Jeppe på Bjerget er Christoffer Berdals fjerde Holberg forestilling. Den 43årige instruktør er en af dansk teaters mest alsidige iscenesættere, der ubesværet bevæger sig fra den nye danske dramatik til den nyeste udenlandske, fra store klassikeropsætninger til projekter for palæstinensiske flygtninge i lejre i Jordan. Når han instruerer en klassiker, har han altid et klart udgangspunkt: han søger at finde det sted, hvor historien rammer vores nutid, for ellers giver det ingen mening for ham at lave den.

af Jesper Bergmann, dramaturg

- Jeppe på Bjerget er en moderne historie, erklærer han. Jeppe er en af dansk litteraturs mest kendte skikkelser, fordi Jeppe er en figur, vi genkender - også i dag! Jeppe er en mand som er under tøflen derhjemme, og som søger tilflugt i at drikke – men som samtidig føler sig udvalgt. Han er meget dansk!

Efter endt uddannelse som instruktør på Statens Teaterskole i 1998 fik Christoffer Berdal hurtigt mange opgaver på teatre over hele landet. Efter et par år gav han sig også i kast med Holberg. Absolut Holberg (2000) var en collage, en sammenklipning af hele fire komedier, som Berdal satte op som udendørs sommerforestilling på Grønnegårds Teatret i København. I det samme regi har han instrueret først Erasmus Montanus (2007) og i Den stundesløse (2009) – den sidstnævnte med Henning Jensen i hovedrollen. Lige nu sidder Berdal i Skuespilhuset og skal forklare, hvorfor han siger, at Jeppe føler sig udvalgt.
- Måske skal man sige, at han føler, der er noget i ham, som ikke bliver set af omgivelserne. Jeppe er ikke dum, han rummer noget, som ikke bliver brugt, men når han drikker, føler han, han er i kontakt med de andre sider af sig selv. Da Henning Jensen og jeg begyndte at mødes og tale om Jeppe, blev vi straks enige om, at vi ville lave et menneske, som man kan genkende. Vi er interesserede i den genkendelige menneskelighed i historien.
spurgte vi os selv, hvad det var for situationer, teksten kaldte frem for os. Vi tænkte selvføglelig på traditionen – jeg tror, man skal bestræbe sig på at forstå traditionen, men også frigøre sig fra den – lave sin tredimensionelle vej- Vi har ikke lyst til at lave en Jeppe ’med halm i træskoene’. Vi vil hive ham ud af det nationalromantiske syn og i stedet led får vi ikke se. Vi må hive ham ud af nationalromantikken. Vi har ledt efter et samfund, hvor bondesamfundet stadig eksisterer – for ellers bliver handlingen urimelig og usandsynlig, men samtidig så tæt på os som muligt.
Snarere end bonden med halm i træskoene, ser jeg den lille mand med hatten i hånden.


Sp. Nu taler vi meget om figuren, men JpB er jo også en historie, en handling hvor en mand bliver gjort til grin af overklassen.
Konflikten mellem ham som et udskud, og så den grusomme intrige, som Baronen finder på. Det berører værdidebatten i dag: hvor meget er det ens egen skyld (individets skyld), hvor meget er det et kollektivt ansvar. Tv-programmerne som Bent Vinn skriver om, vi er optaget af at se fattigdommen – men samtidigt hurtige til at dømme folk, som er for tykke eller mangler penge eller arbejde. Er det et kollektivt ansvar, at man f.eks. får en uddannelse. (Sp.: mener du ikke, at samfundet i dag tager ansvar for uddannelsen). Man er i dag ikke bare sikret en uddannelse – med de øgede elevtal, nedskårne timer. Den almendannelse, som CB selv oplevede, er ikke længere et alment projekt. Vi har flere generationer, som ikke har fået tilstrækkelig uddannelse, og vi har skabt en social arv gennem efterhånden tre generationer – kan man da sige, at det er deres ’egen skyld’? Har alle lige muligheder, hvis man ikke har de samme resurser?

Sp: I denne historie involverer overklassen sig dog med underklassen. Baronen laver et eksperiment – han føler sig højt hævet over underklassen, og det findes også i dag (den sociale arrogance, Jesper). Der er forskel på folk, det ligger i CEPOS og nyliberalismen – der er forskel på folk. Og dette med ”sin egen lykkes smed bliver til skæbne og spiritualitet” (det sidste vil jeg gerne have uddybet, CB!)

Sp.: Men Jeppe er jo ikke blot et offer
Nej, han påfører jo sine omgivelser – sin kone Nille - en smerte. De har malet sig op et sted, hvor de ikke kan komme ud. Han bliver ligesom undertrykkerne. CB peger på, at det er kunst og filosofi, som kan få én til at forstå og tænke anderledes.

Sp.: Men der det ikke også en komedie om en elskelig figur.
”Elskelig” – det synes jeg bliver fordomsfuldt. Hvad jeg holder af ved Jeppe er, at han bliver ved, han står op hver morgen og kæmper. Komedie – enhver komedie er jo også en tragedie.

Vi har bearbejdet sproget – det vigtige er her, at bevare Holberg. Vi kan forstå Holbersg univers – men der er nogle begreber som viikek forstår, omvendte ordstillinger, smo vi har rettet ud osv. Vores spørgsmål er: hvordan restaurerer vi Holberg, så det blvier klart. Målet er at forstå Holberg og forestillingens intention.
Det er en BEarbejdetlse, ikke en OMarbejdelse. Jeg vil påstå, at det forsvafrer Holberg. Meget af det han skrev havde referencer til personer i samtiden – som vi ikke kan forholde os til i dag.

Har lavet Holberg tre gange – alle gange på grønnegårdsteatret: Absolut Holberg (som var en sammenklipning af 4 Holberg stykker), Erasmus Montanus (m. Lars Mikkelsen) og Den Stundesløse. De ting, som var daterede i Holbvergs tid, skulle flyttes frem. Alligevel holde Holbergs tid – ikke ført frem til vores nutid. Den Stundesløse handler jo faktisk om et arrangeret ægteskab, og det er også en pointe at fortælle med stykket, at vi havde arrangerede ægteskaber i Danmark indtil for ca. 100 år siden.
Jeppe fra 1722
En du sætter den i en tid, som er væsentligt senere.
Ja, en ubestemt feudal tid. Samtiduig siger du, at den taler til os i dag – OG at vi erfarer noget om historien samtidigt.
Det, der gør klassikere til klassikere: fra en anden kontekst fortælles noget, der gør det muligt at forst¨å noget af i dag. Og fordi det er en anden kontekst, så giver det os andet syn på vores tid. Hvis man planter en klassiker om til vores tid, så er der en risiko for at det blive mere en detalje-genkendelse – end en genkendelse af mønstre.
Nogle sagde om Den Stundeesløse, at de aldrig havde set så præcis en skildring af stress – et billede vi ikke ville få, hvis det var et kontormiljø i Bredgade i dag. Klassikerne kan give os en frihed til at spejle os.

Det Kongelige Teater og dagbladet Politiken udskriver konkurrence for skole- og gymnasieelever om den bedste artikel eller historie med et moderne Jeppe-tema.  

Jeppe på bjerget handler om at gøre nar af en taber. Holberg fortæller om den fordrukne bonde Jeppe, der bliver gjort grundigt til grin af den lokale overklasse. Da han vågner op fra en druktur, ligger han i Baronens seng, og tjenerne behandler ham, som var han herre på slottet. Jeppe gennemskuer ikke spillet og bruger lejligheden til at tyrannisere tjenerne, men bagefter bliver han dømt til døden i en falsk retssag, som Baronen arrangerer for at more sig.    

Skriv en artikel eller historie på 4-500 ord med følgende tema:

Fra satire til happy slapping.
Hvad er sjovt? Beskriv i hvilke situationer, der er i orden at gøre andre til grin – og i hvilke det absolut ikke er i orden. Hvem fortjener at blive gjort til grin? Brug gerne eksempler fra dit eget liv
Længde: 4-500 ord.

Bidrag indsendes til bknu@kglteater.dk senest mandag 4. oktober 2010.

Vinderen får fire billetter til en valgfri forestilling på Det Kongelige Teater i sæsonen 2010/11, og bidraget bliver trykt i Politiken.

De indsendte bidrag bliver bedømt af skuespillerne Henning Jensen og Bodil Jørgensen, som spiller Jeppe og Nille i  nyopsætningen af Jeppe på bjerget og af instruktøren Christoffer Berdal.