Født: London, England, 1984
Uddannelse
Gregory Paul Dean er uddannet fra Tring Park School for the Performing Arts.
I 2004 blev han ansat ved Ballet Vorpommern, hvor han bl.a. i Dornröschen dansede Bluebird pas de deux og pas de six og Tarantellen i Napoli.
I 2005 blev han ansat ved Den Skotske Ballet, hvor han har danset titelrollen i både Balanchines Apollon og Peter Darrels Othello. I Ashley Pages Askepot dansede han prinsen. Han dansede ligeledes prinsen i Pages Sleeping Beauty. Derudover har han danset In light and Shadow af Krystof Pastor og Suite from Artifact af William Forsythe.
Gregory Dean blev ansat ved Den Kongelige Danske Ballet i 2008 som korpsdanser og udnævnt til solist i februar 2011.
Vigtige partier ved Den Kongelige Ballet
Sukkerfeens kavaler i Balanchines Nøddeknækkeren, Prins i Martins Svanesøen, Prins Desire i Wheeldons Tornerose og Oberon og Lysander i Neumeiers En skærsommernatsdrøm, Paris i Neumeiers Romeo og Julie.
Desuden har Gregory Dean haft solistpartier i blandt andet Napoli, Et folkesagn, Jord, Etudes, Agon, Symfoni i C og Dances at a gathering.
Kreationer
Gregory Paul Dean dansede i Ride the Beast af Stephen Petronio og kreerede en rolle i Godannis Uncontaminated.
Koreograf
Har kreeret værket Romola til Koreografworkshop i 2011.
Priser og legater
Ulla Poulsens legat i 2010. Albert Gaubiers legat 2010.
Pressefoto fra Svanesøen