Medvirker i sæson 2011/2012 i:
Albert Herring
Kvinden uden skygge
Livlægens besøg
Parsifal
Tosca

Født i Horsens, 1957. Uddannet ved Det Jyske Musikkonservatorium og Operaakademiet i København. Debuterede som Papageno i Mozarts Tryllefløjten på Det Kongelige Teater, 1985. Har siden 1985 været ansat som solist på Det Kongelige Teater.

Hans vigtigste partier på Det Kongelige Teater: Mozart-roller som Figaro i Figaros bryllup, Leporello og kommandanten i Don Juan samt Guglielmo i Così fan tutte og Osmin i Mozarts Bortførelsen fra seraillet. Strauss-roller som La Roche i Strauss' Capriccio, Grev Waldner i Strauss' Arabella og Orest i Elektra. Verdi-roller som Kongen i Aida, Storinkvisitoren i Verdis Don Carlos, Ferrando i Trubaduren, Sparafucile i Rigoletto og Fiesco i Simon Boccanegra. Wagner-roller som Klingsor i Parsifal, Alberich i Rhinguldet, Siegfried og Ragnarok og Kong Heinrich i Lohengrin. Henrik i Carl Nielsens Maskarade. Colline i Puccinis La Bohème. Escamillo i Bizets Carmen.
Dulcamara i Donizettis Elskovsdrikken. Nekrotzar i Ligetis Le Grand Macabre. Lucifer i Langgaards Antikrist. Ivan Konrad i Frandsens I-K-O-N™. Kolenaty i Janáčeks Sagen Makropulos. Kong Marke i Wagners Tristan og Isolde. Doktoren i Bergs Wozzeck. Schigolch i Bergs Lulu og Zaccaria i Verdis Nabucco.      

Gæstede Wiener Volksoper som Figaro i Mozarts Figaros bryllup i 1989-93. Har siden 1997 sunget på Staatsoper Unter den Linden i Berlin, hvor han har sunget roller som Orest i Strauss' Elektra, Manden i Schönbergs Von Heute auf Morgen og Kowaljov i Sjostakovitj' Næsen - sidstnævnte gav ham en nominering som bedste sanger i det førende tyske tidsskrift Opernwelt. Har sunget partiet som Sir Morosus i Richard Strauss' Die schweigsame Frau både på Den Jyske Opera og på Theâtre du Chatelet i Paris. Og har sunget Musiklæreren i Strauss' Ariadne på Naxos på Den Flamske Opera, Baron Ochs i Strauss' Rosenkavaleren på Den Jyske Opera og Orest i Strauss' Elektra på Bayerische Staatsoper i München. Og har senest gæstet Teatro Real i Madrid og Grand Theatre i Geneve.

Sten Byriel har arbejdet sammen med dirigenter som Daniel Barenboim, Kent Nagano, Giuseppe Sinopoli, Michael Gielen, Christoph von Dohnànyi, Michael Boder og Simone Young.

Han har sunget partiet som Marsk Stig i Heises Drot og Marsk i DR-TV. Var Atleth og Tierbändiger i Alban Bergs Lulu i Grønnegårdsteatret og DRs opsætning i Ridehuset på Christiansborg. Han har uropført værker som Don Juan vender hjem fra krigen af Erik Højsgård og Thorvaldsen af Anne Linnet. Har desuden medvirket i forestillinger på Den Anden Opera, Musikteatret Undergrunden, Hotel Proforma, Holland House, Rialto Teatret og Det Ny Teater, og synger regelmæssigt med både landsdelsorkestrene og DRs ensembler.

Medvirker på en række cd'er, bland andet med sange af Heise og Lange-Müller, samt på komplette indspilninger af Bergs Lulu og Salome af Richard Strauss samt Poul Rovsing Olsens Belisa.

Tildelt Ridderkorset af 1. grad af Dannebrogsordenen i 2007.

Mere om Sten Byriel:
Interesseret i bl.a. psykoterapi, møbler, arkitektur, litteratur, billedkunst, vin og åbne biler.
Underviser i sammenhængen mellem krop, psyke og stemme på Psykotearpeutisk Institut i Århus.

Endnu mere om Sten Byriel:

Solist siden: 1985

Bor: I Hellerup, i et stort vedligeholdelseskrævende skrummel af et hus, som jeg elsker.

Familie: Gift med Torben, der er overlæge i Sundhedsstyrelsen … og så har han mange børn og børnebørn.

Jeg er operasanger … ved en skæbnens tilfældighed, for det var min plan at blive arkitekt. I gymnasiet fandt jeg ud af, at jeg havde en god stemme og valgte at studere musikvidenskab for at undervise. Men min lærer opfordrede mig til at søge på konservatoriet, hvor jeg begyndte sammen med sopranen Gitta-Maria Sjöberg, så vi har fulgtes gennem alle årene. Da min daværende kone fik job i København, søgte jeg ind på Operaakademiet. Og så var jeg sanger…

Det bedste ved at være et fast ensemble af solister er … at du får din faste månedsløn. At være freelance kan byde på meget spændende, men jeg kan nu godt lide, at jeg er sikret noget at leve af.

Min familie … synes det er helt fint, at jeg synger men har ikke den store interesse for opera. Jeg er den eneste kunstner i familien, inden for sangen, min yngste datter er designer og har brandet Lollys Laundry.

Når jeg ikke synger … passer jeg mine grand danois hunde. Den ene er en meget klog alfa-tæve, men den anden minder mest om Pluto … De skal have masser af motion, og det er super, for så kommer jeg også ud. Og så elsker jeg selskabelighed: At lave gode middage til mine venner, og give mine gæster noget ordentlig vin.

Det skønneste sted på jorden … er vores nye hus i Gåbense, der ligger som den første plet på Nordfalster lige efter broen - på en strandeng, direkte til Storstrømmen.

Mit allerbedste parti … var Alberich i Wagners Ringen. Han er med i tre af de fire operaer, og det er dybt interessant at få lov at fremstille den udvikling, han gennemgår, over så langt et forløb. Rollen krævede meget af mig spillemæssigt og vokalt, så det var en kæmpe udfordring. Jeg elskede at lave den.

Mit yndlingskostume … bar jeg som Farfarello i Kærligheden til de tre appelsiner af Prokofjev: En dragt med en kæmpestor dragehale med indbygget pruttemaskine. Det var vildt sjovt.

Det virkelig morsomme … var for år tilbage i Mozarts Figaros bryllup, hvor gartneren skulle træde ind på scenen. Der kom bare ingen gartner, for han sad hjemme og havde glemt alt om forestillingen. Så vi andre måtte nynne os igennem hans linjer på bedste beskub for at komme videre. Endnu vildere var den aften – også i Figaros bryllup - hvor Gitta-Maria Sjöberg, som sang Susanna, skulle slås med Figaro. Hægterne i hendes kjole var gået op i et lynskift, så hun var åben ned til navlen. Hun forsøgte at holde sammen på stoffet, men barmen hoppede alligevel ud af kjolen, i kampscenen. Jeg kunne næsten ikke synge videre – og ved fremkaldelsen sad der en dame på balkonen og så helt forskrækket ud, mens alle andre morede sig herligt.

Om 5 år … synger jeg Schigolch i min yndlingsopera Lulu af Alban Berg rundt om i verden. Schigolch er en gammel knark, og det er et vidunderligt parti.

Steen Byriel om opera:
Det er en udtryksform, der kan rumme større følelser end noget andet, og som er unik, hvis det bliver sunget og spillet ordentligt, og instruktionen har en klar idé. Det specielle, når jeg selv synger, er de mange rum i musikken, som jeg oplever at kunne udfylde med mig selv med min livserfaring. For netop i opera oplever jeg alder som en styrke. Det er en kunstart, der er god at modnes i. For at fungere skal operaen have både psykologisk dybde og aktualitet. Man skal passe på, det ikke bliver lutter fine kostumer og museums-stemning. Men tager vi helikoptersynet på og betragter udviklingen de seneste 25 år, er udbuddet af forestillinger blevet meget interessant, med adskillige nye premierer hvert eneste år. Jeg føler mig forkælet og privilegeret i mit fag.