Medvirker i sæson 2011/2012 i:
Cavalleria rusticana/Bajadser
Parsifal
Født i Århus. Uddannet ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og Operaakademiet i København. Debuterede som Barbarina i Mozarts Figaros bryllup på Det Kongelige Teater i 1999. Medlem af Det Kongelige Teaters Solistensemble siden 2009.
Hendes vigtigste partier på Det Kongelige Teater er: Gilda i Verdis Rigoletto. Corinna i Rossinis Rejsen til Reims. Adele i Strauss' Flagermusen. Susanna i Mozarts Figaros bryllup. Drusilla i Monteverdis Poppeas kroning. Pamina i Mozarts Tryllefløjten. Michaëla i Bizets Carmen. Titelpartiet i Bergs Lulu og Julie i Gounods Romeo og Julie.
Efter sin debut på Det Kongelige Teater blev Sine Bundgaard hyret til at synge ved nogle af de mest prestigefyldte operahuse i Europa, som Opera National de Paris (Echo, Zerbinetta, 1.blomsterpige), Operaen i København, (Gilda, Corinna, Adele, Drusilla, Susanna), Bayerische Staatsoper i München (Fiakermilli, Echo, the Cheshire Cat) og Drottningsholm Slottsteater (Amelite). Hun har ligeledes gæsteoptrådt ved operahuse i Avignon (Zerbinetta), Marseille (Zerbinetta), Antwerpen (Zerbinetta), Nancy (Blondchen), Lausanne (Konstanze), Niîmes (Konstanze), Th. De Champs-Èlysèe (Konstanze), Opera Comique (Amélite), teatro delle muse di Ancona (Konstanze), Holland Festival i Amsterdam (Amelite), Innsbrucker Festwochen (Angelica) og Den jyske opera (Susanna og Adina).
Hendes repertoire spænder vidt fra Haydn og Rameau over Mozart, Donizetti og Verdi, Bizet og Gounod til Richard Strauss og Alban Berg.
Af koncertoptrædener kan nævnes Mahler’s 4. symfoni i Symphony Hall, Birmingham sammen med CBSO og Manfred Honeck, Carmina Burana i Sala Sao Paulo med OSESP og Antoni Wit, Brahms Requiem med Orchestre de Champs Elysée og Philippe Herreweghe, Carl Nielsens 3. symfoni med Stockholms Symfoniorkester og Tobias Ringborg, Lakmé i Queen Elizabeth Hall, London med COG. Sange af Strauss og Grieg i Dvorák Hall, Prag med Radiosymfoniorkestret og Thomas Dausgaard og Bergs Sieben frühe Lieder med Århus Symfoniorkester og Giancarlo Andretta.
Hun har sunget under ledelse af dirigenter som Rene Jacobs, Phillippe Herreweghe, Kent Nagano, Bertrand de Billy, James Conlon, Pinchas Steinberg, Michael Schønwandt, Enrique Mazzola, Giancarlo Andretta, Matthias Pintscher, Lars Ulrik Mortensen, Christophe Rousset, Manfred Honeck, Theodor Guschlbauer, Peter Schneider, Thomas Dausgaard, Thomas Søndergaard, Antoni Wit, Rolf Gupta og Tobias Ringborg.
Ved siden af operaer og koncerter bruger Sine meget af sin tid på lieder af blandt andre Strauss, Duparc, Berg og Poulenc. Hendes debut-CD fra EMI blev valgt til Årets Vokale CD 2005 af DR P2's lyttere og modtog fornemme anmeldelser internationalt. Som solosanger har hun sunget i Wigmore Hall, Tokyo og optrådt rundt omkring i Danmark.
I 2004 blev hun valgt til Årets Kunstner af DR. Sidenhen har hun modtaget den prestigefyldte Aksel Schiøtz pris og i 2006 Elisabeth Dons legat og Prins Henriks pris.
Blandt hendes fremtidige engagementer er Angelica i Orlando Paladino med Rene Jacobs i New York, Edinburgh, Bruxelles og Eisenstadt i august 2011.
Læs mere om Sine Bundgaard på sinebundgaard.dk
Mere om Sine Bundgaard:
Solist siden: 2009
Bor … midt i byen, tæt ved Operaen, i en lejlighed på Islands Brygge.
Jeg er operasanger fordi … musik, og det at synge, har været min altopslugende passion, siden jeg var 10-12 år gammel. Da jeg blev omkring 15 år, begyndte jeg at tage sangtimer og følte, at jeg traf et livsvalg. Og selvom jeg havde enkelte tvivlsudfald i starten af tyverne, endte jeg med at dedikere mig totalt.
Det bedste ved at være et fast ensemble af solister er … den styrke, der ligger i fællesskabet omkring arbejdspladsen og en oprigtig glæde ved at kende sine kolleger så godt. Når man har set det samme menneske i forskellige produktioner, oplever man jo flere sider af hinanden – og det gør det nemmere at udnytte de aspekter, vi alle indeholder. Som freelancer, hvad jeg var før, er man på sin egen planet - på godt og ondt. Mens nøgleordene for vores faste ensemble er respekt, støtte og tryghed. Jeg trives rigtig godt med det.
Min familie … har givet mig en opvækst med alle stilarter, fra klassisk til jazz. Jeg er ud af musikerfamilie, og er overbevist om, at det har lagt grunden til mit liv som kunstner.
Når jeg ikke synger … bruger jeg byen til fulde og suger det hele til mig: Spændende udstillinger, koncerter, teater. Spiser på de rigtig gode restauranter og snuser små listige steder op. Alene Skuespilhusets terrasse er fantastisk om sommeren med udendørs bar og kik til solnedgangen. Skønt sted at sidde med en drink ud på aftenen, hvor der ofte er musik.
Det skønneste sted på jorden … er mit sommerhus ved den nordjyske vestkyst.
Mit allerbedste parti … er Alban Bergs Lulu.
Mit mest fantastiske kostume … var de enestående kjoler, som designeren Patrick Kinmoth skabte til barokoperaen Zoroastre af Rameau på Drottningsholm Slotsteater i Stockholm. Patrick er en genial maler, tøjdesigner og skaber af helt nye stoffer til internationale modehuse bl.a. Valentino. Denne operas univers er det gode mod det onde, og alle kostumer var i sort/hvid. Som den kvindelige hovedrolle skulle jeg favne de fleste facetter og understrege min psykologiske udvikling ved at skifte fra den ene underskønne corsagekjole til den næste – alle i smukke gråtoner for at illustrere mit sind. Alene kostumeprøverne med Patrick var en oplevelse. Heldigvis kom stykket på turné til Amsterdam og Paris, så mange kunne få glæde af den flotte scenografi.
Det virkelig forrygende … var da døren smækkede så hårdt i Flagermusen, her på Operaen, at glaslampen, der hang over døren, splintredes i tusind stykker lige der, hvor folk løb ud og ind i morgenkåbe og bare tæer. I min rolle som stuepigen Adele, kunne jeg snuppe en spand og gå på scenen - selvom jeg slet ikke skulle ind på scenen på det tidspunkt. Flittigt samlede jeg glasskår op, og tog bestik af fadæsen. Det sejlede med glassplinter, så kostumeafdelingen måtte i hast sende sko ned, som vi så ”spillede ind i stykket”, uden at publikum lagde mærke til noget. Tror vi nok …
Om 5 år … synger jeg med endnu flere farver på paletten, musikalsk og scenisk. Og planlægger en udvikling af mine andre talenter, og de kompetencer jeg har lært mig på scenen, til en ny karriere senere i livet.
Sine Bundgaard om opera:
Jeg husker, hvordan jeg allerede som lille pige lå på sofaen og læste i mine forældres operaguider, og blev grebet af disse historier, der beskriver menneskelige grundvilkår på så dramatisk vis, i ordets bedste forstand. Når der tilsættes god musik med mange lag og dybde, opstår en emotionel vej ind i historien, ind i alle følelserne. Tilføjer man så en god instruktør og scenograf, og dermed det rette visuelle udtryk, kommer der, i lykkeligste fald, virkelig stærke oplevelser ud af helheden. Det er skønt, når det virkelig kan røre os og flytte os. Men naturligvis behøver opera ikke være den rene psykoterapi, hver aften … Det er ligeså skønt, når det blot er nogle timers nydelse, en dejlig oplevelse.