|
|
Alt - den dybeste kvindestemme. Spiller tit mødre og hekse.
Arie - en solosang.
Baryton - den mellemste mandsstemme. De er som regel skurke eller fædre.
Bas - den dybeste mandsstemme. Spiller om regel gamle mænd eller komiske roller.
Basbaryton - mellemting mellem de to.
Bel canto - ‘smuk sang’, italiensk udtryk for en sangstil med højdepunkt i begyndelsen af 1800-tallet.
Bukserolle - en manderolle sunget af en kvinde - som regel en mezzosopran eller en alt.
Diva - ‘guddommelig kvinde’ , feteret, kvindelig operastjerne i topklassen.
Duet - en sang for to stemmer - sjældent to af samme slags, men tit tenor/sopran eller mezzosopran/baryton.
Heltetenor - særlig robust tenor, især brugt i Wagners operaer.
Kastratsanger - en mandlig sanger, som blev kastreret inden stemmen gik i overgang. Han beholdt så sin høje drengestemme, og sang tit kvindepartier i operaerne i 1700-tallet. Av!
Koloratursopran - sopran med særlige akrobatiske evner i det høje leje.
Kontratenor - en mand, der synger i falset. Disse partier er ofte oprindeligt skrevet til kastratsangere.
Libretto - teksten til en opera.
Mezzosopran - den mellemste kvindestemme, ofte den næstvigtigste dame i handlingen, men i f.eks. Carmen har hun hovedrollen.
Primadonna - ‘første dame’, den ledende sopran i en opera.
Sopran - den højeste kvindestemme, næsten altid heltinden.
Tenor - den højeste mandsstemme, næsten altid helten og førsteelskeren.
Verismo - en operastil, som forsøger at skildre realistiske scener med rigtige mennesker. Tosca er f.eks. en veristisk opera. |
|
|