|
| Komponist
Gade (1817-1890) fik sit gennembrud med koncertouverturen Gjenklang af Ossian i 1840. I 1842 sendte han sin 1. symfoni til Mendelssohn i Leipzig, der senere indvilgede i at dirigere uropførelsen af værket. Samme år skabte han musikken til Bournonvilles ballet Napoli, til dansen i Den Blå Grotte. Fra 1844-48 var han dirigent ved Gewandhaus-orkestret i Leipzig, men efter Mendelssohns død vendte han tilbage til København, hvor han blev dirigent for Musikforeningens orkester og kor. I 1854 skabte han Elverskud, samme år som han komponerede musik til 1. og 3. akt af Et Folkesagn, herunder ikke mindst Brudevalsen. I 1862-63 var Gade kapelmester ved Det Kongelige Teater. |
|
|