• Gå til:
Skuespilhuset

Når vi har afviklet arrangementer både i Operaen og Skuespilhuset er vi blevet mødt med en topprofessionel og meget samarbejdende ånd. Dette gælder kontakten med teatrets nøglepersoner, teknikken, velkomsten, maden, servicen – og ønsket om at give en lille tand ekstra for at få det hele til at spille optimalt.

Christian Vollerslev, adm. direktør hos Promovator

Send en forespørgsel

Planlægger du et arrangement, så send os en forespørgsel.

Du kan også kontakte os på 33 69 69 86 alle hverdage mellem 10 og 14.

*
*
*
*
*
*
*
Giv mødet ekstra magi

Giv mødet ekstra magi

I Det Kongelige Teater har du mulighed for at tilsætte lidt ekstra magi til dit møde og vi tilbyder blandt meget andet følgende tilkøb til dit erhvervsarrangement.

Rundvisning
Gruppe på max 30 pers/75 min. 2.500 kr.

Fra manuskript til scene – den kollektive kunstneriske proces
Dramatiker Jochum Rohde og skuespiller Birgitte Hansen fortæller fra 10.000 kr.

Livet som skuespiller
Skuespiller Henning Jensen fortæller om sit liv på scenen fra kr. 7.000 kr.

Vi skræddersyr gerne et indlæg, der passer præcis til jeres arrangement – kontakt os for yderligere information.

Lokaler i Skuespilhuset

Foyer

Foyeren summer af liv fra tidlig morgen til sen aften. Da huset er åbent for offentligheden, egner den højloftede foyer med udsigt til havnen sig mest til mere uformelle arrangementer, hvor der skal socialiseres på tværs.

Cafe & Restaurant Ofelia

I den højloftede foyer byder Skuespilhusets Café og Restaurant Ofelia velkommen. Køkkenet er klassisk fransk med inspiration fra de nordiske rødder med en klar holdning til valg af sæsonens bedste råvarer.

Læs mere her

 



Kunstner Lounges

De to lounges, indrettet af henholdsvis Peter Holst Henckel og John Kørner, giver mulighed for inspirerende møder, en privat middag før en forestilling eller en eksklusiv pauseservering.

Loungerne er med deres unikke udsmykning og centrale placering særligt velegnet til dagsmøder. I vores rammer kan jeres egen faglige tematisering suppleres med et fagligt bidrag fra en af teatrets profiler. Desuden er foyeren en oplagt mulighed for at integrere Walk-and-Talks, refleksionspauser, og der er mange muligheder for close-up med kunsten.

 



Scener

Til større arrangementer er det muligt at leje scenerne i Skuespilhuset. De to små scener er velegnede til konferencer for mellem 100 og 250 deltagere. Skal det være mere festligt, skræddersyer vi gerne en festforestilling med elementer fra én eller flere af Det Kongelige Teaters kunstarter på Store Scene eller tilbyder jer at købe eksklusivretten til en repertoireplanlagt forestilling.

 



Rundvisning

Der er meget, som skal klappe både før, under og efter tæppefald, og det er en stor oplevelse at se, hvordan det hele går op i en højere enhed. Kom på rundvisning i vores huse, og se hvordan vi arbejder med at sætte kunst på scenen på en ikke en helt almindelig arbejdsplads, hvor mange mennesker i mange forskellige funktioner er beskæftiget.

Vi har rundvisninger i alle fire huse: Gamle Scene, Skuespilhuset, Operaen og Produktionshuset. Oplevelserne er meget forskellige. På Gamle Scene er der lagt vægt på det historiske tilbageblik og værkstederne, hvor de eventyrlige kostumer bliver til. I Operaen og i Skuespilhuset er der fokus på de arkitektoniske rammer og husenes imponerende tekniske faciliteter og i Produktionshuset kan du se, hvordan de specialuddannede håndværkere skaber scenografier af enorme råmaterialer.

Rundvisninger for grupper kan arrangeres alle ugens dage, afhængigt af prøveaktivitet på scenen.

Formiddagsrundvisninger starter kl. 09.30 eller kl. 10.00.
Eftermiddagsrundvisninger kl.16:30 eller kl. 17:00.

Grupperundvisninger købes via Erhvervsafdelingen på
rundvisning@kglteater.dk eller på telefon: 33 69 69 78 alle hverdage mellem kl. 10-14.

Pris for en gruppe op til 30 personer: kr. 2.500,-

 

Kontakt
Vælg dato