Grupperabat på 10 % kan opnås ved køb af 25 billetter eller flere til samme forestilling.
Når vi har registreret din bestilling fremsendes faktura. Betalingsfristen fremgår af din faktura. Betalingen forfalder to måneder før forestillingsdatoen, og kan ikke udsættes. Ved bestilling senere end to måneder før forestillingen gives syv dages betalingsfrist. Indtil betalingsfristen kan du justere antal mv. i bestillingen uden omkostninger. Den samlede ordre skal dog som minimum bestå af 25 billetter for at opnå grupperabatten.
Overskrides betalingsfristen, bortfalder reservationen. Billetterne fremsendes hurtigst muligt, når betalingen er registeret.
Udenlandske kunder bedes venligst indbetale beløbet ved hjælp af nedenstående bankoplysninger. HUSK at angive ordrenummer eller kundenummer samt forestillingsdato på overførslen.
Danske Bank
IBANNR: dk0302164069042589
Swift: dabadkkk
Ønsker du en særlig fordeling af pladserne i salen (eksempelvis ingen balkonpladser eller kun i grupper af lige antal) bedes dette oplyst ved bestillingen. Vi bestræber os på at opfylde dine ønsker, og giver dig direkte besked hvis det ikke er muligt.
Vær opmærksom på, at refusion af billetter kun ydes i tilfælde af aflysning eller repertoireændring – ikke ved ændringer i rollebesætning eller lignende. I tilfælde af aflysning tilbydes refusion eller bytning af billetterne samlet. Dette aftales hurtigst muligt efter aflysningen. Hvis billetterne er distribueret til enkeltkunder, henviser teatret disse til dig.
Der gøres opmærksom på, at tekstanlægget ikke kan ses fra samtlige pladser i salen, og at enkelte pladser kan have begrænset udsyn. Dette vil fremgå af billetterne.
Har du spørgsmål vedrørende ovenstående, kan du kontakte billetcentret på telefon 3369 6969 mandag til lørdag mellem klokken 10 og 16. Du er også velkommen til at sende en e-mail til gruppebillet@kglteater.dk
Ønskes middag, rundvisning, foredrag med videre i forbindelse med forestillingen kan Erhvervsafdelingen kontaktes på telefon 33 69 69 68 / 33 69 69 79 eller på mail
neal@kglteater.dk / lbch@kglteater.dk