| I løbet af de sidste 20 år har Christoph Marthaler etableret sig som en af Europas mest anerkendte scenekunstnere med forestillinger præget af varme, humor og musik. ±0 – plus minus nul – er grænselandet mellem det solide og det flydende, mellem fast grund og tynd is. Få steder har mere erfaring med denne gråzone end Grønland, hvor ekstreme naturforhold og social isolation er hverdag og hvor forskellen mellem plus og minus kan betyde forskellen mellem liv og død. Hvordan omstiller man sig, når grundlaget smelter? Hvor finder man holdepunkter, når både det politiske og det fysiske landskab er i forandring? Christoph Marthaler tager i foråret 2011 til Grønland for at afprøve tilstanden ±0 på kroppen. Sammen med Anna Viebrock, sin egen gruppe skuespillere og lokale kunstnere fra Thule, Nuuk og Uummannaq skal han skabe en forestilling på verdens største ø. Forestillingen opføres blandt andet på tysk, fransk, engelsk og grønlandsk med danske overtekster. Iscensættelse: Christoph Marthaler
Medvirkende: Marc Bodnar, Rosemary Hardy, Ueli Jäggi, Gazzaalung Qaavigaq, Sasha Rau, Bettina Stucky, Nukaka Coster Waldau, Jürg Kienberger, Bendix Dethleffsen og Raphael Clamer
Scenografi og kostumer: Anna Viebrock
Dramaturgi: Stephanie Carp og Malte Ubenauf
Musikalsk ansvarlig: Rosemary Hardy
Musikalsk produktion: Bendix Dethleffsen
Instruktørassistent: Gerhard Alt
Lysdesign: Phönix (Andreas Hofer)
Lyddesign: Fritz Rieckenbacher
Produktion: Unlimited Performing Arts
En co-produktion mellem: Volkbühne am Rosa-Luxemburg-Platz, Berlin, Wiener Festwochen, Bergen International Festival, Det Kongelige Teater, Théàtre de la Ville, Paris, Festival d’Automne à Paris, Stockholms Stadsteater, London 2012 Festival, Kampnagel, Hamburg og Centro Dramático Nacional, Madrid
Forestillingen er støttet af Kulturkontakt og Nordisk Kulturfond
|