Et fire-dages intensivt træningsforløb for lederne i effektiv mundtlig kommunikation, herunder strategisk kommunikation, krop og stemme samt improvisation
Målgruppe
Personer med ledelsesansvar og/eller udadvendte aktiviteter der virker som virksomhedens ambassadører.
Beskrivelse
Ledelseskommunikation er et fire dage langt intensivt træningsforløb i effektiv mundtlig kommunikation. På kurset trænes lederne i hvordan de bruger deres krop og stemme, de får en solid indføring i hvad kommunikation er, og de trænes i at kommunikere under pres. Kurset repræsenterer et frugtbart samspil mellem Det Kongelige Teaters kreative sjæle og Kraft & Partners virksomhedskonsulenter.
Kurset er et godt valg for ledere, der skal kommunikere effektivt med direktion, medarbejdere, kunder og presse. På baggrund af en indledende test bliver deltagerne bevidste om deres egne stærke og svage sider inden for ledelseskommunikation, og de trænes målrettet på de områder, hvor der er basis for forbedring.
Deltagerne trænes i:
- Stemmen – artikulation, intonation og stemmekvalitet
- Kropsholdning – en krop i balance udstråler parathed
- At stå på en scene – den ultimative præstationstest
- Forretningskommunikation – modtager, budskaber og et levende sprog
- Effektiv ledelseskommunikation – målrettet alle interessenter
- Improvisation – du kan ikke være forberedt på alt
Kurset gennemføres i Det Kongelige Teaters egne trænings- og øvelsessale for balletten, operaen og skuespillet. Det Kongelige Ledelsesakademi afsluttes på selve Gamle Scene – med spotlys.
Se træningstidspunkterne nedenfor.
Læs mere i programmet for kurset.
 |
|
 |
Det Kongelige Ledelsesakademi er blevet til i samarbejde med Kraft & Partners |
|
Børsen Executive Club er mediepartner i forbindelse med Det Kongelige Ledelsesakademi |