Vi tror ikke på, at klimaforandringer, overbefolkning og det nuværende forbrug kan fortsætte, som det gør nu.

Vi kan ikke fortsætte med at skrige mere, højere, hurtigere, vækst, vækst, vækst. Tænk, hvis vi er dem, som ikke kan mere. Som ikke vil mere. Dem, som vil have en anden fortælling. En historie, vi kan tro på.

Vi tror på revolutionen som en gennemgribende transformation af det hele.

Sort/Hvid og Den Kongelige Ballets Corpus skaber med THE VAMPIRE REVOLUTION revolution. Med udgangspunkt i fortællingen om oprørske unge og corny vampyrer er THE VAMPIRE REVOLUTION en undersøgelse af, om oprøret overhovedet er muligt. Om revolutionen findes, eller om den er blevet til en kliche? Og om dens venstreorienterede retorik har mistet sin potens, suget tør for blod og spyttet ud som tom mainstream?

THE VAMPIRE REVOLUTION er et samarbejde mellem Sort/Hvid, Aarhus Teater og Corpus – et nyt dansekompagni ved Den Kongelige Ballet, som består af seks dansere og ledes af danser og koreograf Tim Matiakis.

Samarbejdet mellem instruktør Christian Lollike og koreograf Tim Matiakis har tidligere resulteret i de stærkt roste forestillinger I FØLING om de danske soldater i Afghanistan og UROPA om menneskers flugt og asylkrisen.

Obs: Forestillingen er på engelsk.

Anbefales ikke til børn under 12 år

Holdet Bag The Vampire Revolution

Koncept CHRISTIAN LOLLIKE og TIM MATIAKIS,
Instruktør og koreograf CHRISTIAN LOLLIKE og TIM MATIAKIS
Tekst CHRISTIAN LOLLIKE i samarbejde med HOLDET
Scenograf og kostumedesigner MARIE ROSENDAHL CHEMNITZ
Komponist ASGER KUDAHL
Medvirkende (Corpus ensemble) HAZUKI KOJIMANASTIA IVANOVAZOÉ BERNABÉUALEXANDER STÆGERPIERRE PITON og MARCO HERLØV HØST
Instruktørassistent LÆRKE MEJLGAARD
Forestillingsleder ANNA CATHRINE RUBEK COLBERG
Lysdesign MORTEN KOLBAK
Lyddesign ASGER KUDAHL
Videodesign SØREN KNUD
Dramaturg MARIE HAUGSTED MORS
Dramaturgisk konsulent FREYA VASS-RHEE
Producent ANDERS SYLVEST
Kreativ producent (Corpus) EVA STEEN NORDHAGEN
Scenemester MIKKEL MUNK
Teknisk leder (Corpus) KASPER RIISBERG
Assistent (Corpus) DOMINYKA SKARBALIUTE
Kostumier CAMILLA LIND
Rekvisitør ANNA LADAS
Bygger RASMUS SKAARUP
Tekniker BJARKE JEPSEN
Afvikler LASSE MUNK
Foto MALIN ARNESSON
Trailer SILAS EMMERY
Grafisk design WRONG STUDIO og STUDIO N 22


Forventet varighed: 1 time(r) og 5 minutter

uden pause



27.01.2018 - 10.02.2018

 

 

 

 

 

Tak til Annie og Otto Johs. Detlefs´ Fonde – OJD, der bidrager til udviklingen af Den Kongelige Ballet med en særlig fondsdonation til Corpus.

Tak til Augustinus Fonden for deres støtte til Corpus´ produktioner. 

Tak til Bikubenfonden for deres støtte til udviklingen af Corpus.

#myeverydayaction

I forbindelse med The Vampire Revolution har vi lavet en kampagne under hashtagget #myeverydayaction.

Med #myeverydayaction-kampagnen er det vores ønske at engagere og aktivere bredt og således ikke kun de mennesker, som finder vej til forestillingen. Vi ønsker, at kampagnen skal give konkrete bud på, hvad man selv kan gøre for at skabe fremdrift i forhold til ovennævnte kriser. Vi ønsker med andre ord at skabe reel forandring: At den enkelte får øje på overkommelige ændringer af handlinger og vaner og finder motivation til at holde ved nye vaner og handlinger. Således er det vores mål at indgyde optimisme og tro på, at vi alle kan gøre noget, og at det nytter noget; at forandring kan skabes med afsæt i den mindste aktion.

Vi opfordrer alle til at være med til denne kampagne, så vi kan guide og inspirere hinanden i forhold til hvilke hverdagslige handlinger, der har potentiale for forandring af de kollektive udfordringer, vi står overfor. 

Du kan være med i kampagnen ved at filme en video eller tage et billede, som beskriver din hverdagshandling. Billedet eller videoen kan du lægge op på Instagram med hashtagget #myeverydayaction. Vi vil samle og dele jeres hverdagshandlinger, så vi kan guide og inspirere hinanden til at skabe forandring med afsæt i den mindste handling.

Hvad er Corpus?

Corpus er et aktuelt dansekompagni og en autonom del af Den Kongelige Ballet. Vores ambition er at være med til at forme dansens fremtid ved at præsentere forestillinger og events, der har fysiske potentialer i fokus. Besøg os i A-salen bag Gamle Scene - et åbenhjertigt rum for de nysgerrige, hvor oplevelsen er din, baren er billig, og du er varmt velkommen!

Læs mere om Corpus her ...

Pressen skrev

"Lollike og Matiakis' The Vampire Revolution er en gruopvækkende og bevidst uforløst danse macabre, der vil meget på kort tid (...). Den intense forestilling stiller alle de rigtige spørgsmål og undlader heldigvis at give et svar og da slet ikke Svaret på de grumsede, febrilske tider, vi lever i."

/Weekendavisen, december 2017