Lej lokaler og sale

Lej lokaler og sale


Det Kongelige Teater består af Gamle Scene på Kgs. Nytorv, Operaen på Holmen og Skuespilhuset for enden af Nyhavn. Med hver deres historie og profil rummer de tre huse et væld af muligheder for at tilføre dit arrangement et usædvanligt præg. Med Gamle Scenes barokke arkitektur, Skuespilhusets højloftede foyer og Operaens spektakulære fremtoning er Det Kongelige Teater et helt særligt sted for dit arrangement.

Få et hurtigt overblik over alle dine muligheder på Det Kongelige Teater (16.6 KB)

Læs mere her på siden om mulighederne for at leje Operaen, Skuespilhuset eller Gamle Scene, og kontakt os gerne for at høre mere.

Operaen

Operaens imponerende arkitektoniske fremtoning danner den perfekte ramme for eksklusive arrangementer. Foyerens transparente og himmelstræbende rum, domineret af den blanke ahornskal, der favner Store Scene, Olafur Eliassons smukke lysskulpturer og panoramaudsigten over Københavns havn, er ideel til konferencer samt større receptioner og middage.

Takkelloftet, Operaens lille scene, egner sig med sit intime og fleksible scenerum til mindre konferencer og dagsmøder samt private middage. Scenen har egen indgang og en lys højloftet foyer med udsigt, udsmykket af billedkunstneren Tal R, hvor det også er muligt at afholde diverse arrangementer.

Læs mere om dine muligheder for at afholde møder, events og konferencer i Operaen  (5.04 MB) 

Skuespilhuset

Skuespilhuset summer af liv fra tidlig morgen til sen aften. I den ene ende af den højloftede foyer byder Skuespilhusets Café og Restaurant Ofelia velkommen med frokostanretninger og middage. Køkkenet er klassisk fransk med inspiration fra de nordiske rødder med en klar holdning til valg af sæsonens bedste råvarer. Den anden ende af den højloftede foyer egner sig til uformelle arrangementer som stående receptioner eller små intimkoncerter.

Skuespilhuset har to lounges, der er indrettet af henholdsvis Peter Holst Henckel og John Kørner. Med deres unikke udsmykning og centrale placering er de særligt velegnet til dagsmøder, en privat middag før en forestilling eller en eksklusiv pauseservering.

Til større arrangementer er det muligt at leje scenerne i Skuespilhuset med plads til hhv. 100, 220 og 650 personer.

Læs mere om dine muligheder for at afholde møder, events og konferencer i Skuespilhuset  (15.1 MB) 

Gamle Scene

Gamle Scenes barokke arkitektur med guldengle, smukke loftsmalerier og overdådige prismelysekroner skaber en historisk ramme om forskelligartede arrangementer.

Hold din konference eller reception i den store smukke balkonfoyer med udsigt over Kongens Nytorv eller en privat middag i den gamle Restaurant Holberg med teatermaler Svend Johansens farvestrålende Holberg-dekorationer.

Du kan også leje hele Gamle Scene til større generalforsamlinger, konferencer eller firmaarrangementer med plads til op mod 1400 personer.

Læs mere om dine muligheder for at afholde møder, events og konferencer på Gamle Scene (706 KB) 

Lækkerier fra Meyers

Bliv inspireret

Skal du holde årsfest, stormøde, konference eller reception - så gør det i Operaen, Skuespilhuset eller på Gamle Scene og gør scenen, salen eller foyeren til en del af dit arrangement.

Du kan for eksempel:

  • Holde din reception i foyeren og se en særforestilling på scenen bagefter.
  • Bruge scenen som ramme for dit dagsmøde eller din konference, og derefter gå i foyeren og få en bid og et glas.
  • Købe en forestilling fra teatrets repertoire og fylde salen med dine egne gæster.

Der findes ingen standarder – og næsten heller ingen grænser for, hvordan disse arrangementer kan se ud.

Få inspiration til, hvad vi kan tilføje dit kunde- eller personalearrangement.

Kontakt

Skal du holde et erhvervsarrangement, booke en rundvisning eller vil du blot høre mere om dine muligheder som erhvervskunde, så send os en forespørgsel.

Benyt formularen og vi kontakter dig hurtigst muligt. Din forespørgsel er helt uforpligtende. 


Rasmus Øland
Chef for Kommerciel udlejning
Kontakt: rola@kglteater.dk
Tlf. +45 25 51 77 47

Therese Kurland Thomsen
Projektkoordinator
Kontakt: thth@kglteater.dk
Tlf. +45 25 51 77 57

Anna Simoni Simonsen
Projektkoordinator
Kontakt: ansi@kglteater.dk
Tlf. +45 25 51 79 39

Jan C. M . Larsen
Projektkoordinator
Kontakt: jala@kglteater.dk
Tlf. +45 25 51 79 41

Trine Fugl
Projektkoordinator
Kontakt: trfu@kglteater.dk
Tlf. +45 25 51 78 90

Kristoffer Sparre
Projektkoordinator
Kontakt: krsp@kglteater.dk
Tlf.: +45 25 51 79 09

Foto på vej

Anne Fensbæk Mollerup
Projektkoordinator
Kontakt: afmo@kglteater.dk
Tlf.: +45 25 51 79 10

Foto på vej

Lene Hauris Hyldal
Projektkoordinator
Kontakt: lhje@kglteater.dk
Tlf. +45 25 51 77 48

Lene er i øjeblikket på barsel. For henvendelser ang. komercielle aktiviteter kontakt én af de øvrige projektkoordinatorer.