AktueltForestillingerBilletkøbOplev teateretOm kunstarterneOm teatret
Find forestilling
Det Kongelige Teater
Teatrets historie

Det Kongelige Teater gennemgår i disse år den største forandring nogen sinde i dets over 250-årige historie. Den 15. januar 2005 åbnede Operaen på Holmen, skænket af "A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal" - tegnet af arkitekten Henning Larsen. Samtidig med overtagelsen af Operaen på Holmen påbegyndes byggeriet af et helt nyt skuespilhus på Kvæsthusbroen, tegnet af arkitekterne Boje Lundgaard og Lene Tranberg - et nybyggeri til taledramatikken, der blev indviet i februar 2008.

Det Kongelige Teater vil også i fremtiden være ét teater, men vil være det fra helt nye adresser. Fra 2008 består Det Kongelige Teater således af Gl. Scene på Kgs. Nytorv, Operaen på Holmen, og et helt nyt skuespilhus, som til gengæld gør at såvel Stærekassen som de to Turbinehaller ikke længere vil være på listen over Det Kongelige Teaters faste scener. Således ændres landskabet i takt med de krav et nyt årtusind stiller.

De første 250 år 

Frederik V, hvis engelsk fødte dronning havde været elev af komponisten Händel, ønskede at kaste glans over hovedstaden og i 1748 fik København derfor et kongeligt teater. Her finder du en historisk gennemgang af de første 250 år af teatrets levetid.  
Litteratur 

Der er skrevet en mængde litteratur om Det Kongelige Teater. Vi har samlet henvisninger til en række af de vigtige titler. 
© Det Kongelige Teater - Sidst opdateret: 20. august 2009 kl. 11:49

Søg
Kalender
MTOTFLS
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
293031----