Jukka Pekka Saraste
Dirigent

Jukka-Pekka Saraste er født i Lahti, Finland og uddannet dirigent fra Sibelius Akademiet. Før og under sin dirigentuddannelse var han anden violinist for Den Finske Radiosymfoni.

I 1983 grundlagde han, sammen med Esa-Pekka Salonen, kammerorkestret ”Avanti!”, som specialiserer sig i moderne musik – hvor hans mod til at vælge ny og spændende musik har givet ham stor anerkendelse.

I 1987 kom hans store gennembrud. Han blev både chefdirigent for Det skotske kammerorkester, frem til 1991, og Den Finske Radiosymfoni, indtil 2001. Specielt som chefdirigent for Det Skotske Kammerorkester var Jukka-Pekka Saraste med til at opføre succesfulde koncerter på De Britiske Øer, Nordamerika og flere koncerter i New Yorks Carnegie Hall.

I 1994 blev han udnævnt til musikalsk chef for Torontos Symfoniorkester, en periode der sluttede i 2001.

I 2000 grundlagde Saraste også Ekenäs Sommer Koncert Festival i samarbejde med Det Finske Kammerorkester og er den dag i dag kunstnerisk chef for både festivalen og orkesteret.

Fra 2002 til 2005 var han kapelmester for BBC Symfoniorkesteret i England og tiltrådte året efter som musikalsk chef for Oslo Filharmoniske Orkester. Kontrakten er netop blevet forlænget til udgangen af 2013.

Jukka-Pekka Saraste blev i år 2000 tildelt den finske stats musikpris i 2000. Han har modtaget York Universitetets æresdoktor titel og den norske Sibelius-pris.

Hans første indspilning med Torontos Symfoniorkester indbragte ham en nominering til ”Juno Award” (Canadas årlige pris for rytmisk musik) og ydermere har han lavet indspilninger for Virgin Classics, EMI Classics, Ondine, Simax Classics og Decca.
Kommende forestillinger
Se også ...