Om forestillingen
Mozarts eventyrlige opera med sit magiske univers, der tryllebinder både børn og voksne, er tilbage i Mikael Melbyes smukke og spektakulære iscenesættelse inspireret af det gamle Ægyptens symboler og farver. Prins Tamino og fuglefængeren Papageno leder begge efter den eneste ene, men før de finder kærligheden, må den umage duo gennemgå en lang række svære prøvelser.
Læs artiklen
At tæmme Isis af Kristi Brown-Montesano.
Tryllefløjten synges på dansk med danske overtekster.
Musikalsk ledelse:
Andreas Stoehr Iscenesættelse, scenografi og kostumedesign:
Mikael Melbye Lysdesign:
Jesper Kongshaug Medvirkende
Tamino:
Peter Lodahl /
Bo Kristian Jensen /
Gert Henning-Jensen
Pamina:
Sine Bundgaard /
Aileen Bramhall Itani Papageno:
Lars Møller/
Palle Knudsen Papagena:
Sofie Elkjær Jensen /
Mette Grosbøl
Nattens Dronning:
Agnete Munk Rasmussen /
Susanne ElmarkSarastro:
Per Høyer/
Christian Christiansen/
Stephen Milling Monostatos:
Jan LundSprecher:
Kjeld Christoffersen1. præst: Mogens Gert Hansen / Mogens Gert Hansen
1. dame:
Anne Margrethe Dahl/Winnie Merete Barrett
2. dame:
Hanne Fischer/
Lise-Lotte Nielsen3. dame:
Susanne Resmark/
Johanne Bock1. harniskklædte: Peter Steen Andersen
2. harniskklædte:
Anders Jakobsson/Bo Anker Hansen
1. dreng: Jens Frisdahl Sønderstrup/Emil la Cour Bøtcher- Jensen
2. dreng: Johannes Andreas Piihl Linneballe/Christian Jarl Herman-Petersen
3. dreng: Jonathen Algot Sørensen/Malthe Bugge Isaksen
Det Kongelige OperakorDet Kongelige Kapel Handling
1. akt
I et øde bjergområde forfølges den orientalske prins Tamino af et monster. Han falder om af skræk, men bliver reddet af tre damer, der er sendt af Nattens Dronning. Da Tamino vågner, er damerne væk, og da fuglefængeren Papageno dukker op, tager han æren for at have slået monstret ihjel. Det bliver han snart straffet for af de tre damer, som til gengæld giver Tamino et portræt af Pamina, datter af Nattens Dronning. Han bliver dybt betaget, og Tamino er straks parat, da Nattens Dronning viser sig og beder ham om at befri Pamina, der er taget til fange i Isistemplet af ypperstepræsten Sarastro. Pamina skal blive hans, hvis det lykkes. Damerne giver Tamino en fløjte, der gør ham usårlig for alle farer, og Papageno modtager er klokkespil med samme magiske virkning. Som guider får de tre drenge, der skal følge dem på den farefulde færd.
Pamina bevogtes af Monostatos, der ikke kan få sine øjne fra hende. Alligevel lykkes det Papageno at liste sig ind til hende og overbringe Taminos kærlige hilsener. Han betror hende også sine drømme om en skønne dag at få sin egen Papagena.
De tre drenge fører Tamino til en tempellund. Her fortæller en præst ham, at Sarastro ikke er en tyran men en ædel velgører og en oplysningens mand. Nattens Dronning har derimod ondt i sinde. Tamino ved ikke, hvad han skal tro – men han glæder sig over at høre, at Pamina er i god behold. Imens løber Papageno og Pamina for livet med Monostatos i hælene, og først da fangevogteren når dem, husker Papageno sit klokkespil, og Monostatos må slippe grebet.
Da gør Sarastro sin entre. Han er ikke villig til at lade Pamina vende tilbage til sin mors dårlige indflydelse – hun bør være under en mands beskyttelse. Men før hun og Tamino kan få hinanden, må prinsen og Papageno gennemgå en række prøver i templet.
2. akt Sarastro fortæller sine præster om Taminos længsel efter visdommens lys, og om Paminas renhed, der gør hende værdig til prinsen. De beder for parrets styrke. To præster instruerer Tamino og Papageno om, at de skal være tavse under prøverne – ganske svært for især Papageno. Tamino står bravt imod, da de tre damer prøver at lokke ham til at forlade templet. Dette var den første prøve, og Tamino og Papageno kan fortsætte på deres færd.
Nattens dronning opsøger sin datter, og prøver at overtale hende til at slå Sarastro ihjel, og hun bliver rasende, da Pamina tvivler. Pamina har nemlig fået tillid til Sarastro, og han beroliger hende, da hendes mor er gået.
Papageno har glemt alt om sit tavshedsløfte, og taler ivrigt med en gammel kone, der påstår, hun kun er 18 år og at hendes kæreste hedder Papageno! Det viser sig at være Papagena i forklædning, men hun forsvinder hurtigt igen. Tamino er mere standhaftig og siger ikke et ord, da Pamina bliver ført ind. Hun bliver ulykkelig og vil tage sig af dage, men bliver standset af de tre drenge. De fører hende til Tamino, der står foran den sidste prøvelse. Sammen og til lyden af tryllefløjten, som Paminas far skar af en ældgammel eg, går de uskadt gennem ild og vand.
Papageno er dybt nedbøjet. Papagena er væk og nu vil han aldrig finde en pige igen. Drengene kan dog hjælpe, og snart ser Papageno sin Papagena igen.
Fulgt af Monostatos retter Nattens Dronning nu et sidste slag mod Sarastro, hans tempel og hans livstro. Men lyset sejrer og triumferer over mørket, og de unge elskende kan få hinanden.