Vi kan til sæson 2011 / 2012 tilbyde teaterworkshop på to af skuespillets forestillinger: Den Gerrige og Mågen.
Konceptet er enkelt. Klassen læser manuskriptet til forestillingen. Eleverne indstuderer én eller flere scener og udarbejder spørgsmål til teksten. Dette sker hjemme i klassen. Til workshoppen kommer eleverne ind på teatret, møder en af skuespillerne fra forestillingen som de spiller de udvalgte scener for. Skuespilleren coacher dem, og der er mulighed for at høre om og diskutere stykket, dets karakterer og dets tilblivelsesproces. Dette sker på en af teatrets scener eller i en prøvesal.
For at deltage i workshoppen skal eleverne gå i 2. eller 3. g – eller være på et lignende niveau.
Det er gratis at deltage i en workshop. Tilmelding sker via bu@kglteater.dk og efter først-til-mølleprincippet.
Det største udbytte fås ved en gruppe på maks. 20 elever.
Datoer:
Den Gerrige
28/9 | 29/9 | 30/9 | 16/11 | kl. 10-12
Mågen
15/11 | 24/11 | 7/12 | 12/12 | kl. 10 - 12
Orkesterbesøg
Det Kongelige Kapel inviterer for første gang nogensinde skoleklasser indenfor til workshops i den store orkesterprøvesal dybt nede under Operaen. Programmet ligger i skoletiden og varigheden er sammenlagt to timer: 1. modul: Rundvisning på Operaen
Varighed ½ time Foyer, auditorium og sidescene. 2. modul: Workshop med Kapelmusikerne
Varighed ½ time Eleverne deles op i seks instrumentgrupper og kapelmusikerne lærer dem at spille på forskellige instrumenter såsom violin, cello, harpe, basun, obo og slagtøj. Frokostpause
Varighed ½ time Madpakke medbringes. 3. modul: Overværelse af orkesterprøve
Varighed ½ time Eleverne placeres tæt på deres respektive instrumentgruppe og oplever, hvordan orkester og dirigent indstuderer en opera eller koncert. Besøgene er gratis, men skolerne skal selv sørge for transport. Tilmelding efter først-til-mølle-princippet hos Dorte Grannov Balslev: dgba@kglteater.dk.
Der er ikke flere ledige pladser.
I sæsonen 2011/2012 er det muligt for gymnasieelever at deltage i workshops på Operaen arrangeret og ledet af chefformidler Nila Parly og formidlingskoordinator Dorte Grannov Balslev. Det er gratis at deltage i en operaworkshop. Tilmelding sker efter først-til-mølleprincippet hos Dorte Grannov Balslev: dgba@kglteater.dk. Livlægens besøg
Operaen udbyder i uge 45 workshops og åben prøve som introduktion til skoleforestillingen Livlægens besøg af Bo Holten og P.O. Enquist. Workshoppen henvender sig til elever på gymnasieniveau. Klassen forbereder sig hjemmefra ved hjælp af skolematerialet fra Det Kongelige Teaters hjemmeside: kglteater.dk/skolerLærere og elever udvælger på forhånd en scene fra værket, som de ønsker at arbejde videre med sammen med en kunstner og en formidler på Operaen. Workshoppen afholdes for to klasser ad gangen, der afslutningsvis opfører deres udvalgte scene for hinanden med efterfølgende diskussion. Varighed: ca. fem timer (kl. 9-14) |