Helte og skurke, fantasi og virkelighed, kamp og kærlighed. De små nære oplevelser og det helt store format inden for alle tre kunstarter. Alt dette og meget mere er Det Kongelige Teater for børn.
Med både opera, ballet og skuespil i børnehøjde byder vi børn og deres familier velkommen til oplevelser, som rækker ud over det sædvanlige – hvad enten teatermagien udfolder sig blandt guld og krystaller på Gamle Scene, i Operaens imponerende scenerum eller med meget lille afstand mellem de medvirkende og publikum på Takkelloftet.
Men Det Kongelige Teater byder på andet og mere end oplevelserne på scenen: Introduktioner inden forestillingen, sjove konkurrencer, balletgartneriet og besøg bag kulisserne er nogle af mulighederne. Og med billetter fra 40 kr. er også priserne familievenlige.
Vil du gerne have direkte besked, når Det Kongelige Teater kan tilbyde forestillinger eller andre arrangementer for familien, så kan du tilmelde dig vores kontaktliste ved at skrive en email med titlen "børn og familier"til
bu@kglteater.dk.