Interaktiv rundtur | | Oplev Operaen døgnet rundt her på hjemmesiden. |
|
|
Det Kongelige Teater og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal har lanceret en interaktiv rundtur i Operaen. Siden Operaens åbning i januar 2005 har der har været massiv interesse for Danmarks nye operahus fra både ind- og udland. Flere hundredetusind har besøgt huset – både til forestillinger på de to scener og på de mange rundvisninger. Nu kan hele Danmark og resten af verden for første gang selv besøge Operaen gennem en lang række 3D panorama-optagelser.
Via hjemmesiden kan man se over 20 forskellige panoramaer og selv opleve, hvordan det er at stå på scenen, i den flotte foyer eller som publikum i salen. En række udvalgte områder i Operaen der normalt er lukket for offentligheden åbner sig nu også op. Se for eksempel, hvordan Det Kongelige Kapel øver i orkesterprøvesalen 13 meter under havoverfladen eller nyd udsigten fra de ansattes kantine lige under det store tag.
De mange optagelser er blevet til under et helt års dagligdag i Operaen. Rundturen er produceret af VirtualWork, hvis fotografer har været inde bag murene i det daglige arbejde med at sætte store operaforestillinger op og har fanget oplevelserne helt tæt på. Panoramaerne er produceret i højeste kvalitet, så det er muligt at opleve Operaen, som om man var der selv.
Åben den interaktive rundtur her (åbner i nyt vindue)
Tekniske krav: Den interaktive rundtur kræver Flash 7.0 og java installeret på din pc. Derudover er det et krav at have Quicktime, for at kunne se de største udgaver af alle panoramaerne. Alle programmerne er gratis, og kan hentes her:
|