• Gå til:
Det Kongelige Teaters Balletskole

Her kan du finde informationer om, hvad det vil sige at være balletbarn, og hvad der skal til for at blive balletbarn på det Kongelige Teater. 

Udover en uddannelse som danser får eleverne også en skolegang, der svarer til folkeskolens. Fortsætter man som aspirant, får man desuden en HF, som udbydes i samarbejde med Falkonergårdens Gymnasium og HF på en Team Danmark-ordning. Det er gratis at gå på Balletskolen, men man skal bestå en optagelsesprøve for at komme ind. 

Den Kongelige Ballet har haft en balletskole siden 1771 og er et af få kompagnier i verden, hvor Ballet- og Læseskolen har til huse i selve teaterbygningen. Udover en uddannelse som danser får eleverne også en skolegang, der svarer til folkeskolens. Det er gratis at gå på Balletskolen, men man skal bestå en optagelsesprøve for at komme ind. 

Det er helt specielt at være balletbarn i en teaterverden med musik, dans og bevægelse - med lektier, kostumer og eventyr og med træning, prøver og forestillinger. At blive balletdanser er en uddannelse fyldt med oplevelser og muligheder – og det kan for nogle være et valg for livet. 

Balletskolen har cirka 80-90 elever fra 0.-9- klasse og har siden august 2009 fungeret som akademi og dermed arbejdet på at sikre, at alle færdiguddannede elever får ansættelse i et kompagni. Det vil sige, at elever, som ikke tilbydes ansættelse af balletmesteren, i fællesskab med deres lærer og forstanderen for skolen beslutter, hvilke kompagnier/ skoler det kunne være godt at søge. 

Det Kongelige Teaters Balletskole har afdelinger placeret i København, Holstebro og Odense samt talentcentre i Århus, Sønderborg, Holstebro, Hjørring og Esbjerg.

 
Video
Vælg dato