|
| Vejledning ved brug af gavekort
Et gavekort til Det Kongelige Teater kan indløses til billetter til forestillinger på Gamle Scene, i Operaen og i Skuespilhuset, samt til andre forestillinger arrangeret af Det Kongelige Teater. Kortet kan desuden benyttes i restaurant Ofelia i Skuespilhuset.
Muligheder for indløsning:
- Gavekortet kan indløses ved personlig henvendelse i Det Kongelige Teaters Billetcenter.
- Du kan indsende gavekortet til Det Kongelige Teaters Billetcenter, August Bournonvilles Passage 1, 1055 København K med angivelse af ønsket forestilling, dato og prisklasse. Er der en prisdifference op til gavekortets beløb, udstedes et nyt gavekort på det resterende beløb. Ring gerne på telefon 3369 6969 og lav en aftale om billetter inden indsendelse af gavekortet.
- Du kan købe billetter på www.kglteater.dk og selv lægge ud. Det Kongelige Teater kan efterfølgende refundere pengene for gavekortet: indsend gavekortet sammen med en kopi af billetterne og dit registrerings- og kontonummer i banken til Billetcentret på August Bournonvilles Passage 1, 1055 København K. Vær opmærksom på at gavekortet skal indløses inden forestillingen. Gavekortet kan undtagelsesvis indløses på den scene, hvor du skal se forestillingen, dette skal gøres senest en halv time inden forestillingsstart.
- Gavekortet ombyttes ikke til kontanter.
- Gavekort kan ikke benyttes i Restaurant Bojesen i Operaen.
- Gavekortet er gyldigt i tre år fra udstedelsesdato (gavekort udstedt før d. 31. juli 2009 er dog gyldige i fem år fra udstedelsesdato)
|
|
|