I Hovedløs sommer fortæller Erling Jepsen en historie, som både er genkendelig og grotesk, og han giver os et troværdigt billede af en almindelig dansk familie i et hus på landet. Men er det virkelighed eller mareridt, når han bringer os ned i ukendte rum, dybt nede under familiens store have?
Emilie går på Kunstakademiet og har fernisering på sin første udstilling. Det bliver et chok for hendes forældre. Collagerne på akademiets vægge rummer udklip af gamle familiefotos fra en bestemt sommer for 10 år siden. Moderen finder sit ansigt sat ind i et billede af en kvinde, der har sex på badeværelset med en gartner. I en anden collage med titlen Gerningsstedet genkender hun familiens hus på Sydsjælland. Hvorfor hedder udstillingen Forældreopdragelse, og hvorfor taler Emilie om blod? Hvad er det, hun forestiller sig om sin barndom? En professor fra akademiet spørger Emilie om det samme, og hun bestemmer sig for at vise ham, hvad der virkelig skete den hovedløse sommer, hvor hun var kun 14 år gammel og blev brændende forelsket i Anders på 24. Anders ydede mange slags tjenester i morens hus bl.a. som gartner, men samtidig lærte han også Emilie, hvad forældreopdragelse betyder.
Erling Jepsen debuterede som dramatiker i 1977, som 21-årig. Han skrev til teater, radio og Tv og blev kendt som en af Danmarks førende dramatikere - i aviserne udråbt til en ny Panduro. I 2002 opnåede han sit andet gennembrud med romanen Kunsten at græde i kor, der blev første del af en trilogi om det Sønderjylland, Jepsen voksede op i. Kunsten at græde i kor og Frygtelig lykkelig blev begge filmatiseret, mens den tredje sønderjyske roman, Med venlig deltagelse, blev dramatiseret til Det Kongelige Teater i 2007. I begyndelsen af 2012 var der biografpremiere på Undskyld jeg forstyrrer, som bygger på Jepsens roman Biroller.
Hovedløs Sommer er også titlen på en roman udgivet på People’s Press i maj 2011. Handlingen i romanen og i teaterstykket er dog ikke identisk.