Medvirker i sæson 2011/2012 i:
Così fan tutte
Parsifal

Født i København. Uddannet ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Operaakademiet i København. Debuterede som Vilhelmine i Dupuys Ungdom og galskab på Den Jyske Opera, 1991. Ansat ved Det Kongelige Teater siden 1993.

Hendes vigtigste partier på Det Kongelige Teater er: Mozart-partier som Susanna i Figaros bryllup og Blondchen i Bortførelsen fra Seraillet. Donizetti-partier som Norina i Don Pasquale, titelpartiet i Lucia di Lammermoor og Adina i Elskovsdrikken. Strauss-partier Sophie i Rosenkavaleren og Zdenka i Arabella. Verdi-partierne Gilda i Rigoletto og Violetta i La Traviata. Puccini-partier som Liu i Turandot og Musetta i La Bohème. Händel-partier som Cleopatra i Julius Cæsar og titelpartiet i Partenope. Aase i Heises Drot og Marsk. Rosina i Rossinis Barberen i Sevilla. Ofelia i Ambroise Thomas' Hamlet. Gilda i Verdis Rigoletto. Titelpartiet i Donizettis Lucia di Lammermoor. Michaëla i Bizets Carmen og Julie i Gounods Romeo og Julie.

Inger Dam-Jensen har sunget på blandt andet Covent Garden i London, Bastille Operaen i Paris samt ved Glyndebourne Festivalen.
Hun har givet en lang række koncerter med bl.a. BBC Scottish Symphony Orchestra, Royal Philharmonic Orchestra, BBC National Orchestra of Wales, samt Berliner Filharmonikerne, New York Filharmonikerne og London Filharmonikerne. Hun har arbejdet sammen med dirigenter som Sir Colin Davis, Bernard Haitink, Vladimir Ashkenazy og James Conlon. I 1993 ndt hun den højt estimerede internationale sangkonkurrence Singer of the World i Cardiff. 

Hun har indspillet adskillige cd'er bldt andet sange af Carl Nielsen udgivet på pladeselskabet Dacapo og Händels Solomon på Deutsche Grammophon under ledelse af Paul McCreesh. Medvirker på det Kongelige Teaters DVD-udgivelser af Händels Julius Cæsar og Partenope.

Mere om Inger Dam-Jensen:

Solist siden: 1993

Bor: En hyggelig gammel villa i et bevaringsværdigt andelsboligkvarter i København.

Familie: Gift med Morten Ernst Lassen, der også har sunget, og nu arbejder på Universal Music. Mor til Alexander og Micaëla.

Jeg er operasanger fordi … jeg ikke kan lade være. Jeg var kun 10 år, da jeg sagde til min søster, at jeg ikke kun ville synge, men synge ligesom de, jeg hørte på pladen med opera. Det greb mig betingelsesløst. I dag vil jeg betegne mig selv som klassisk sanger, for jeg synger alt muligt: Lieder, kirkeoratorier, symfoniske værker, opera… alt indenfor klassisk musik.

Det bedste ved at være et fast ensemble af solister … er, at vi har oplevet hinanden i alle sammenhænge og dummet os de første 100 gange, så vi er forbi alle almindelighederne. Det er vigtigt, også kunstnerisk. Før jeg fik børn, rejste jeg umådelig meget. Men så fik jeg behov for at se de samme mennesker, at høre til et sted. I dag nyder jeg det privilegium både at kunne give koncerter rundt om i verden og samtidig synge omkring 15 forestillinger om året på Operaen i København, der er min base.

Når jeg ikke synger … er jeg sammen med mine børn, og synger også med dem: Jeg skal til at gå i musikalsk legestue med min datter.

Det skønneste sted på jorden … er Australien. Jeg har sunget i Sydneyoperaen, hvor jeg sprang ind for Barbara Bonney i en koncert med Strauss-sange. Jeg landede fuldkommen uforberedt, direkte fra Italien, og faldt for landets fantastisk farverigdom, strandene, havet og de enorme naturkræfter, man fornemmer overalt. Jeg har det godt dér og vil gerne tilbage og rejse rundt i en camper, når børnene er blevet større. De skal opleve det.

Mit allerbedste parti … Ofelia i Hamlet er den rolle, der er gået dybest ind hos mig. Hun er så sårbar, så skrøbelig, så sensitiv, og jeg havde meget svært ved at lægge rollen fra mig. Det har jeg aldrig været ude for, hverken før eller siden. Det var i 1995, og jeg havde ikke arbejdet med en så omfattende en rolle før. Musikken var ufattelig udfordrende, men det gik rigtig godt og blev et vendepunkt for mig.

Mit yndlingskostume … er i Händels opera Julius Cæsar, hvor jeg var sådan en ’donna’ med kort militærkjole, lange sorte støvler, en stor rød unaturlig paryk og kæmpe solbriller. Jeg har ikke en indbygget diva i mig, så jeg er ikke rigtig til de store kjoler. Jeg kan bedre lide at spille på andre strenge.

Om 5 år … synger jeg stadigvæk. Jeg kan slet ikke forestille mig andet. Men måske laver jeg også lidt andet ved siden af, det vil tiden vise. Jeg er åben for forandring.

Inger Dam Jensen om opera: Når opera er bedst - når det er uden manerer - så er det virkelig autentisk. Så når det dybere end alt mulig andet, fordi stemmen i sig selv har nogle frekvenser, der når ind i systemet på den, der lytter. Når du rammer den frekvens rigtig, og budskabet er rigtigt, så når du ud til folk på en måde, som intet andet kan. I operaens verden får vi lov at indleve os i forbudte følelser som hævn, jalousi og alt det grimme. Men vi kommer jo som regel ud på den anden side takket være de venlige komponister. Selvfølgelig er der også store følelser på film, men jeg foretrækker teateret, det virker stærkere. Og jeg vil til enhver tid hellere stå oppe på scenen, end sidde i salen. For jeg mærker hvad vi giver, når vi står deroppe. Og når det lykkes - så er det kraftfuldt.