Medvirker i sæson 2011/2012 i:
Albert Herring
Livlægens besøg
Parsifal
Tosca
Født i Trollhättan. Uddannet ved Teater- og Operahögskolan i Göteborg. Debuterede som Borsa i Verdis
Rigoletto på Stora Teatern i Göteborg 1983. Debuterede på Det Kongelige Teater som Brighella i Richard Strauss'
Ariadne på Naxos 1992. Tilknyttet Den Kongelige Opera siden 1995 ansat som solist i Den Kongelige Operas solistensemble siden 1983.
Hans vigtigste partier på Det Kongelige Teater er Mime i Wagners
Rhinguldet og
Siegfried. Piet von Pils i Ligetis
Le Grand Macabre.
Hr. Leonard i Nielsens
Maskarade. Mozarts-roller som Monostatos i
Tryllefløjten, Arbace i
Idomeneo og Don Basilio i
Figaros bryllup.
Puccini-partier som Goro i
Madame Butterfly,Pong i
Turandot og Spoletta i
Tosca. Rødskæg i Brittens
Billy Budd. Pastor Adams i Brittens
Peter Grimes. Borsa i Verdis
Rigoletto. En læge i Ruders'
Tjenerindens fortælling. Kaptajnen i Bergs
Wozzeck og Enevold Brandt i Holtens
Livlægens besøg. Fra 1986-1993 har han været solist ved Deutsche Oper i Berlin. Fra 1993-96 fast solist på operaen i Köln. Han har desuden sunget på operaerne i bl.a. Hamburg, Buxelles, Paris, München, Stockholm, Göteborg, Malmö, Oslo, Geneve, Nancy, Lausanne, Antwerpen, Spoleto, Tel Aviv, Mexico City og Sarajevo samt på Drottningholm i Sverige. Han har også sunget Artur i uropførelsen af Aribert Reimanns
Das Schloss. Bengt-Ola Morgny har desuden medvirket i TV-opførelser af Mozarts
Bortførelsen fra seraillet, Meyerbeers
Huguenotterne og Dittersdorfs
Opera buffa. Har desuden sunget Basilio i Mozarts
Figaros bryllup og Hvid minister i Ligetis
Le grand Macabre på Komische Oper i Berlin i sæson 2005/2006.
Bengt-Ola Morgny kan høres på plade i værker af bldt andet Hindemith, Reimann, Ruders og Zemlinsky. Medvirker som Mime på en cd-indspilning af Wagners
Siegfried. Og medvirker på dvd-udgivelse af Mozarts
Bortførelsen fra seraillet samt på dvd-udgivelsen af
The Copenhagen Ring.
Mere om Bengt-Ola Morgny:
Bor: Malmö/Stockholm
Familie: Selvstændig
Jeg er operasanger fordi …det er en indre følelse. En drift. Jeg elsker musik og spiller både violin og klaver. Jeg har spillet, siden jeg var 6-7 år gammel. Min interesse begyndte gennem den svenske musikskole. Det betyder utroligt meget at introducere børn til musik i en ung alder.
Det bedste ved at være et fast ensemble af solister … er tryghedsfølelsen, sammenholdet og samspillet. Men vi er alle opmærksomme på, at der også kan være en fare ved at føle sig for tryg. Man kan blive bekvem og glemme at videreudvikle sig. Derfor er det udmærket, at kontrakterne ikke løber evigt men kun 1,2 eller 3 år ad gangen.
Min familie … er alle mine venner. De følger mig rundt i verden og hører mig synge. Hvis jeg f.eks. skal synge i Berlin, så tager de med. Så kan jeg jo byde på en middag i byen. Jeg har venner inden for alle mulige fag. Ikke kun inden for den kunstneriske branche.
Når jeg ikke synger … bruger jeg en del tid på slægtsforskning. I den forbindelse har jeg fundet en gammel slægtsgård, som jeg bruger meget tid på. Jeg har en passion for historie og gammelt renoveringshåndværk. Jeg elsker at gå i haven og har både får og høns, som skal passes.
Det skønneste sted på jorden … er min slægtsgård, som ligger nord for Nordköping med en lille sø, hvor jeg kan sejle i min træbåd. Her kan jeg finde roen. Det er faktisk er ret stort psykisk pres at være operasanger. På mange måder ligesom at være idrætsmand.
Mit allerbedste parti … er Mime i Siegfried. Det er en morsom rolle. Den er lystig og humoristisk. Jeg kan godt lide humoristiske roller, fordi de ofte indeholder flere farver. Man får i højere grad brug for sine evner som skuespiller. Oprindeligt ville jeg faktisk være skuespiller.
Mit yndlingskostume … er alle 1700-tals kostumer. De er elegante, smukke og æstetiske. Med veste og parykker. Jeg forstår ikke, at man ikke går i den slags kostumer mere. Når man går i den slags tøj kan man slet ikke lade være med at bevæge sig med stil.
Hvad der er sjovt … er at møde andre mennesker. Jeg elsker folks vidt forskellige egenskaber og at gøre noget sammen med andre.
Om 5 år … ved jeg ikke, hvad jeg laver. Men jeg håber at få min kontrakt forlænget. Lige nu løber den til 2012. Jeg vil gerne blive ved, til jeg skal pensioneres. Heldigvis er der altid brug for min type roller.
Bengt-Ola om opera ... for mig er opera musikteater - samspillet mellem musikken og det, der sker på scenen. Når de to ting går op i en højere enhed, opnår man det højeste, man kan i form af kunstnerisk udtryk.