Richard III er Shakespeares på én gang grelt groteske og i denne særlige opsætning meget morsomme tragedie, der fortæller historien om Richard, der så frygtelig gerne vil være konge i stedet for sin bror, og brolægger vejen til tronen med smisk, smartness og overlagt mord. Indtil flere, endda.

Søren Sætter-Lassen og et stjernehold af skuespillere fik i sidste sæson med Richard III Det Kongelige Teaters største anmeldersucces siden Skuespilhusets åbning.

Forestillingen kan opleves på turné
i perioden 15/11-2010 til 19/12-2010
Læs mere her.
Medvirkende
Richard af Gloucester
Hertuginden af York
Dronning Margaret
George af Clarence, Hastings, Tyrrel m.fl.
Dronning Elizabeth
Kong Edward IV, Lord Grey, Unge Richard m.fl.
Hertugen af Buckingham
Dorset, Unge Edward, Ratcliffe, Richmond m.fl.
Brakenbury, Rivers, Catesby m.fl.
Rolleliste
- Forbehold for ændringer
-
Søren Sætter-Lassen, Richard af Gloucester
Sonja Richter, Lady Anne
Birthe Neumann, Hertuginden af York
Kirsten Olesen, Dronning Margaret
Martin Hestbæk, George af Clarence, Hastings, Tyrrel m.fl.
Berrit Kvorning, Dronning Elizabeth
Olaf Johannessen, Kong Edward IV, Lord Grey, Unge Richard m.fl.
Peter Gilsfort, Hertugen af Buckingham
Peter Plaugborg, Dorset, Unge Edward, Ratcliffe, Richmond m.fl.
Bo Carlsson, Brakenbury, Rivers, Catesby m.fl.
Iscenesættelse Staffan Valdemar Holm
Assisterende instruktør Maria Kjærgaard-Sunesen
Scenografi og kostumer Bente Lykke Møller
Lysdesign Torben Lendorph
Oversættelse Niels Brunse
Handling

Borgerkrigen - også kaldet rosenkrigene - mellem huset York, den hvide rose, og huset Lancaster, den røde rose, er endelig slut med sejr til Huset York. Den ældste af brødrene York, Edward, er nu kong Edward IV. Men Richard af Gloucester, hans lillebror, er ikke tilfreds og vil selv være konge. Han får hjælp af en spådom til at sætte sine to storebrødre, Kong Edward og George af Clarence, op mod hinanden, idet det er blevet spået, at et G vil blive skyld i kongens børns død. George sættes i fængsel, og Richard køber to lejemordere til at eksekvere dødsdommen, inden kongens kontraordre om frisættelse når frem. Kong Edward, der i forvejen er svagelig og forsøger at skabe fred blandt alle fraktioner af familien, dør af sorg ved nyheden om sin bror Georges død. Nu står kun kongens sønner, den unge prins Edward og unge York, i vejen for Richards magtovertagelse i et spil, som kvinderne omkring ham som de eneste ser ud til at gennemskue. Kong Edwards enke, dronning Elizabeth, forsøger desperat at beskytte sine sønner mod Richard. Richards mor, hertuginden af York, forsøger at skubbe ham fra sig. Lady Anne, enke efter prins Edward fra slægten Lancaster, hvis mand og svigerfar Richard og hans brødre slog ihjel, bliver genstand for Richards belejring og lader sig overtale til ægteskab.

Den sidste kvinde er den gamle dronning, nu landsforviste Margaret, enke efter den myrdede kong Henry VI og mor til den myrdede prins Edward, begge dræbt af Richard og hans brødre. Hun vender tilbage for at kaste sin forbandelse over dem alle for alt det, de har gjort mod hendes familie, slægten Lancaster. En forbandelse, der varsler hvad der videre vil ske.

Da den unge prins Edward og hans bror York er hentet til London, iværksætter Richard nu med hjælp fra hertugen af Buckingham en plan, der skal skaffe Richard tronen. Først sættes Dronning Elizabeths bror, Rivers, og ældste søn, Grey, i fængsel for derfra at blive henrettet. Derefter bliver adelsmændene bedt om deres støtte, og da Hastings tøver, må også han lade livet. Til slut lader Borgmesteren sig indsmigre til at overtale det noget tøvende folk til at støtte Richard. Richard kan endelig indtage tronen som Richard III. Da Buckingham tøver med at påtage sig den beskidte opgave at slå prinserne ihjel, skubber Richard ham fra sig og bestiller en lejemorder til at udføre mordene.

Modstanden mod den tyranniske Richard vokser. Buckingham forsøger at mobilisere en hær mod ham, men det mislykkes, og Buckingham må som så mange andre lade livet. En mere alvorlig trussel er på vej fra Frankrig, nemlig den unge Richmond med sin hær. Han får støtte af sin stedfar Stanley, som spiller dobbeltspil, da han udadtil støtter Richard. Richard må af strategiske grunde overtale sin svigerinde Elizabeth til at lade sin datter, der også hedder Elizabeth, gifte sig med sig og på den måde komme Richmond i forkøbet. Elizabeth lader sig nødtvunget overtale, da hun indser fordelen ved at igen at komme tæt på magten. Samtidig bliver Dronning Anne ryddet af vejen. Da Richards støtter falder fra én efter én bliver færre, begynder han at miste overblikket og helt alene på slagmarken indhentes han af de forbandelser hans ugerninger har forårsaget. Han bliver derfor et let bytte for Richmond, som får ham slået ihjel for derefter at overtage tronen som Henry VII og grundlægge huset Tudor.





Galleri



Billedmaterialet kan alene anvendes af pressen til brug for teaterorientering eller i forbindelse med pr-aktiviteter for teatret. Enhver form for anvendelse af billedmateriale m.m. på teatrets hjemmeside i strid med ovennævnte sker helt og aldeles på brugerens eget ansvar.Billederne må således ikke anvendes kommercielt, herunder til pr- og/eller øvrig markedsføring af virksomheder medmindre skriftlig aftale foreligger. Ophavsretten tilhører Det Kongelige Teater samt den pågældende fotograf og forbliver uindskrænket. Det Kongelige Teaters fotos må ikke manipuleres, og det er endvidere ikke tilladt at videresælge billederne. Den pågældende fotograf skal altid krediteres i forbindelse med billedet.Billedmaterialet kan alene anvendes af pressen til brug for teaterorientering eller i forbindelse med pr-aktiviteter for teatret. Enhver form for anvendelse af billedmateriale m.m. på teatrets hjemmeside i strid med ovennævnte sker helt og aldeles på brugerens eget ansvar.Billederne må således ikke anvendes kommercielt, herunder til pr- og/eller øvrig markedsføring af virksomheder medmindre skriftlig aftale foreligger. Ophavsretten tilhører Det Kongelige Teater samt den pågældende fotograf og forbliver uindskrænket. Det Kongelige Teaters fotos må ikke manipuleres, og det er endvidere ikke tilladt at videresælge billederne. Den pågældende fotograf skal altid krediteres i forbindelse med billedet.Billedmaterialet kan alene anvendes af pressen til brug for teaterorientering eller i forbindelse med pr-aktiviteter for teatret. Enhver form for anvendelse af billedmateriale m.m. på teatrets hjemmeside i strid med ovennævnte sker helt og aldeles på brugerens eget ansvar.Billederne må således ikke anvendes kommercielt, herunder til pr- og/eller øvrig markedsføring af virksomheder medmindre skriftlig aftale foreligger. Ophavsretten tilhører Det Kongelige Teater samt den pågældende fotograf og forbliver uindskrænket. Det Kongelige Teaters fotos må ikke manipuleres, og det er endvidere ikke tilladt at videresælge billederne. Den pågældende fotograf skal altid krediteres i forbindelse med billedet.Billedmaterialet kan alene anvendes af pressen til brug for teaterorientering eller i forbindelse med pr-aktiviteter for teatret. Enhver form for anvendelse af billedmateriale m.m. på teatrets hjemmeside i strid med ovennævnte sker helt og aldeles på brugerens eget ansvar.Billederne må således ikke anvendes kommercielt, herunder til pr- og/eller øvrig markedsføring af virksomheder medmindre skriftlig aftale foreligger. Ophavsretten tilhører Det Kongelige Teater samt den pågældende fotograf og forbliver uindskrænket. Det Kongelige Teaters fotos må ikke manipuleres, og det er endvidere ikke tilladt at videresælge billederne. Den pågældende fotograf skal altid krediteres i forbindelse med billedet.Billedmaterialet kan alene anvendes af pressen til brug for teaterorientering eller i forbindelse med pr-aktiviteter for teatret. Enhver form for anvendelse af billedmateriale m.m. på teatrets hjemmeside i strid med ovennævnte sker helt og aldeles på brugerens eget ansvar.Billederne må således ikke anvendes kommercielt, herunder til pr- og/eller øvrig markedsføring af virksomheder medmindre skriftlig aftale foreligger. Ophavsretten tilhører Det Kongelige Teater samt den pågældende fotograf og forbliver uindskrænket. Det Kongelige Teaters fotos må ikke manipuleres, og det er endvidere ikke tilladt at videresælge billederne. Den pågældende fotograf skal altid krediteres i forbindelse med billedet.Billedmaterialet kan alene anvendes af pressen til brug for teaterorientering eller i forbindelse med pr-aktiviteter for teatret. Enhver form for anvendelse af billedmateriale m.m. på teatrets hjemmeside i strid med ovennævnte sker helt og aldeles på brugerens eget ansvar.Billederne må således ikke anvendes kommercielt, herunder til pr- og/eller øvrig markedsføring af virksomheder medmindre skriftlig aftale foreligger. Ophavsretten tilhører Det Kongelige Teater samt den pågældende fotograf og forbliver uindskrænket. Det Kongelige Teaters fotos må ikke manipuleres, og det er endvidere ikke tilladt at videresælge billederne. Den pågældende fotograf skal altid krediteres i forbindelse med billedet.Billedmaterialet kan alene anvendes af pressen til brug for teaterorientering eller i forbindelse med pr-aktiviteter for teatret. Enhver form for anvendelse af billedmateriale m.m. på teatrets hjemmeside i strid med ovennævnte sker helt og aldeles på brugerens eget ansvar.Billederne må således ikke anvendes kommercielt, herunder til pr- og/eller øvrig markedsføring af virksomheder medmindre skriftlig aftale foreligger. Ophavsretten tilhører Det Kongelige Teater samt den pågældende fotograf og forbliver uindskrænket. Det Kongelige Teaters fotos må ikke manipuleres, og det er endvidere ikke tilladt at videresælge billederne. Den pågældende fotograf skal altid krediteres i forbindelse med billedet.Billedmaterialet kan alene anvendes af pressen til brug for teaterorientering eller i forbindelse med pr-aktiviteter for teatret. Enhver form for anvendelse af billedmateriale m.m. på teatrets hjemmeside i strid med ovennævnte sker helt og aldeles på brugerens eget ansvar.Billederne må således ikke anvendes kommercielt, herunder til pr- og/eller øvrig markedsføring af virksomheder medmindre skriftlig aftale foreligger. Ophavsretten tilhører Det Kongelige Teater samt den pågældende fotograf og forbliver uindskrænket. Det Kongelige Teaters fotos må ikke manipuleres, og det er endvidere ikke tilladt at videresælge billederne. Den pågældende fotograf skal altid krediteres i forbindelse med billedet.Billedmaterialet kan alene anvendes af pressen til brug for teaterorientering eller i forbindelse med pr-aktiviteter for teatret. Enhver form for anvendelse af billedmateriale m.m. på teatrets hjemmeside i strid med ovennævnte sker helt og aldeles på brugerens eget ansvar.Billederne må således ikke anvendes kommercielt, herunder til pr- og/eller øvrig markedsføring af virksomheder medmindre skriftlig aftale foreligger. Ophavsretten tilhører Det Kongelige Teater samt den pågældende fotograf og forbliver uindskrænket. Det Kongelige Teaters fotos må ikke manipuleres, og det er endvidere ikke tilladt at videresælge billederne. Den pågældende fotograf skal altid krediteres i forbindelse med billedet.Billedmaterialet kan alene anvendes af pressen til brug for teaterorientering eller i forbindelse med pr-aktiviteter for teatret. Enhver form for anvendelse af billedmateriale m.m. på teatrets hjemmeside i strid med ovennævnte sker helt og aldeles på brugerens eget ansvar.Billederne må således ikke anvendes kommercielt, herunder til pr- og/eller øvrig markedsføring af virksomheder medmindre skriftlig aftale foreligger. Ophavsretten tilhører Det Kongelige Teater samt den pågældende fotograf og forbliver uindskrænket. Det Kongelige Teaters fotos må ikke manipuleres, og det er endvidere ikke tilladt at videresælge billederne. Den pågældende fotograf skal altid krediteres i forbindelse med billedet.Billedmaterialet kan alene anvendes af pressen til brug for teaterorientering eller i forbindelse med pr-aktiviteter for teatret. Enhver form for anvendelse af billedmateriale m.m. på teatrets hjemmeside i strid med ovennævnte sker helt og aldeles på brugerens eget ansvar.Billederne må således ikke anvendes kommercielt, herunder til pr- og/eller øvrig markedsføring af virksomheder medmindre skriftlig aftale foreligger. Ophavsretten tilhører Det Kongelige Teater samt den pågældende fotograf og forbliver uindskrænket. Det Kongelige Teaters fotos må ikke manipuleres, og det er endvidere ikke tilladt at videresælge billederne. Den pågældende fotograf skal altid krediteres i forbindelse med billedet.Billedmaterialet kan alene anvendes af pressen til brug for teaterorientering eller i forbindelse med pr-aktiviteter for teatret. Enhver form for anvendelse af billedmateriale m.m. på teatrets hjemmeside i strid med ovennævnte sker helt og aldeles på brugerens eget ansvar.Billederne må således ikke anvendes kommercielt, herunder til pr- og/eller øvrig markedsføring af virksomheder medmindre skriftlig aftale foreligger. Ophavsretten tilhører Det Kongelige Teater samt den pågældende fotograf og forbliver uindskrænket. Det Kongelige Teaters fotos må ikke manipuleres, og det er endvidere ikke tilladt at videresælge billederne. Den pågældende fotograf skal altid krediteres i forbindelse med billedet.Billedmaterialet kan alene anvendes af pressen til brug for teaterorientering eller i forbindelse med pr-aktiviteter for teatret. Enhver form for anvendelse af billedmateriale m.m. på teatrets hjemmeside i strid med ovennævnte sker helt og aldeles på brugerens eget ansvar.Billederne må således ikke anvendes kommercielt, herunder til pr- og/eller øvrig markedsføring af virksomheder medmindre skriftlig aftale foreligger. Ophavsretten tilhører Det Kongelige Teater samt den pågældende fotograf og forbliver uindskrænket. Det Kongelige Teaters fotos må ikke manipuleres, og det er endvidere ikke tilladt at videresælge billederne. Den pågældende fotograf skal altid krediteres i forbindelse med billedet.Billedmaterialet kan alene anvendes af pressen til brug for teaterorientering eller i forbindelse med pr-aktiviteter for teatret. Enhver form for anvendelse af billedmateriale m.m. på teatrets hjemmeside i strid med ovennævnte sker helt og aldeles på brugerens eget ansvar.Billederne må således ikke anvendes kommercielt, herunder til pr- og/eller øvrig markedsføring af virksomheder medmindre skriftlig aftale foreligger. Ophavsretten tilhører Det Kongelige Teater samt den pågældende fotograf og forbliver uindskrænket. Det Kongelige Teaters fotos må ikke manipuleres, og det er endvidere ikke tilladt at videresælge billederne. Den pågældende fotograf skal altid krediteres i forbindelse med billedet.
Pressen skrev
Shakespeare som blodtransfusion
Anmelder: Berlingske Tidende
"Kan vi nogensinde vende tilbage til Shakespeare, vor fortidige? Jeg tror det ikke. Denne forestilling lukker ham op uden at reducere. Tværtimod. Den viser, hvor stor en dramatiker Shakespeare er. Så kan vi vist ikke forlange mere af teatret."
Kongeligt superteater de luxe
Anmelder: Børsen
"Nationalscenen overgår sig selv med opførelsen af Richard III. En opsætning, der har internationalt potentiale. Hvis al taeter var så veludført og så grænseløst berusende, som Det Kongelige Teaters opsætning af Shakespeares Richard III, ville jeg blive teaterjunkie i håbet om et dagligt teaterfix. Kunne jeg få en oplevelse som denne rent intravenøst - så sjorde jeg det." Børsen, Lars Wredstrøm
Frådende lidenskabeligt Shakespeare-drama i stjerneklasse på nationalscenen.
Anmelder: Jyllands-Posten
"Og der råbes og skriges, klamres og jamres, svedes, spyttes og grædes, så det er en fryd. For renskrabningen, elimineringen af alt det historiske, af kostumerne, dekorationerne, rekvisitterne – der er kun tre i alt: ringen, kniven, fuldmagten – resten er kroppe og stemmer, kunne være blevet tomt og kedeligt, men er alt andet. Fordi renselsesprocessen tydeligvis samtidig har sat skuespillerne fri og løsnet Shakespeares svulmende og knudrede sprog, så vi forstår det hele langt bedre. Ikke nødvendigvis de konkrete ord, men følelsen bag. Det bliver så tydeligt, så rent, så fortættet – og så voldsomt dramatisk at overvære."
Shakespeare som blodtransfusion

Interview med instruktør Staffan Valdemar Holm


Der skal skriges, der skal grædes, det skal være morsomt og forfærdeligt, når man spiller Shakespeare, mener instruktør Staffan Valdemar Holm, som i løbet af i sin karriere har iscenesat flere af Shakespeares tragedier og komedier.

Af Benedikte Hammershøy Nielsen

Du har iscenesat flere af Shakespeares stykker, først Købmanden i Venedig her på Det Kongelige Teater i 1993, Hamlet først på Malmö Dramatiske Teater og sidste år på Dramaten, Helligtrekongersaften på Deutsches Theater i Berlin og Macbeth på Dramaten. Hvad er dine erfaringer med at arbejde med Shakespeare, når teatret i mere end hundrede år har været domineret af Freud og den psykologiske realisme?

Shakespeare er mere moderne end den psykologiske realisme. Den psykologiske realisme er en form for base, som banalt betyder at personerne opfører sig som mennesker gør i virkeligheden, og at vi kan forstå dem. Shakespeare derimod bruger scenen som et akut eksistentielt sted, hvor eksistentielle situationer udspiller sig. Man kan miste alt på et sekund, livet, kønnet, og rollerne reflekterer over dette, mens det sker. Det er et meget fysisk sprog. At Freud og hans forståelse af det der foregår i vores indre, siden er kommet til, er ikke noget problem. Tværtimod var Freud jo inspireret af Shakespeare.
Det moderne ved Shakespeare er det mere direkte og primitive udtryk. Sproget er skrevet med kød og blod og humor. Det besidder en korporlig form for poesi. Det er en af grundene til, at man efter Victoriatiden ikke længere kan spille Shakespeare i England.

Hvori ligger styrken i Shakespeares dramatik i øvrigt?

Shakespeare er interessant, fordi han bruger teatret som metafor for hele livet. Han sætter hele livet i spil på scenen. Som Macbeth siger i femte akt:

Life is but a walking shadow, a poor player
That struts and frets his hour upon the stage
And then is heard no more: it is a tale
Told by an idiot, full of sound and fury
Signifying nothing.

Hele strukturen i Hamlet er også ’livet sat i spil på scenen’. Samme metafor bliver brugt i Richard III. Det skal man tage alvorligt. Man skal gå ind på scenen og lade eksistentielle situationer udspille sig fuldt ud. Der skal skriges, der skal grædes, det skal være morsomt og forfærdeligt. Det er sjovt at lave kravle-skrige teater med gode skuespillere.

Shakespeares sprog er skiftevis lange, poetiske monologer og rappe dialoger. Hvordan formidler man det overfor et publikum, der i dag er vant til at kommunikere ultrakort på sms og twitter?

Det må ikke blive en poesiaften. Skuespillerne skal derfor tænke Shakespeares sprog ekstremt konkret. Men jeg synes også godt, man må stille krav til publikum, når det gælder sproget. Vi kan ikke kun spille teatret ud fra en kanon over de 500 mest begribelige ord.

Hvordan gør du teksten konkret for skuespillerne?

Det gælder om at få Shakespeares sprog ind i sig, og der er naturligvis forskel på den erfaring skuespillerne hver især har med Shakespeare. Nogle har spillet Shakespeare mere end andre. Men jeg prøver at skabe situationer på scenen, som dels har en klarhed og dels tvinger skuespillerne til at være konkrete. Jeg kan mærke, når vi ikke er nået dertil endnu, for så holder jeg op med at lytte til sproget. Man skal have Shakespeares sprog ind som en blodtransfusion, som den tyske dramatiker Heiner Müller sagde. Det er både et fantastisk og skræmmende billede, men det passer godt.
Richard III er en grotesk tragedie med en psykopatisk seriemorder i hovedrollen, og vi bruger derfor mange forskellige slags spillestil i stykket, også de komiske. Shakespeare vidste udmærket, at man ikke kunne underholde et publikum bestående af en masse berusede mennesker og tilmed udendørs uden at gøre det blodigt underholdende.

Du og scenograf Bente Lykke Møller har skabt en minimalistisk spilleplads?


Selve den blodtransfusion, jeg nævnte før, skal gå gennem skuespillerne. De skal gestalte og lege fortællingen frem for os. Derfor har Bente valgt at skabe et minimalistisk, tilsyneladende didaktisk scenerum, som giver plads til denne leg. Man skal huske på, at Shakespeares eget teater også var en formel scene, hvor der ikke blev skiftet scenebillede, når de gik fra Tower til slagmarken. De 55 roller blev ikke spillet af ligeså mange skuespillere, men ifølge forskningen snarere af 13 mænd og en håndfuld drenge, som dengang spillede kvinderollerne. Vi spiller stykket med 10 skuespillere, som er på scenen under hele forestillingen.
Vi har valgt at forenkle udtrykket uden smarte eller desperate virkemidler, men med vægten på grundlæggende teatralske virkemidler. Tekst, krop, leg i fuldt alvor, og så tænder lysdesigneren Torben nogle fine lamper, så publikum kan se, hvad der foregår. Vi bruger også kun tre rekvisitter – en kniv, en ring og en fuldmagt - som repræsenterer henholdsvis død, kærlighed og magt. Alle disse valg er gjort i respekt for hvad Shakespeare kan, og hvad teatret kan.

Stykket spilles af seks mandlige og fire kvindelige skuespillere, hvoraf de sidste kommer til at stå meget centralt i denne opsætning.

Kvinderollerne er de bedste i dette stykke, udover Richards selvfølgelig. Derfor vil jeg gerne sætte fokus på dem, og jeg må sige at jeg ikke fatter, hvordan de på Shakespeares tid kunne spilles af unge drenge. Det er hos disse kvinder, at konsekvenserne og smerten af alle de drab, som begås i den mandlige sfære, samles. Fædrene er alle døde eller døende, så stykket skildrer sønnernes kamp for at overleve, som kræver at man slår ihjel for ikke selv at dø. Den smerte det medfører, fra fødsel til død, samles hos kvinderne. Hertuginden af York har jo født både morderne og ofrene.

Skal vi som publikum føle med kvindernes smerte?

Den vold, vi ser i stykket, kan vi måske ikke direkte relatere os til, men det ville være naivt at forestille sig, at den vold ikke findes omkring os og indeni os – bare se på Balkan og på den evige konflikt i Palæstina. Det er nødvendigt at reflektere over det.
Stykket viser et system, hvor alle figurer bærer på et hævnmotiv, og hvor de tæller drab. Den eneste måde man i sådan et system kan forblive ren og uskyldig er ved at træde ud af kampen om magten, ud af dødsspiralen; en kamp der giver alle blod på hænderne. Men stykket viser også, at freden først kan opstå, når man holder op med at tælle de døde. Det regnskab vil aldrig gå op.

Publikum mener
Elsker eller hader
Anmelder: Bente K.
21. december, kl. 11:53
Det ser ud til, at man enten elsker eller hader dette stykke. Jeg hører desværre til dem, der gik i pausen, da jeg ikke kunne abstrahere fra de manglende kostumer, kulisser og rekvisitter. Dejligt med eksperimentelt og nytænkende teater, men dette var for kedeligt. Desværre.
Uovertruffent ensemblespil
Anmelder: Claes Iversen
31. oktober, kl. 12:47
Det var en stor oplevelse at se Richard III opført som et rigtigt ensemblespil - som gruppeteater overført til nationalscenen. Alle figurer fuldt dækket ind - og ingen svage punkter. Og naturligvis med Søren Sætter-Lassen i særklasse som Richard III. Jeg har aldrig tidligere set Richard III i så morsom en gengivelse - det gælder både titelfiguren og de øvrige figurer. Det var jo ren farce indimellem. Jeg kunne også godt lige holdets brug af det, man vel kan kalde "verfremdung". For teater-illusionen blev næsten hele tiden brudt - enten ved at karaktererne forholdt sig "selvironisk" kommenterende til sig selv - eller når alle de "myrdedede"'s navne blev streget ud på tavlen, der fungerede som bagtæppe. Eller når Søren Sætter-Lassen fremsiger det første ord i Hamlets monolog "At være" stående med den ombragte Buckinghams døde hoved mellem hænderne. Alt i alt både grumt og kolossalt morsomt! Sådan vil vi gerne se Shakespeare fremover!
Suverænt!
Anmelder: Jakob Esposito
29. oktober, kl. 20:19
Hold da op! Det kan simpelthen ikke gøres bedre! Shakespeare kan ikke gøres mere nærværende, mere morsomt, mere politisk, mere indtagende, mere åndeløst, end det man oplever her. En fantastisk rollebesætning med en givetvis fantastisk instruktion bærer publikum gennem en fantastisk rejse, der bare smager efter mere. De er alle gode, men Søren Sætter Lassen er altså i særklasse. Skuer man ud i fremtiden, ser man årlige uddelinger af "Sætter-Lassen-Prisen".
Richard III - Teater i sin grundformel
Anmelder: Vinie Hansen
24. oktober, kl. 10:25
Forestillingen Richard III har udover at give mig den ultimative teateroplevelse, også givet mig oplevelsen af hvad teater kan gøre og give. Det stod ikke i kortene, at et stykke der handler om magt og mord, skulle gribe mig totalt. Fantastiske skuespillere og instruktion. Stykket greb mig, overraskede mig, og gav en stor glæde ved oplevelsen af ren og klar teaterkunst.
Fantastiskt skådespeleri
Anmelder: Birger Andersson
23. oktober, kl. 19:43
"Tillbaka till texten" har varit en paroll under senare år. Strunta i kostymer och rekvisita och lita på skådespelarnas förmåga att bära fram orden! Det är en riskabel väg. Utan ett perfekt skådespeleri faller en föreställning platt. Scenografin till Richard III tar alla risker som går att ta. Den är genial i sin enkelhet och ger plats för en instruktion och ett ensembelspel som måste höra till det bästa som setts på en teater! Saetter-Lassen gör bestämt sitt livs roll. Ännu tre dar efteråt är jag omskakad av denna fantastiska förställning. Vad gäller själva storyn hade jag, som inte har danska som modersmål, inga som helst svårigheter att följa med. Om jag ska nämna mitt livs tre starkaste teaterupplevelser så får det bli: "I väntan på Godot" på Dramaten (den klassiska med Järegård och Strandberg), "Et drömmespil" på Betty Nansen och "Richard III" på Det Kongelige.
Forståeligt Shakespeare
Anmelder: Signe
19. oktober, kl. 00:08
"Shakespeares næstlængste tragedie" lyder umiddelbart tungt at komme igennem. Men Det Kongelige Teater formår at gøre sproget forståeligt og spændende, de mange karakterer og deres død overskuelige og handlingen både bevægende, skræmmende og MORSOM! Alle ti skuespillere yder pragtpræstationer der er så intense og levende, at det først er på vej hjem fra teatret man opdager, at der næsten ikke blev brugt scenografi, rekvisitter eller kostumer. Jeg er helt vild med det!!
Parodi og kedelig
Anmelder: Elsebeth Paikin
14. oktober, kl. 12:13
Skuespillerne gjorde deres bedste, men Shakespeare kunnne ikke overleve den kedelige - for ikke at sige søvndyssende - og intetsigende scenografi og instruktion. Man skulle følge godt med for at finde ud af hvilken rolle nogle af skuespillerne havde, da flere spillede flere roller uden klar overgang - blot blev det vist sagt, men det var svært at høre alt, hvad der blev sagt på scenen. Spild af penge! Flere gik i pausen - og vi ønsker vi havde gjort det samme. Det er desværre stadigt hyppigere at vi ærgrer os over en spildt aften i Det Kongelige Teater hvad enten det er operat eller skuespil.
Sublimt
Anmelder: Peggy
13. oktober, kl. 15:42
En av de bästa under året 2009, missa den inte!

Anmelder:
02. oktober, kl. 00:44

Anmelder:
01. oktober, kl. 00:09
Parodi?
Anmelder: Jes Hjortkjær
30. september, kl. 16:32
Jeg opfattede stykket som en parodi på Shakespeare - var det rigtigt forstået?
Spilleperiode
Samtlige spilledatoer
Fra dags dato

 
<
December
>
M T O T F L S



Kommende forestillinger
Se også ...