I slotshaven fejrer Prins Siegfried sin 21-års fødselsdag. Unge fra omegnen er kommet for at ønske til lykke, og Prinsens ven, Benno, blander sig med gæsterne, som Narren underholder. Dronningen ankommer, og hun forærer sin søn, Prinsen, en armbrøst og minder ham om, at han nu er myndig og snart må gifte sig. Prinsen er melankolsk, og da aftenen falder på, foreslår Benno en natlig jagtudflugt for at adsprede ham. Ved en sø møder Prinsen den smukkeste kvinde, han nogensinde har set, og han bliver dybt forelsket i hende. Hun er svaneprinsessen Odette ...

Læs hele handlingsreferatet her

Selv om Pjotr Tjajkovskij uden tvivl tidligere i sin karriere havde overværet adskillige balletforestillinger, skulle Svanesøen blive det første stykke musik, han selv skrev inden for denne genre. I 1870 fortalte han sine brødre, at han arbejdede på en ballet i fire akter, der skulle hedde Askepot. Det ser imidlertid ud til, at han ret hurtigt opgav dette forehavende, for han nævnte det aldrig igen, og end ikke et udkast er bevaret.

Man ved ikke meget om tilblivelsen af musikken til Svanesøen, og partituret blev først udgivet posthumt. I 1871, seks år før premieren på Svanesøen i Moskva, havde Tjajkovskij til sin søsters børn skrevet en lille ballet i en akt, Svanernes Sø, som familien havde opført hos søsteren Alexandra Davidova i Kamenka. Meget få oplysninger om denne ballet er gemt, men Tjajkovskijs nevø Jurij Davidov har senere fortalt, at Tjajkovskij genanvendte såvel svanemotivet som et musikalsk tema fra denne børneballet i sin helaftensballet.

I august 1875 skrev Tjajkovskij til komponisten Nikolaj Rimskij-Korsakov om sit arbejde med Svanesøen:
”Jeg har påtaget mig denne opgave, dels på grund af pengene, som jeg har brug for, dels fordi jeg længe har ønsket at prøve kræfter med den slags musik.”

For at gøre sig fortrolig med de krav, den form for musik stillede, studerede han periodens balletmusik, der dog ikke var af høj standard. Men hans naturlige evner og fantasi satte ham i stand til at overgå sine samtidige og skabe et partitur, der skulle komme til at ændre den almindelige opfattelse af balletmusik.

Det meste af musikken til Svanesøen er højst sandsynligt skrevet i Moskva, selv om Tjajkovskij, blot en måned før han fuldendte værket, skrev til sin bror Anatolij:
”Jeg sidder med instrumenteringen af min ballet til op over begge ører, da den skal være færdig til Sankt Thomas-uge. Da jeg stadig mangler at færdiggøre to en halv akt, har jeg bestemt mig for at arbejde videre med denne kedsommelige opgave i påskeugen. For at kunne gøre det må jeg rejse væk herfra.”

Partituret var færdigt i april 1876, men Tjajkovskij var ikke selv tilfreds med resultatet. Da han efterfølgende hørte Léo Delibes’ musik til balletten Sylvia, skrev han:
”Hvis jeg havde kendt til denne musik noget før, ville jeg naturligvis ikke have komponeret Svanesøen, for den er af ringe kvalitet sammenlignet med Sylvia.”

Der skulle gå 13 år, før han igen skrev balletmusik, nemlig Tornerose i 1890.

Tjajkovskij havde tidligere arbejdet på tre værker for teatret, hvori der forekommer en kærlighedshistorie med tragisk udgang mellem en dødelig mand og en ikke-dødelig kvinde. Det var operaerne Undine fra 1869 og Mandragora fra 1869-70 og musikken til skuespillet Snejomfruen fra 1873. De to operaer blev aldrig opført – Undine tilintetgjorde han, og Mandragora blev ikke færdiggjort. Det er muligt, at han først med Svanesøen fandt en udtryksform, der indfriede hans ønske om at beskæftige sig med dette emne. Man ved, at den såkaldte kærlighedsduet fra anden akt af Svanesøen er baseret på musik, som Tjajkovskij havde kasseret til Undine. Dette musikstykke var oprindeligt skrevet som en duet mellem en sopran og en baryton, men blev i Svanesøen ændret til en violin og en cello.

Det faktum, at partituret til Svanesøen med overvejende sandsynlighed indeholder elementer af musik, der er komponeret til andre formål, fratager det naturligvis ikke dets grundlæggende kvaliteter. Musikken til Svanesøen betragtes under alle omstændigheder som et meget helstøbt værk, der reformerede genren og stadig i dag fremstår som en milepæl og blandt det ypperste inden for balletmusik.