• Gå til:

Porgy og Bess er på en gang klassisk, jazzet, sofistikeret og folkelig. Fyldt med kendte melodier som Summertime, It Ain’t Necessarily So og Bess, You Is My Woman Now er forestillingens uforglemmelige ørehængere sunget og fremført i et unævneligt antal sammenhænge.

George Gershwins amerikanske ’folkeopera’, som han kaldte den, udspiller sig i 1920’erne blandt sorte amerikanere i den fiktive by Catfish Row i Charleston, South Carolina. Den handicappede Porgy forsøger at redde Bess ud af kløerne på hendes voldelige elsker, Crown og drug-dealeren Sportin’ Life, alt imens han selv forelsker sig hovedkulds i hende.

Med sin fortælling om sorte amerikanere og skrevet af en jødisk komponist vakte Porgy og Bess stor opsigt ved førsteopførelsen på Det Kongelige Teater under besættelsen i 1943; ganske vist med en ren hvid sangerbesætning. I dag opføres Porgy og Bess udelukkende med sorte sangere, og på Det Kongelige Teater bliver det med et stort internationalt sangerhold og kor.

Forestillingen iscenesættes af den erfarne og prisbelønnede, skotske opera- og musicalinstruktør John Doyle, og chefdirigent Michael Boder dirigerer alternerende med Lionel Friend og Geoffrey Paterson.

Introduktion til forestillingen
Mød op i foyeren på 1. sal 30 minutter før tæppet går, og få 10 minutters introduktion til forestillingen. Gratis adgang.

Porgy og Bess synges på engelsk med danske overtekster. 

Tak til A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal der ved en særlig fondsdonation har muliggjort opsætningen af Porgy og Bess. Den Danske Forskningsfond er hovedsponsor for Den Kongelige Opera.

Hør uddrag fra Porgy og Bess:

Summertime (med Barbara Hendricks m.fl.)

Bess you is my woman now (med Sir Willard White, Leona Mitchell)

Køb musikken på cd 
Nu kan du få alle sæsonens operaer samlet i én cd-boks. Indspilningerne af operaerne er nøje udvalgt blandt de bedste udgivelser på blandt andet Deutsche Grammophon og Decca og med en lang række af operaverdenens topnavne på rollelisten. Gi' den til dig selv eller en du holder af.

Information
 
Køb billet
f
Tag venner med
 
Scene: Operaen Store Scene
Titel: Porgy og Bess
Kunstart: Opera
Spilleperiode: 22. mar. - 10. maj. 2014
Varighed: 3 timer og 20 min. inkl. 30 min. pause.
Pris: 595kr - 95kr
Spilledatoer: 22/03, 23/03, 25/03, 26/03, 27/03, 29/03, 30/03, 01/04, 02/04, 03/04, 05/04, 06/04, 08/04, 09/04, 10/04, 11/04, 12/04, 13/04, 15/04, 16/04, 26/04, 27/04, 29/04, 30/04, 01/05, 05/05, 06/05, 08/05, 09/05, 10/05

Dirigent: Michael Boder/Lionel Friend/Geoffrey Paterson | Iscenesættelse: John Doyle | Scenograf og kostumedesigner: Liz Ascroft | Lysdesign: Johanna Town | Koreografi: Nikki Woollaston

Video
Billedgalleri
Pressen skrev
Kultunaut, 25. marts 2014.
Fremragende Porgy og Bess.
Lyden af solisterne og ensemblet er sydende. Stemningen sendes i små trykbølger ud over publikum. Det går lige ind i hjertet. Vi har at gøre med en forestilling, som har sjæl, uforglemmelig musik og f...
Læs mere ...
Politiken, 24. marts 2014.
I Det Kongeliges Teaters nyopsætning er vægten lagt på Gershwin som populær opera for alle.
Sat op som den er nu i Operaen, er den en oplevelse, alle vil kunne lide. Du kan tage din kone, din kæreste, din tante eller din lillebror med i Operaen. Uanset om de har oplevet opera før eller ej, vil de gå hjem med en positiv oplevelse.
Jyllands-Posten, 24. marts 2014.
Visuelt får operaen fuld skrue.
Med overbevisende kropsenergi sparker et sort sangerhold kærlighedens stærke budskab ud over rampen i Gershwins folkeopera ”Porgy
og Bess”.
Århus Stiftstidende, 24. marts 2014.
Smuk og swingende opera.
»Porgy And Bess« vil uden tvivl blive en succes for Operaen. Det er som sagt også en fin forestilling, og den kan varmt anbefales
som mål for en operatur til hovedstaden.
Fyens Stiftstidende, 7. april 2014.
En pragtpræstation af de helt store.
George Gershwin havde fortjent at opleve Det Kongelige Teaters opsætning af 'Porgy og Bess' - for det er en pragtpræstation og en magtdemonstration af de helt store.
Information, 25. marts 2014.
Sort, stærkt og strålende.
Det var som én fysisk enhed med Porgy and Bess’ indtog af Operaen, når hele sangerholdet med stemme og krop gang på gang udgjorde et nyt stærkt tableau i den sparsomme, men fine krykkeagtige scenografi.
Weekendavisen, 28. marts 2014.
Gershwins mesterværk Porgy and Bess er gnistrende tilbage.
Med Porgy and Bess er det blevet den gyldne time for Operaen på Holmen.
Arbejderen, 3. april 2014.
En perle i amerikansk musik.
'Porgy and Bess' er en once-in-a-life time oplevelse,
brilliant udført af både orkester, solister og 'Porgy and
Bess Ensemble'.
Magasinet KBH, 26. marts 2014.
Mesterligt, ganske enkelt.
Jazzopera, vil nogen kalde det, men ’Porgy og Bess’ er så meget mere. George Gershwins mesteroperaværk er et pragtfulde og sprudlende blend af hans egne europæiske jazzrødder og den sorte sydstatstradition for blues, gospel og ragtime komponeret i klassisk operastil.(...)De vidunderlige kompositioner er historie i sig selv, for ’Porgy og Bess’ er ubestrideligt den opera, der har skabt flest mainstream-hits: ‘Summertime’, ‘I Got Plenty o' Nuttin'’, ‘It Ain't Necessarily So’ og ‘Bess, You is My Woman Now’. Gershwin er en sand mester i at tilføre selv de sørgeligste emner lyse, lette toner, så undervejs i det tunge skæbnedrama løftes stemningen med humor, frisind og andre festligheder – i eksempelvis ’Oh, I can't sit down’ og ‘I hates yo' struttin' style’.

gregersdh.dk, 24. marts 2014.
Se den forestilling. Hvis du kan få billet.
’Porgy og Bess’ er et usvigeligt højdepunkt i Det Kgl. Teaters repertoire i denne sæson. Smuk, gribende, velsunget. Alt, hvad vi kan bede om.
Lolland-Falsters Folketidende, 25. marts 2014.
En mageløs operaoplevelse.
Operaens store hits – “Summertime”, ”I’ve got plenty of Nothing” og “Bess, You is my Woman now” sættes selvfølgeligt smukt på plads, men der er også mange godbidder fra orkestergraven, hvor Gershwins jazz- og soulrytmer pleje med gnist og dramatisk glød.
Den kongelige opera sætter en tyk streg under, at ”Porgy and Bess” er meget, meget andet end de tre næsten nedslidte ønskekoncert-
hits.
Frederiksborg Amts Avis, 24. marts 2014.
Flot forestilling
Det Kgl. Teater har indkaldt farvede sangere fra Amerika og Europa og fået en stor og flot forestilling ud af »Porgy og Bess«, der er iørefaldende fra de første toner og Jeanine de Biques yndefuldt tolkede »Summertime«-sang til alle de farvemættede
scenerier i Liz Ascrofts imponerende scenografi , storartet belyst af Johanna Town.
Medvirkende
  • Læs mere ... Forestillinger:
    Porgy og Bess
    Derrick Lawrence
    Porgy
  • Læs mere ... Forestillinger:
    Porgy og Bess
    Kenneth Overton
    Porgy
  • Læs mere ... Forestillinger:
    Porgy og Bess
    Elizabeth Llewellyn
    Bess
  • Læs mere ... Forestillinger:
    Porgy og Bess
    Lisa Daltirus
    Bess
  • Læs mere ... Forestillinger:
    Porgy og Bess
    Robert Anthony Mack
    Sportin' Life
  • Læs mere ... Forestillinger:
    Porgy og Bess
    Rodney Earl Clarke
    Crown
  • Læs mere ... Forestillinger:
    Porgy og Bess
    Ntobeko Rwanqa
    Crown
  • Læs mere ... Forestillinger:
    Porgy og Bess
    John Fulton
    Jake
  • Læs mere ... Forestillinger:
    Porgy og Bess
    Jeanine de Bique
    Clara
  • Læs mere ... Forestillinger:
    Porgy og Bess
    Michael Austin
    Robbins
  • Læs mere ... Forestillinger:
    Porgy og Bess
    Sabrina Elayne Carten
    Serena
  • Læs mere ... Forestillinger:
    Porgy og Bess
    Rodney V. Vaughn
    Peter
  • Læs mere ... Forestillinger:
    Porgy og Bess
    Judith Skinner
    Maria
  • Læs mere ... Forestillinger:
    Porgy og Bess
    Samuel McDonald
    Jim
  • Læs mere ... Forestillinger:
    Porgy og Bess
    Calvin Lee
    Mingo
  • Læs mere ... Forestillinger:
    Porgy og Bess
    Pamela Jones
    Lily
  • Læs mere ... Forestillinger:
    Porgy og Bess
    Sequina Du Bose
    Annie
  • Læs mere ... Forestillinger:
    Porgy og Bess
    Nicole Jordan
    Jordbærkonen
  • Læs mere ... Forestillinger:
    Porgy og Bess
    Jermaine Brown
    Krabbemanden
  • Læs mere ... Forestillinger:
    Porgy og Bess
    Matthew L. Gamble
    Bedemand
  • Læs mere ... Forestillinger:
    Porgy og Bess
    Madame Butterfly - en kammeropera | Turné
    Madame Butterfly - en kammeropera | Gæstespil
    Anders Jakobsson
    Ligsynsmand
  • Læs mere ... Forestillinger:
    Porgy og Bess
    La’Shelle Allen
    Den anden kvinde
  • Læs mere ... Forestillinger:
    Porgy og Bess
    Magnus Gislason
    Detektiv
  • Læs mere ... Forestillinger:
    Porgy og Bess
    Gary Mitchell
    Pianist
  • Læs mere ... Forestillinger:
    Porgy og Bess
    Richard Youman
    Nelson
Rolle- og dirigentfordeling

Porgy:
Derrick Lawrence: 22/3, 25/3, 27/3, 30/3, 2/4, 5/4, 8/4, 10/4, 15/4, 26/4, 29/4, 1/5, 6/5 og 9/5 

Kenneth Overton: 23/3, 26/3, 29/3, 1/4, 3/4, 6/4, 9/4, 11/4, 12/4, 13/4, 16/4, 27/4, 30/4, 5/5, 8/5 og 10/5 

Bess:
Lisa Daltirus: 23/3, 26/3, 29/3, 1/4, 3/4, 6/4, 9/4, 11/4, 13/4, 16/4, 27/4, 30/4, 5/5, 8/5 og 10/5

Elizabeth Llewellyn: 22/3, 25/3, 27/3, 30/3, 2/4, 5/4, 8/4, 10/4, 12/4, 15/4, 26/4, 29/4, 1/5, 6/5 og 9/5

Sportin' Life:
Robert Anthony Mack
Sam McKelton: 12/4

Crown:
Ntobeko Rwanqa: 23/3, 26/3, 29/3, 1/4, 3/4, 6/4, 9/4, 11/4, 13/4, 16/4, 27/4, 30/4, 5/5, 8/5 og 10/5

Rodney Earl Clarke: 22/3, 25/3, 27/3, 30/3, 2/4, 5/4, 8/4, 10/4, 12/4, 15/4, 26/4, 29/4, 1/5, 6/5 og 9/5

Jake:
John Fulton

Clara:
Jeanine de Bique

Robbins:
Michael Austin

Serena:
Sabrina Elayne Carten

Peter:
Rodney V. Vaughn

Maria:
Judith Skinner

Jim:
Samuel McDonald

Mingo:
Calvin Lee

Lily:
Pamela Jones

Annie:
Sequina Du Bose

Jordbærkonen:
Nicole Jordan

Krabbemanden:
Jermaine Brown

Bedemanden:
Matthew L. Gamble
Cameron Bernard Jones: 29/4

Ligsynsmand:
Anders Jakobsson

Detektiv:
Magnus Gislason

Den anden kvinde:
La'shelle Allen

Pianist Jasbo Brown:
Gary Mitchell

Dirigent:
Michael Boder:
22/3, 25/3, 26/3, 29/3, 30/3, 1/4, 5/4, 1/5

Lionel Friend:
23/3, 2/4, 3/4, 6/4, 8/4, 9/4, 10/4, 11/4, 12/4, 13/4, 15/4, 16/4, 5/5, 6/5, 8/5, 9/5, 10/5 

Geoffrey Paterson:
27/3, 26/4, 27/4, 29/4, 30/4

Handlingen

1. akt
En varm sommeraften i Catfish Row, et lille samfund i udkanten af Charleston i staten South Carolina. Jasbro Brown spiller klaver og Clara, en nybagt mor, synger en vuggevise for sit barn. Mændene samles for at spille craps. Blandt dem er Porgy, en fattig krøbling, der bor for sig selv. Crown, der er kendt for sit iltre temperament, ankommer med sin kæreste Bess og lægger vejen forbi Sportin’ Life for at købe whisky og stoffer. Bagefter, da Crown er opslugt af mændene spil, gør kvinderne det klart, at de ikke har høje tanker om Bess. 

Crown har drukket tæt og kommer op at skændes med fiskeren Robbins. Det ender i slagsmål og Crown slår Robbins ihjel. Da han opdager, hvad han har gjort, flygter Crown og lader Bess alene tilbage. Bess er ude af sig selv, men takker nej, da Sportin’ Life tilbyder at tage hende med til New York. Det er nu mørk nat og Bess står uden tag over hovedet. Ingen vil lukke hende ind, men Porgy tilbyder hende et sted at sove. 

Næste dag samles alle ved Robbins’ båre. Robbins’ hustru, Serena, forsøger at samle penge ind, så hun kan betale for begravelsen. Bess kommer sammen med Porgy og vil give et bidrag, men Serena nægter at tage imod hendes penge. Kort efter ankommer en detektiv, for at undersøge mordet på Robbins. Selvom alle siger, at Crown slog ham ihjel, arresterer detektiven den uskyldige Peter. Da detektiven er gået kommer bedemanden. Han nægter at foretage begravelsen, da Serena ikke kan betale. Bess begynder at synge en spiritual og langsomt stemmer de andre kvinder i. 

2. akt
En måned senere gør fiskerne sig klar til at sejle ud på havet. Clara vil have, at hendes mand Jake bliver hjemme, for der er en storm på vej, og hun frygter for hans liv. Men da de mangler penge, sejler Jake til sidst ud med de andre. Bess, der nu bor sammen med Porgy, bliver antastet af en advokat, der prøver at få hende til at betale for en skilsmisse fra Crown, selvom de ikke er gift. Lidt efter får Porgy øje på en grib, der flyver frem og tilbage over Catfish Row.  Han frygter, at fuglen varsler ondt og forsøger at skræmme den væk. 

Ved den årlige kirkeskovtur opsøger Sportin’ Life Bess, men hun vil ikke have noget med ham at gøre. Lidt senere, da alle andre er taget hjem, dukker Crown pludselig op og vil have Bess til at rejse væk med ham. Da Bess nægter og siger, at hun er sammen med Porgy, voldtager Crown hende. 

En uges tid senere ligger Bess i sengen, syg efter sit møde med Crown. Den meget religiøse Serena fortæller hende, at hun vil blive rask igen når klokken slår fem om eftermiddagen. På mirakuløs vis forsvinder Bess’ feber på slaget fem og Bess fortæller Porgy, at det er ham, hun elsker. 

Næste dag trækker en voldsom storm ind over den lille by og alle venter med spænding på, om fiskerne når hjem inden stormen tager fat. Crown dukker op igen, men Bess lader sig ikke overtale. I det samme flyder en kæntret fiskerbåd ind i havnen, og alle skynder sig ud. Crown håner Porgy for at være ude af stand til at hjælpe de andre på grund af hans handikap. 

3. akt
Da stormen har lagt sig, står det klart, at både Jake, Clara og nogle andre fiskere er døde i stormen. Da det bliver nat gør Crown et sidste forsøg på at overtale Bess, men Porgy lægger sig imellem. De slås og Porgy kommer til at slå Crown ihjel. 

Næste dag kommer detektiven for at undersøge Crowns død, men ingen vil indrømme, at de kendte noget til ham. Kun Porgy indrømmer at have kendt ham og tages med for at identificere liget. Inden han skal af sted, fortæller Sportin’ Life ham, at et lig vil begynde at bløde, hvis dets morder kommer for tæt på. Dét får Porgy til at nægte at identificere liget, og han straffes herfor med en uges i fængsel. I Porgys fravær, tvinger Sportin’ Life Bess til at tage stoffer og overtaler hende til at rejse væk med sig.

Da Porgy en uge senere kommer tilbage fra fængslet kan han ikke finde Bess. Han bliver bekymret, da ingen vil fortælle ham, hvor hun er. Endelig går det op for ham, at Bess er rejst med Sportin’ Life. Han pakker straks sine få ejendele og drager af sted for at finde hende igen.

Da Porgy og Bess indtog Europa og Kongens Nytorv

af Louise Nabe

Den 27. marts 1943, tre år inde i den tyske besættelse, blev der skrevet et helt særligt kapitel i dansk teaterhistorie. Det skete i forbindelse med en af dansk teaters – tiden taget i betragtning – dristigste satsninger, der samtidig var en sofistikeret udfordring af den tyske besættelsesmagt: Danmarks- og Europapremieren på Gershwins Porgy og Bess på Det Kongelige Teater. 

Premiere og provokation
I foråret 1943 efter tre år med nogenlunde sameksistens med besættelsesmagten, var situationen tilspidset og stemningen højspændt. Midt i dette spændte forår inviterede Det Kongelige Teater til premiere på Porgy og Bess. 

Forud for premieren var gået en årelang proces med at få fat i partituret – det første eksemplar nåede aldrig frem, da skibet, det var med, sank. Endelig var det dog lykkedes at få et affotograferet eksemplar i hænde, værket oversat og prøverne sat i gang. De mangeårige planer, der lå forud for premieren kunne dog ikke ændre ved, at en premiere på Porgy og Bess i foråret 1943 – en forestilling med en jødisk komponist, en fortælling om sorte amerikaneres liv, jazzpræget musik og en på alle måder amerikanske fremtoning – kunne ses som en firdobbelt provokation mod besættelsesmagten. 

Forestillingen blev taget imod med åbne arme af publikum og overvejende begejstrede anmeldelser – anmeldelserne fra datidens mere tyskvenlige aviser var noget køligere – og forestillingen spillede for fulde huse. 

Bombetrusler mod teatret
Efterhånden som året skred frem, tog den folkelige modstand til. Besættelsesmagten svarede igen og strammede grebet, og den 29. august 1943 bristede samarbejdet: Regeringen og Rigsdagen gik af i protest mod tyskernes skærpede krav, og besættelsesmagten indførte undtagelsestilstand. 

Porgy og Bess fik for en tid lov til at spille videre, men til sidst blev forestillingen for meget for Werner Best – Hitlers mand i Danmark – og i foråret 1944 måtte Det Kongelige Teater tage forestillingen af plakaten. Forud for denne beslutning var gået et massivt tysk pres og trusler om, at teatret ville blive bombet. Teatrets daværende direktør, Cai Hegermann-Lindencrone, havde i protest mod truslerne mod teatret overnattet på teatret for at undgå bombninger, men til sidst måtte han give sig. Da havde Porgy og Bess spillet 22 gange for udsolgte huse. 

Gershwins Porgy på Kongens Nytorv
Efter befrielsen i maj 1945, gik der ikke mange uger før Porgy og Bess igen kom på plakaten til stor begejstring fra publikum. Det skete den 26. maj 1945, nu som en hyldest af at kunsten og talen igen var frie – og denne gang blev den på plakaten frem til 1953. 

Det Kongelige Teaters premiere på Porgy og Bess var ikke kun første gang, forestillingen blev spillet i Danmark. Det var også første gang, den blev spillet i Europa, ligesom det var første gang, den blev fremført af hvide sangere, med kongelige operasangere Einar Nørby og Else Brems i titelpartierne. Da den ”oprindelige” Porgy fra førsteopførelsen i New York i 1935 Todd Duncan i 1947 gæstede København, var der selvsagt et stort ønske om, at se ham på scenen i sin glansrolle. Først var han betænkelig ved at gå på scenen med et hold hvide sangere, der skulle sminkes brune, men – har han senere udtalt – da han hørte, hvordan operaen var blevet brugt i modstanden mod tyskerne og samtidig oplevede med hvor stor respekt, sangerne gik til deres roller, blev han meget rørt og sagde ja. De danske sangere sang deres partier på dansk, mens Todd Duncan fremførte sit parti på engelsk. Publikum var ovenud begejstret og krævede en ekstra fremførelse af Porgys I got plenty o’Nuttin. 

Frem til og med 1971 gik Porgy og Bess over scenen på Kongens Nytorv 103 gange.

Havkatten i opera-hyttefadet

af Michael Eigtved

Da Porgy og Bess havde premiere i september 1935 var det med undertitlen An American Folk Opera. Dermed havde George Gershwin og hans bror Ira sat en streg under dét, der var hele ideen med forestillingen. Den skulle samle det særligt amerikanske, på en måde, der forenede det folkelige og det finkulturelle. Og ikke alene det folkelige i bred betydning, men den folkekultur, som stammede fra USA's sorte indbyggere. Det var ikke et let projekt, for tiderne var ikke umiddelbart til at sætte sorte sangere på scenen i et af borgerskabets højborge, operahuset, ligesom den sorte musik i de bedre kredse, der normalt frekventerede disse, var omgærdet med nogen nedladenhed.

Der havde været nogle få forestillinger før Porgy og Bess, der også kombinerede den sorte musik med den traditionelle hvide kultur: ragtimekomponisten Scott Joplin skrev allerede i 1910 Treemonisha, der var et noget monstrøst (4 timer langt) forsøg på at vise, at de sortes liv var værd at portrættere på scenen. Også Jerome Kern og Oscar Hammersteins Show Boat fra 1927 (med Ol’ Man River som slagnummer), var et skridt i retning af den inkorporering af sort musik i musikteatret, som Porgy og Bess står som det ypperste eksempel på. Godt 20 år senere kom den sidste store amerikanske befolkningsgruppe, latinoerne, på scenen med Leonard Bersteins West Side Storys puertoricanske inspiration. Men som det her fremgår, kan eksempler på vellykkede forestillinger med afsæt i sortes eller andre etniske gruppers musik og kultur, tælles på få hænder.

Grundlæggende var – og er – der relativt få sorte operasangere, der er relativt få klassisk skolede musikere, der mestrer den rytmiske musik, og der er stadig en vis modvilje mod at blande alt for megen populærmusik ind i operagenren. Så Porgy og Bess er stadig både et højdepunkt og en udfordring for såvel operahusene som publikum. 

Gulddreng og guddommeligt begavet
George Gershwin blev født 26. september 1898 på Manhattan i New York, af russisk-jødiske forældre fra Skt. Petersborg, og var egentlig døbt Jacob Gershowitz. Familien der ønskede at assimilere sig, og måske nedtone deres russiske baggrund, ændrede efternavnet til Gershwin, og Jacob blev til George. Som mange andre indvandrere i USA var det et stærkt ønske hos familien at blive opfattet – og føle sig – som ægte amerikanere.

Det var Georges storebroder, den senere tekstforfatter Ira, født i 1896,der fik overtalt deres forældre til at investere i et klaver. Men det var George, der besad det største talent, og han fik allerede fra han var 11-12 år klaverundervisning. På dette tidspunkt omkring 1910, var det opretstående piano centrum i mange hjem, da hverken radio eller grammofoner var udbredt endnu. Unge George blev tidligt introduceret til de klassiske europæiske komponister af en række kompetente lærere. Det fortælles, at når Gershwin kom hjem fra en koncert, kunne han sætte sig til klaveret og spille det, han lige havde hørt.

Gershwin viste sig hurtigt at have talent ikke kun som pianist, men også som sangskriver, og han var bare 17 år, da hans første sang blev udgivet. Sit egentlige gennembrud fik han allerede som 21-årig: I 1919 skrev han musik til forestillingen Demi-Tasse, hvori sangen ”Swanee” indgik. I første omgang syntes publikum ikke at sangen var noget særligt, men ved en fest til ære for en af datidens superstjerner, sangeren og skuespilleren Al Jolson – ham der siger ”You ain’t heard nothin’ yet!” i verdens første talefilm The Jazz Singer fra 1929 – spillede Gershwin selv ”Swanee” for Jolson, som tog den med i sin storsælgende forestilling Sinbad. Resten er, som man siger, historie. 

Jazzopera
Da Gershwin i 1933 skrev kontrakt på en opera baseret på DuBose og Dorothy Heywards skuespil Porgy fra 1926, var han stadig i 20’erne, men allerede en kolossalt anerkendt komponist. Faktisk kontaktede Gershwin allerede i 1926 Heyward for at få lov at lave et musikteaterværk, man da var Heywards kone Dorothy i al hemmelighed lige blevet færdig med en skuespiludgave, og Dubose Heyward måtte afslå. Gershwin sagde dog at det var helt i orden, for der var både plads til skuespil og opera, og i øvrigt ville han bruge mange år på at studere sort musik og kultur, så han kunne udfolde historien rigtigt.

Det gjorde han bla. med indgående studier i småbyer i de amerikanske sydstater, hvor han satte sig ind i såvel den traditionelle sorte bluesbaserede folkemusik, som gospels og spirituals. Dette kombinerede han med sin viden om den moderne jazz, der alt overvejende var et storbyfænomen. Dette skulle være grundstammen i Porgy & Bess musikalske udsagn.

Både Dubose og Dorothy Heyward var stærkt imponeret over den dynamiske unge mand fra New York (Gershwin var ikke fyldt tredve endnu,), og de ville gerne samarbejde. I 1933 indgik man derfor aftale med det såkaldte Theatre Guild, et selskab oprettet til at støtte ikke-kommercielt teater, et tegn på hvor svært det var at gøre de store producenter interesserede i det svære projekt. Theatre Guild havde allerede en række musikteaterforestillinger, og 10 år senere stod de bag Rodgers og Hammersteins Oklahoma! – som heller ingen troede på havde kommercielt potentiale.

Da Gershwin var færdig med den første version var den over fire timer lang og med tre pauser. Men den blev skåret til og nåede under tre timer i den sidste udgave, bl.a. med hjælp fra instruktøren Rouben Mamoulian, der senere blev en af Hollywoods store stjerner. Ved New York premieren på Alvin Teatret på Broadway 10. oktober 1935 var det to af de absolut førende sorte operasangere, Todd Duncan og Anne Brown, der spillede Porgy og Bess. I rollen som Sportin’ Life kunne man opleve en af tidens største varietéstjerner, John W. Bubbles, der regnes som den moderne stepdans’ fader. Sådan var der også konkret på scenen to kulturfelter repræsenteret. 

Operajazz
Det fuldstændig epokegørende ved Porgy og Bess var den mesterlige kombination af musikkulturer. Forestillingen blev – muligvis med rette – kritiseret for sin fremstilling af de sorte som personer og deres vilkår. Bland andet var Duke Ellington, særdeles kritisk. (Siden blødte han sin holdning op, og skrev i øvrigt selv bla de såkaldte Sacred Concerts, der kombinerede det klassiske oratorium med jazz). Men ingen kan benægte, at kompositorisk og med hensyn til musikalsk idérigdom, så er forestillingen et næppe siden overgået udtryk for viljen til at respektere forskelligheden i de to kulturer. Og alligevel formå at få dem til at leve sammen, og berige hinanden.

Der opstår i Porgy og Bess en slags symbiose, der dog nok må siges at være på den klassiske operas præmis, men som dog repræsenterer et helhjertet ønske om at løfte den sorte musiks kvaliteter frem og give den en udbredelse hos et publikum, der ellers næppe ville interesserer sig for den. Det er også en svær øvelse, for grundlæggende skal de udøvende kunstnere så mestre både det swingende, og dermed rytmisk flydende i musik, og samtidig den klassiske partiturmusiks krav om præcision og nøjagtighed i udførelsen.

Netop der findes muligvis grunden til at forestillingen er omgærdet med en vis ærefrygt. Men samtidig er det også der, hvor sangere og musikere kan få mulighed for at vise – og dyrke – andre sider af deres musikalitet. Og der er næppe andre operaer, der han kastet så mange hits af sig som Porgy og Bess, med Summertime og I Got Plenty O Nuttin’ som de største. Det er i sig selv en præstation, man må beundre George Gershwins musikalske geni for. 

Michael Eigtved (1964) cand. mag. i musik og moderne kultur og kulturformidlingeng. Ph.d 1997 på en afhandling om britisk musikteater. Adjunkt og siden lektor i teatervidenskab på KU. Har udgivet en række artikler og bøger om musikteater mm. heriblandt Det populære musikteater (2002) og Musicalguide (2001). Siden 2013 direktør for Frederiksberg Museerne.

Publikums oplevelser
Skrevet af: Per R., den 12 april
Endnu en dejlig aften i Operaen
En stor forestilling,med det bedste fra Gershwins hånd.En mesterlig Porgy and Bess
Skrevet af: Brian Bo Jensen, den 31 marts
Årets opera!
Hvor er det pinligt for dagblade som Berlingske og Jyllands-Posten, at deres anmeldere udviser så slående en mangel på dømmekraft: Den ene er sur over ikke at få regiteater, så han kan sidde og bekræfte sit eget intellekt, den anden er stokdøv!
<...

Læs mere ...
Skrevet af: E W, den 23 marts
Vidunderlig
Troede jeg befandt mig i en gjetto langt væk. Skøn sang, vidnderlige kor, grbende.
Vælg dato