Alexandra Lo Sardo
Alexandra Lo Sardo
Korpsdanser

Født: Martigues, Frankrig 1984

Uddannelse
Alexandra Lo Sardo er uddannet ved Studio Ballet Colette Armand i Marseille og the Royal Ballet School i London. Hun har danset ved Dresden SemperOper Ballet fra 2002 og blev valgt som Coryphée i 2005.
I 2009 blev hun ansat som korpsdanser ved Den Kongelige Ballet.

Vigtigste hovedpartier
Alexandra Lo Sardo har blandt andet danset hovedpartiet i Balanchine’s Symfoni i C, Johan Ingers Empty House, Jerome Robbins’ Dances at a gathering og The Cage. Hun har danset Prinsessen i Kenneth Greves Nøddeknækkeren og Marie i John Neumeier’s Nøddeknækkeren. Og i Watkin’s Tornerose har hun danset Blå fugl.

Vigtigste solistpartier
Hun har desuden danset solistroller i Tornerose, Don Quixote, Svanesøen, Napoli, Giselle, In The Middle Somewhat Elevated, A Million Kisses to my Skin, Taming of the Shrew, The Second Detail, The Vertiginous Thrill of Exactitude, Chopiniana, La Bayadére, Petite Mort, La Fille Mal Gardée, Petrushka og Tema & Variationer.

Kreationer
David Dawsons Giselle og Kim Brandstrup’s Eidolon.

Andet
Alexandra Lo Sardo har danset med i filmversionen af David Dawson’s Giselle (Fritten Film, 2008). 
Hun har også deltaget ved diverse gallaer i Frankring og Tyskland.

Og...
Hun elsker at bage og lave mad - og er derfor også ret glad for at se filmen Julie og Julia. Men også filmen The Devil Wears Prada ligger højt på favoritlisten. Hun forelskede sig i Barcelona for nogle år siden og håber, at hun en dag får mulighed for at bo der et stykke tid. Og så er hun - måske i sin egenskab af at være fransk ... - ret vild med Paris.
Alexandra Lo Sardo har ikke en favoritballet, fordi hun elsker dem allesammen, men hun er glad, når hun får lov til at prøve nye stilarter og elsker at arbejde sammen med dygtige koreografer.