen. ..... at der burde hjælpes, når nu jeg så gerne vil købe én billet til den 9. april. Skandinavisk gæst fik sin i orden, og jeg rejser til staden fra jylland...... Det er helt fantastisk forestilling og en meget stor og dejlig oplevelse at overvære opførelsen af Madame Butterfly i Holstebro Musikteater lørdag, den 19 marts 2011. Var meget fascinet af Misha Didyks stemme helt suveræn, fik næsten gåsehud over at høre ham synge - ligedes vae Anne Margrethe Dahl helt fantastisk. En helt igennem fantastisk stor oplevelse. Vil gerne se flere operaer med Misha Didyk. Enkelt og overdådigt udstyrsstykke, der i sin simple form går direkte i hjertet. Meget smukt - og med sang som ikke efterlader meget til de internationale stjerner. Anne Margrethe Dahl sang så tårerne pibler endnu bare ved tanken. Så flot kan det gøres - en helhed.Jeg har ikke ord. Gå ind og se den og især hør den - Gå i operaen!
Hvor var det smukt!
Der er ikke flere billetter, nogle flere spilledage tak!? Var inde og se operaen i lørdags og sikke en oplevelse vi fik.
Scenografien er moderne og minimalistisk men på samme tid tro mod "originalen". Sangerne var helt i top og nok den bedste opførelse vi har set af madame Butterfly og vi har set et par....
Så tak til alle der har medvirket til at gøre det til en stor oplevelse. Forestillingen startede med, at en glad og engageret kvinde i afslappet påklædning stiller sig foran operapublikummet og – som var vi til en intim familiefest – meddeler over 1000 publikummer, at Operaen desværre er blevet ramt af sygdom. For så glædesstrålende at fortælle, at man skam har indfløjet erstatning fra Wiener Staatsoper, at han lige er landet, og at ”I kan glæde jer – han synger bare så godt”. Denne form for afslappethed og naturlighed ville have været helt utænkelig alle andre steder end København. Og det var med til at gøre onsdag den 22. december 2010 til en uforglemmelig operaaften. Fantastisk præstation! Det Kongelige Teaters Madame Butterfly gav gåsehud og våde øjne – så trist og bare så smukt. Tak!!! Man må lade italienske solister, at de mestrer at tage imod publikums applaus. I Mme Butterfly er det mere end fortjent, de mestrer Puccinis italiensk-japanske opera. Med indfløjen assistance fra Wiener Staatsoper var onsdagens opførelse et absolut pletskud på operahimlen. Historien er rent romanblad, tempoet er let at følge og dramaet engagerende - kort sagt opera, the real thing. Puccini har for over 100 år siden skrevet denne dybe indsigt i en kvindes kærlighedsfokus. Snør støvlerne, luk pelsfrakken og rejs over til Operaen på Holmen for at nyde denne oplevelse.
PS. Også velegnet for opera-startere. En premiereaften, der kun var en anelse fra 6* En premiereaften, der kun var en anelse fra 6*. Kuldegysninger ud i hver en fingerspids. Fantastisk opera. |