• Gå til:
Det Kongelige Teaters historie

Det Kongelige Teater har i de seneste ti år gennemgået den største forandring nogen sinde i dets over 250-årige historie.

I januar 2005 åbnede Operaen på Holmen, skænket af "A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal" - tegnet af arkitekten Henning Larsen. Og i 2008 stod Skuespilhuset på Kvæsthusbroen - tegnet af arkitekterne Boje Lundgaard og Lene Tranberg - færdigt.

 

I dag består Det Kongelige Teater således af Gamle Scene på Kgs. Nytorv, Operaen på Holmen, og Skuespilhuset for enden af Nyhavn.

De første 250 år

Tilrejsende havde fundet byen utålelig. Intet teater! Der skulle en festglad konge til, før noget rigtig skete. Frederik V, hvis engelsk fødte dronning havde været elev af komponisten Händel, ønskede at kaste glans. København fik et "Akademi for de skjønne Kunster" og København fik et kongeligt teater.

Arkitekturens historie

Siden 1748 har Det Kongelige Teater haft til huse på Kongens Nytorv, bygget som kongens teater med offentlig adgang for alle byens borgere. Det første teaterhus var tegnet af hofbygmester Nicolai Eigtved, manden bag Amalienborg palæerne, og det havde plads til ca. 800 tilskuere. Allerede få ti-år efter var en ombygning dog nødvendig, og den blev gennemført i 1774 af arkitekten C.F. Harsdorff, hvorved teatret også fik plads til flere tilskuere.

I de første sæsoner var det kunstneriske personale beskedent. Ved åbningen bestod det af 8 skuespillere, 4 skuespillerinder, 2 dansere og 1 danserinde. Først gradvist i løbet af de følgende årtier etablerede Det Kongelige Teater sig som den multikunstneriske scene, vi kender i dag, med fire kunstarter - skuespil, opera, ballet og Det Kongelige Kapel - under samme tag og ledelse.

En vigtig forudsætning for teatrets kunstneriske udvikling er skolerne. Ældst er balletskolen oprettet på teatret i 1771. To år senere oprettedes et syngeakademi som en forløber for et egentligt operaakademi. Forskellige tiltag inden for udviklingen af skuespillere har der ligeledes været tale om, men en egentlig elevskole er  først en realitet langt senere.

 

Frederik VI, der kom på tronen i 1808, er nok den regent, der mest aktivt har taget del i Det Kongelige Teaters drift, ikke som smagsdommer, men som øverste administrerende chef. Regnskaberne fra disse år viser utallige påtegninger, hvor kongen personligt har taget stilling til alt fra lønforhøjelser og gratialer til indkøb af bånd til danserindernes sko. Det Kongelige Teater var centrum i en verden, som efter Englandskrige og statsbankerot lukkede sig om sig selv - " i Danmark er der kun én By og eet Theater," som Søren Kierkegaard udtrykte det.

Det var dette teater den 14-årige H.C. Andersens ambitioner drejede sig om, og det var dette teater, der blev det sociale og kunstneriske omdrejningspunkt for hele Guldalderens galleri af geniale kunstnere.

Efter det politiske systemskifte i 1849 var Det Kongelige Teaters tid som "byens teater" dog tildels forbi. Staten, der havde overtaget driften, ønskede, at teatret skulle være for hele nationen samtidig med, at teatret havde mistet sit monopol på teaterdrift. Den nedslidte bygning på Kongens Nytorv havde samtidig svært ved at konkurrere med pragten i de nye folkelige scener, som i hastig rækkefølge skød frem. Løsningen på problemet blev en helt ny teaterbygning. Den blev tegnet i tidens historicistiske stil af arkitekterne Vilhelm Dahlerup og Ove Pedersen og opførtes ved siden af den gamle, der så blev revet ned. Indvielsen af - hvad vi i dag kalder Gamle Scene - fandt sted den 15. oktober 1874. Her fik opera og ballet for alvor plads til at udfolde sig. Men Gamle Scene var imidlertid en bygning, der på grund af dimensionerne mindre egnede sig til den nye naturalistiske taledramatik, hvorfor et nyt hus til skuespillet var påkrævet.

 

Resultatet blev Stærekassen, en alt andet end problemfri teaterbygning indviet i august 1931. Et teaterhus, originalt udsmykket i Art Deco, som "hænger" vinkelret på Gamle Scene.

I dag består Det Kongelige Teater af seks scener. Gamle Scene i hovedbygningen på Kongens Nytorv, Store Scene, Lille Scene og Portscenen i Skuespilhuset samt Operaen på Holmen med både Store Scene og Takkelloftet.

Historiske billeder

Gamle Scene på Kongens Nytorv 

Kongens Nytorv med Vilhelm Dahlerup og Ove Petersens nyopførte Kongelige Teater som midtpunkt. Illustreret Tidende 1874. Ønsker du at læse mere om bygningsværker, kunst og arkitektur på Gamle Scene kan du downloade Kolossen på Kongens Nytorv som PDF.


  Det Kongelige Teater
 

Gjethuset og komediehuset på Kongens Nytorv. Gjethuset til venstre var kongeligt støberi, den grå bygning til højre var det første Kongelige Teater, opført i 1748 af Nicolai Eigtved. På Gjethusets grund ligger det nuværende teaters Gamle Scene. 

Maleri af J. Rach og H.H. Eegberg. 1749. Nationalmuseet


  Det Kongelige Teater
 

Skuepladsen ved førsteopførelsen af J.L. Heibergs festspil Elverhøj den 6. november 1828.

Tegning af P. Klæstrup. H.M. Dronningens Håndbibliotek.


  Det Kongelige Teater
 

Dahlerups nye Kongelige Teater under opførelse presser sig frem bag Eigtveds gamle teater, der var blevet ombygget i 1850. 

Fotografi fra 1873. Kunstakademiets Bibliotek.


  Det Kongelige Teater
 

Det Kongelige Teater set fra Kongens Nytorv.


  Det Kongelige Teater
 

Den nyopførte Stærekasse, 1931.

I forbindelse med renoveringen af Stærekassen i 2002 er der udgivet et hæfte om Stærekassens kunst og historie, Stærekassen - et teaterhus af beton, gips og træ. Download hæfte som PDF.

Foto: Jonals, 1931. Kunstakademiets Bibliotek.


  Det Kongelige Teater
 
Vælg dato