Hübberiet 2

Kære publikum, Denne aften er en legeplads, et laboratorium, et rum for spontanitet og uovervejede handlinger. En mulighed for at tage aktuelle emner op og invitere både nye venner og gamle legekammerater på scenen. Derfor kan der forekomme uventede optrin og uautoriseret sprogbrug. Synes du om det, hører vi gerne fra dig – hvis ikke, ses vi i baren! Hjerteligt velkommen til Hübberiet.

Nikolaj Hübbe
Balletmester

Denne forestilling spiller ikke længere - se aktuelle forestillinger her

For syvende år i træk inviterer balletmester Nikolaj Hübbe indenfor i de røde plyssæder til en intim og underholdende aften

Tre gange hen over sæsonen inviteres publikum og en række spændende gæster til fri leg. Aktuelle kunstnere, debattører, forskere m.m. vender ballettens verden, og der bydes på seværdige uddrag fra værker med Den Kongelige Ballet eller nye, små værker skabt særligt til aftenen. Du ved aldrig helt, hvad du får i Hübberiet, men kedeligt bliver det ikke.

Balletmesteren byder op til dans og tager livets store og små spørgsmål under kærlig behandling tilsat smagsprøver fra Den Kongelige Ballets repertoire, gæster, snak samt måske en lille overraskelse eller to.

Balletmester Nikolaj Hübbe er tidligere solodanser ved såvel Den Kongelige Ballet som New York City Ballet. Desuden koreograf, iscenesætter, Vild med dans-dommer og blandt de mest markante kulturpersonligheder herhjemme.

 


uden pause



25.03.2017

I tvivl om, hvilken forestilling du skal se?