Kom med til fest på Gamle Scene, når Kompagni B, Det Kongelige Teaters Balletskoles Børnekompagni, byder publikum inden for til en oplevelsesrejse gennem dansens historie fra August Bournonville over Nijinskij til Michael Jackson og Lady Gaga. Der er klassiske trin, moderne trin, hop, grin og diskokugle. Og det hele er - vanen tro - koreograferet og iscenesat af danserne i kompagniet. Kompagni B er verdens første profesionelle børnekompagni tilknyttet en balletskole og består af elever fra 7.-9. klasse. I Kompagni B er det børnene, der er i fokus – her laves forestillingerne af børn til børn.
Etablering og fortsat udvikling af Kompagni B støttes af Bikubenfonden. Kompagniets generelle virke støttes ligeledes af Knud Højgaards Fond. Forestillingen varer cirka 1 time Nysgerrig? Læs mere om Kompagni B her Følg Kompagni B på Facebook |