Djina Mai-Mai
Sopran
Djina Mai-Mai   Djina Mai-MaiDjina Mai-Mai
Kongelig operasolist

Medvirker i sæson 2011/2012 i:
Livlægens besøg
Parsifal

Debuterede som Barbarina i Mozarts Figaros bryllup på Det Kongelige Teater, 1987. Har været solist på Det Kongelige Teatert siden 1987.

Hendes vigtigste partier på Det Kongelige Teater er Nattens dronning i Mozarts Tryllefløjten. Olympia i Offenbachs Hoffmanns eventyr. Musetta i Puccinis La Bohème. Prinsesse Rezia i Kunzens Holger Danske. Ilia i Mozarts Idomeneo. Moira i Ruders Tjenerindens fortælling. Cho-Cho San i Frandsens I-K-O-N™. Clorinda i Rossinis Askepot. Ofelia i Ambroise Thomas' Hamlet. Zerbinetta i Richard Strauss' Ariadne på Naxos. Lucia i Donizettis Lucia di Lammermoor og Zdenka i Richard Strauss' Arabella.

jina Mai-Mai har sunget Stravinskijs Nattergalen og ræven i Janaceks Den fiffige lille ræv for DR-TV. hun medvirker bladt andet på Dacapos cd-udgivelse af Poul Ruders Tjenerindens fortælling og Dupuys Ungdom og galskab.

Mere om Djina Mai-Mai:

Bor: Hvalsø
Familie: Bor sammen med sin gode ven, createur Lars Andersen

Jeg er operasanger fordi … sådan er det blevet. Det er ikke noget, man vælger. For mig begyndte det i gymnasietiden, da min mor meldte mig til sangundervisning, fordi jeg var så genert. Det viste sig, at jeg havde talent og temperament og heldigvis også stemme til at optræde på en scene. Ret heldigt - for ellers var jeg nok blevet en sur, gammel dame.

Det bedste ved at være et fast ensemble af solister … er, at vi kender hinanden og derfor kan springe de indledende øvelser over. Men hvis ikke instruktøren var der til at styre os, ville vi bevæge os i hver sin individuelle retning. Instruktøren har overblikket og retter os ind.

Min familie … støtter mig. Min mor er vanvittigt stolt af mig. Men hun skal altid lige opdage den dér lille fejl. Hendes kritik er ikke altid lige berettiget, men hun minder mig om, at jeg er i underholdningsbranchen. Der er publikum der skal have noget med hjem. Det er dem der er vigtige. Ikke os.

Når jeg ikke synger … prøver jeg at få skønhed ind i mit liv. Der er for lidt skønhed i verden. Æstetik er meget vigtigt for mig. Min ven og jeg er ved at indrette vores fælles hjem, og det ser vidunderligt ud. Jeg bruger også meget tid på at forberede mig, gå ind i tekster. Lytte.

Det skønneste sted på jorden … er når jeg tager færgen over fra Dokøen til Den sorte diamant. Og når jeg ser solnedgangen på vej hjem med toget. Så lader jeg op og genfinder inspiration og håb efter dagens strabadser.

Mit allerbedste parti … er Lucia i Donizettis Lucia di Lammermoor og Ophelia i Thomas’ Hamlet. Jeg elsker disse vanvittige damer, der vælger en død i skønhed.

Mit yndlingskostume …findes ikke. Jeg er en satan at få hældt i et kostume og gør helvedet hedt for kostumiere og scenografer. Jeg er så godt vant fra privatlivet, da jeg er flyttet sammen med min createur.

Hvad der er sjovt … er at gå ind og finde finurlighederne i en rolle. Jeg har læst Narnia-bøgerne, siden jeg var barn. Jeg elsker at gå længere og længere ind. Blive ved at skralle nye lag af. Det kræver mod og dumdristighed at gå helt derind, hvor man ikke aner, hvad der findes.

Om 5 år … Jeg aner virkelig ikke, hvad jeg laver om fem år. Det spørger man ikke en operasangerinde om.
Kommende forestillinger
Se også ...