Den unge Emma længes efter at spille den dramatiske, passionerede heltinde i sit eget liv, inspireret af de romaner hun sluger. Hendes mand, den middelmådige landsbylæge Charles Bovary, forguder hende over alt på jorden, men stræber ikke efter andet end at have den smukke Emma ved sin side. Men Emma drages som et insekt mod lyset efter alt, som kan rive hende ud af borgerlighedens middelmådighed.

Da Emma føder datteren Berthe, prøver hun at finde meningen med sit liv i moderrollen, men Berthe viser sig at være en klods om benet. Uanset hvor hårdt Emma prøver at leve op til rollerne som hustru, mor og husholderske, opleves hendes liv ufrit og kvælende. Da hun er mest desperat dukker adelsmanden Rodolphe op som kaldet. De indleder et forbudt forhold, og Emma kan nu skrive elskerinde i rækken af roller. Men heller ikke dette eventyr tilfører livet mening. Tværtimod bliver hun mere og mere urimelig. Følelsen af storhed og frihed udebliver – ikke mindst når hun er alene. Emma er kun noget, hvis andre ser hende. Emma ved ikke, hvem hun selv er.
Da Gustave Flaubert i 1856 fik udgivet Madame Bovary udløste det et ramaskrig. Datiden kunne ikke tolerere denne skildring af udenomsægteskabelige forhold på en så realistisk måde og uden moralske skrupler overhovedet. Der blev anlagt retssag for usædelighed, men Flaubert blev ikke dømt. Tværtimod blev romanen, da den udkom som bog i 1857, en bestseller i sin nybrydende form, der lagde grunden til den efterfølgende naturalistiske bølge i litteraturen.