Medvirker i sæson 2011/2012 i:
La traviata
Livlægens besøg
Parsifal
Tosca

Født i Norge. Uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København. Debuterede som Donna Anna i Mozarts Don Juan på Århus Sommeropera, 1989. Engageret på Det Kongelige Teater siden 1999.

Hendes vigtigste partier på Det Kongelige Teaterer Mozart-partier som Donna Anna i Don Juan, Nattens Dronning i Tryllefløjten, Grevinden i Figaros bryllup og Elektra i Mozarts Idomeneo. Puccini-partier som Manon i Manon Lescaut, titelpartiet i Madame Butterfly og Musetta og Mimi i La Bohème. Verdi-partier som Violetta i La Traviata og Leonora i Trubaduren. Tante Lydia i Poul Ruders' Tjenerindens fortælling. Grevinde Folleville i Rossinis Rejsen til Reims. Gådestemningen i Langgaards Antikrist. Rosalinde i Johann Strauss' Flagermusen. Adda Bloch i Frandsens I-K-O-N™. Freja i Wagners Rhinguldet. Hanna Glawari i Lehárs Den glade enke og Lania i Sawers Skin Deep.

Hun har sunget en lang række partier på Den Jyske Opera, blandt andet Marguerite i Gounods Faust, Gilda i Verdis Rigoletto, Mimi i Puccinis La Bohème og Violetta i Verdis La Traviata. Hun har også sunget på operaerne i Bienne, Schweiz, Dublin og Warsawa. På Det Ny Teater har un sunget Rosalinde i Johann Strauss' Flagermusen samt titelpartiet i Lehars Den glade enke. hun har endvidere givet en lang række koncerter i Danmark, Norge, Sverige, Skotland, Polen, Frankrig, Tyskland, Brasilien, Canada og Singapore.

Anne Margrethe Dahl medvirker på adskillige cd'er. Hun har modtaget Edith Allers Mindelegat i 1995, Frederiksborg Kulturcenters Kunstnerpris 1998 og Aksel Schiøtz-prisen i 1999, Elisabeth Dons Mindelegat i 2000 og ridderkorset af 1. grad af Dannebrogordenen i 2009.

Mere om Anne Margrethe Dahl:
Har som den første i Danmark taget en mastergrad i elitepædagogik på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.
Blev i 2006 ansat som viceforstander ved Operaakademiet og i 2008 udnævnt til forstander.
Har spillet violin, siden hun var 5 år.
Dyrker interesse for historiske roser i fritiden.

Endnu mere om Anne Margrethe Dahl:

Bor ... i Espergærde på en lille vej, hvor man kun hører åen, der løber gennem vores have.

Familie … er gift med Frans Rasmussen, dirigent og involveret i alskens kreative projekter med musik som fællesnævner. Mor til en datter, der har valgt at beskæftige sig med billedkunst og skuespil.

Jeg er operasanger, fordi … jeg var for fantasiforladt til at tænke på andet end musik ... Min far var professor ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, og min mor var operasanger på Det Kongelige Teater, så musikken er min sociale arv og den kommunikationsform, der ligger i familien. Jeg troede dog, at jeg skulle være violinist, og begyndte på konservatoriet, men så brækkede jeg hånden og begyndte at synge, imens jeg havde gips på. Og derved blev det!

Det bedste ved at være et fast ensemble af solister er … at arbejde med mennesker, jeg kender så utrolig godt. Det giver tryghed til at afsøge nye veje i prøvesituationer. Det er vanvittig vigtigt, fagligt set. Og så er det vidunderligt at mærke den varme, der er blandt os. Jeg er lykkelig for at være en del af det fællesskab.

Min familie … giver mig masser af opbakning, både mine forældre, mine søstre og ikke mindst min mand. Det er meget værdifuldt. Og så er det lykkeligt, at jeg blev mor. Jeg kunne ikke forestille mig at være i den her branche, uden at have et barn. Det giver jordforbindelse, så man ikke hænger helt oppe i under loftet.

Når jeg ikke synger … er jeg forstander for og underviser på Operaakademiet. Det er en stor glæde, at have med de unge mennesker at gøre. Og så holder jeg af havearbejde – og film. Jeg ser alt muligt i biografen. Min favorit er Bergmans Fanny og Alexander. Den har det hele, alle modpolerne, det store drama og alle de subtile ting. Og så nyder jeg blot at være sammen med min mand, for vi har ikke meget fritid sammen.

Det skønneste sted på jorden … er min seng.

Mit allerbedste parti … er Violetta i Verdis La Traviata, for det ligger lige i centrum for mig. Og Puccini-rollerne Butterfly og Tosca. Der er noget med den type kvinder og de helt store følelser – jeg elsker at bruge hele paletten.

Mit yndlingskostume … var i Den glade enke på Det Ny Teater. Det var Jean Voigts kostumer, og de var overdådige og vanvittig æstetiske. Ved en pressefotografering, hvor jeg bar min skønne og enormt store kjole, græd han af bevægelse. Det blev det sidste han overhovedet lavede.

Det virkelig skrækkelige … var den aften, hvor jeg fik en fibersprængning i læggen, netop da jeg skulle synge en arie i Rosinnis Rejsen til Reims her på Operaen. Arien varer næsten et kvarter, og jeg skulle have valset rundt imens. Jeg måtte finde på mærkelige bevægelser for at kunne holde ud at synge arien.

Om 5 år … nærmer jeg mig min afvikling som sanger, for vi pensioneres som 56-årige. Men det skræmmer mig ikke, for som operasanger kan man blive meget selvcentreret. Og mit arbejde med de unge sangere på akademiet, hvor jeg kan fortsætte, hjælper mig til at fjerne fokus fra mig selv. Det har lært mig, hvor givende det er, at hjælpe andre til at opnå gode resultater.

Anne Margrethe Dahl om opera: Jeg synes, at opera er en kunstart og kommunikationsform i en højere potens. Både bogstaveligt, fordi man skal kunne høre, hvad vi synger – endda gennem et stort orkester. Og fordi alt, hvad vi foretager os med vores krop og vores tanker, er nød til at blive forstørret op til en storladenhed, der næsten har paralleller til store rockkoncerter. Det er ofte arketypiske følelser og typer, vi skal personificere. Dér skal man også have fat i snoren til en højere potens. Men der skal også være en inderlighed, midt i alt det store. Det er disse modpoler, disse dynamiske udsving, der kan gøre opera så rørende. Ikke desto mindre kan jeg godt se komikken i det, ind imellem. Men det er oftest, hvis det ikke bliver gjort rigtig godt…